Job 15
1 Da svarede Elifas, Themaniten, og sagde:
Te phoeiah Temani Eliphaz loh a doo.
2 Skal en viis svare med Kundskab, som kun er Vejr, og fylde sin Bug med Blæst,
Te vaengah, “Aka cueih loh khohli mingnah neh a doo vetih, a bung ah kanghawn a hah sak aya?
3 idet han fører Bevis med Ord, som ikke gavne, og med Taler, som intet baade!
A taengah hmaiben pawt tih, a hoeikhang pawh olthui te ol neh a tluung aya?
4 Ja, du tilintetgør Gudsfrygt og svækker Bønnen for Guds Ansigt.
Nang aisat, hinyahnah na muei sak tih, Pathen mikhmuh kah thuepnah khaw na bim.
5 Thi din egen Mund beviser din Misgerning, og du vælger de træskes Tunge.
Na ka loh namah kah thaesainah a cang tih thaai ol na coelh.
6 Din egen Mund dømmer dig skyldig og ikke jeg, og dine Læber vidne imod dig.
Na ka loh nang m'boe sak tih kai long moenih. Na hmuilai long ni namah te n'doo.
7 Mon du er født som det første Menneske var, og er du avlet førend Højene?
Hlang lamhma la n'sak tih som a om hlan lamloh n'yom coeng a?
8 Mon du har hørt til i Guds hemmelige Raad og har revet Visdommen til dig?
Pathen kah baecenol te na yaak tih namah hamla cueihnah na buem a?
9 Hvad ved du, som vi ikke vide? hvad forstaar du, og det skulde ikke være os bekendt?
Ka ming uh pawt te metlam na ming tih, kaimih taengah amah a om pawt khaw na yakming?
10 Der er baade graahærdede og bedagede iblandt os, Mænd, som have levet længere end din Fader.
Sampok khaw, mamih taengkah patong khaw na pa lakah a khohnin khuet coeng ta.
11 Er Guds Trøst dig for ringe og det Ord, som han i Mildhed har talt med dig?
Pathen loh hloephloeinah neh na taengah dikdik a cal ol nang hamla vawt a?
12 Hvorfor betager dit Hjerte dig, og hvorfor blinke dine Øjne?
Balae tih na lungbuei na khuen? Balae tih na mik loh a mikmuelh?
13 Thi du vender din Harme imod Gud, og du har ladet Taler udfare af din Mund.
Na thintoek te Pathen taengla na hooi tih na ka lamloh ol na tha.
14 Hvad er et Menneske, at det skulde være rent? eller at den skulde være retfærdig, som er født af en Kvinde?
Huta kah a sak te mebang hlanghing nim aka cael tih aka tang te?
15 Se, han tror ikke sine hellige, og Himlene ere ikke rene for hans Øjne:
A hlangcim khuikah a hlangcim koek pataeng tangnah pawt tih vaan pataeng amah mikhmuh ah a cil moenih.
16 Hvor meget mindre den, som er vederstyggelig og fordærvet, den Mand, der drikker Uretfærdighed som Vand?
Tui bangla dumlai aka mam hlang, a tueilaeh neh a rhonging aisat a.
17 Jeg vil kundgøre dig det, hør mig; og hvad jeg har set, vil jeg fortælle:
Nang taengah kan thui eh, kai ol he hnatun dae. Ka hmuh te kan tae eh.
18 Hvad de vise have forkyndt, og hvad de ikke have dulgt som en Arv fra deres Fædre,
Te te hlangcueih rhoek loh a thui uh tih a napa rhoek taeng lamloh a phah uh moenih.
19 dem alene blev Landet givet, og ingen fremmed trængte ind iblandt dem.
Amih te amamih bueng ham khohmuen a paek vaengah amih lakli ah kholong a nuen sak moenih.
20 Den ugudelige bæver alle sine Dage, og faa Aar i Tallet ere henlagte til en Voldsmand.
Halang tah hnin takuem amah kilkul tih, hlanghaeng ham a kum tarhing la khoem uh.
21 Rædsler lyde for hans Øren; midt i Freden kommer en Ødelægger over ham.
Ngaimongnah khuiah pataeng anih aka rhoelrhak ham a hna ah birhihnah ol a pawk pah.
22 Han kan ikke tro paa, at han vil komme tilbage fra Mørket, og han er udset til at omkomme ved Sværdet.
Hmaisuep lamloh mael ham tangnah pawt tih rhaltawt long khaw a cunghang dongah tawt uh.
23 Han vanker hid og did efter Brødet og siger: Hvor er det? han ved, at Mørkheds Dag er bestemt, ja er ved hans Side.
Buh hamla amah poeng tih a kut ah hmaisuep khohnin bangla a tawn te metlam a ming eh?
24 Angest og Nød forfærde ham, det overvælder ham, som var det en Konge, der er rede til Striden;
Anih te rhal loh a let sak tih caem dongah a coekcoe la aka om manghai bangla khobing loh anih te a khulae.
25 thi han har udrakt sin Haand imod Gud og har vældig sat sig op imod den Almægtige;
Pathen taengah a kut a thueng tih, Tlungthang taengah phuel uh.
26 han løb med oprakt Hals imod ham under sine Skjoldes tætte Tag;
A rhawn kah a uen a thah la a taengah a photling a yong puei.
27 thi han har lagt Fedt paa sit Ansigt og lagt sig ud over sin Lænd med Fedme,
A maelhmai te a tha neh a khuk tih a uen duela bungkawt laep.
28 og han boede i Stæder, som vare ødelagte, i Huse, som man ikke bor i, som ere bestemte til Grushobe.
Tedae khopuei khosa khaw a im ding te, lungkuk la a phaek uh tih a khuiah khosa uh pawh.
29 Han skal ikke blive rig, og hans Formue skal ikke bestaa; og hvad de have erhvervet, skal ikke udbredes i Landet.
Boei pawt vetih a thadueng khaw pai mahpawh. Amih kah khohrhang loh diklai ah pungtai mahpawh.
30 Han skal ikke komme bort fra Mørket, en Lue skal tørre hans Kvist; men han skal komme bort ved hans Munds Aande.
Hmaisuep lamloh nong thai mahpawh. A dawn te hmairhong loh a hae vetih a ka dongkah yilh loh a khoe ni.
31 Han skal ikke forlade sig paa Forfængelighed, han skuffer sig; thi Forfængelighed skal vorde ham Betaling.
A poeyoek dongah tangnah boel saeh lamtah a poeyoek dongah khohmang boel saeh. A hnothung khaw a poeyoek lamni a om eh.
32 Før hans Dag kommer, skal det opfyldes, og hans Gren skal ikke grønnes.
A khohnin loh cup pawt vetih a rhophoe khaw hing mahpawh.
33 Som Vintræet skal han afryste sine sure Druer og som Olietræet kaste sit Blomster.
Misur a thaihkang bangla hul vetih, olive rhaipai bangla rhul ni.
34 Thi den vanhelliges Forsamling skal blive øde, og Ild fortærer Bestikkelsens Telte.
Lailak kah hlangboel tah pumhong la om vetih kapbaih kah dap tah hmai loh a hlawp ni.
35 De undfange Uret og føde Udaad, og deres Inderste bereder Svig.
Thakthaenah la vawn tih boethae a sak. A bungko khaw hlangthai palat cuen,” a ti nah.
