Job 14
1 Et Menneske, født af en Kvinde, lever en stakket Tid og mættes af Uro.
Umuntu, ozelwe ngowesifazana ulensuku ezimfitshane, ezigcwele inhlupheko.
2 Han gaar op som et Blomster og henvisner, han flyr som en Skygge og bestaar ikke.
Uyavela njengeluba, abune, abaleke njengesithunzi, akemi.
3 Ogsaa over en saadan oplader du dine Øjne og fører mig for din Dom.
Kambe onjalo umvulela amehlo akho, ungingenise ekwahlulelweni kanye lawe.
4 Ja, kom der dog en ren af en uren! men nej, ikke en eneste.
Ngubani ongaveza okuhlambulukileyo kokungcolileyo? Kakho loyedwa.
5 Dersom hans Dage ere bestemte, hans Maaneders Tal fastsat hos dig, dersom du har sat ham en Grænse, han ikke kan overskride:
Lokhu insuku zakhe zimisiwe, inani lenyanga zakhe likuwe, ummisele imingcele yakhe angeyedlule;
6 Da lad af fra ham, at han maa hvile; at han dog som en Daglønner maa glæde sig ved sin Dag.
ungamkhangeli, ukuze aphumule, aze athokoze ngosuku lwakhe njengesiqatshwa.
7 Thi et Træ har Haab: Naar det er afhugget, kan det igen skyde frem, og dets Kviste udeblive ikke.
Ngoba kukhona ithemba esihlahleni uba siganyulwa ukuthi sizabuya sihlume, lokuthi ihlumela laso kaliyikuphela.
8 Om end dets Rod bliver gammel i Jorden, og dets Stub dør i Støvet,
Lanxa impande yaso isiba ndala emhlabeni, lesiphunzi saso sifele emhlabathini,
9 saa grønnes det dog igen af Vandets Duft og skyder Grene som en frisk Plante.
ngephunga lamanzi sizahluma, senze ingatsha njengesithombo.
10 Men dør en Mand, er hans Kraft forbi, og opgiver et Menneske Aanden, hvor er han da?
Kodwa umuntu uyafa alaliswe phansi, yebo, umuntu uyaphela, ungaphi-ke?
11 Vand løber ud af Søen, og en Flod svinder og bliver tør:
Amanzi ayemuka elwandle, lomfula uyoma utshe,
12 Saaledes lægger og at Menneske sig og staar ikke op; indtil Himlene ikke mere ere, opvaagne de ikke, og de opvækkes ikke af deres Søvn.
ngokunjalo umuntu uyalala phansi angavuki; kuze kuthi amazulu angabikho, bangavuki, kumbe bangaphatshanyiswa ebuthongweni babo.
13 Gid du vilde gemme mig i Graven, ja skjule mig, indtil din Vrede vendte om; at du vilde sætte mig en beskikket Tid og vilde komme mig i Hu igen! (Sheol h7585)
Kungathi ungangifihla engcwabeni, ungithukuze, ize iphenduke intukuthelo yakho, ungimisele isikhathi esimisiweyo, ungikhumbule! (Sheol h7585)
14 Naar en Mand dør, mon han da skal leve op igen? saa vilde jeg vente alle mine Stridsdage, indtil min Afløsning kom.
Uba umuntu esifa, uzabuya aphile yini? Zonke insuku zemfazo yami ngizalinda, kuze kufike ukukhululwa kwami.
15 Du skulde kalde, og jeg skulde svare dig; du skulde længes efter dine Hænders Gerning!
Uzabiza, mina-ke ngizasabela, uzalangatha umsebenzi wezandla zakho.
16 Thi nu tæller du mine Skridt; du varer ikke over min Synd.
Kanti khathesi uyazibala izinyathelo zami; kawuyikuqaphelisa ngesono sami yini?
17 Min Overtrædelse er forseglet i et Knippe, og du syr til om min Misgerning.
Isiphambeko sami sinanyekwe esikhwameni, wasusibekela isono sami.
18 Men et Bjerg, som falder, smuldrer hen, og en Klippe flytter sig fra sit Sted;
Isibili-ke intaba ewayo iyabhidlika, ledwala liyasuswa endaweni yalo.
19 Vandet udhuler Stene, og dets Strømme bortskylle Jordens Støv: Saaledes gør du et Menneskes Forhaabning til intet.
Amanzi ayaguguda amatshe, impophoma zawo ziyakhukhula ubhuqu lomhlaba. Uyachitha-ke ithemba lomuntu.
20 Du overvælder ham evindelig, og han farer hen; du forvender hans Udseende og lader ham fare.
Uyamehlula phakade, adlule; uyaguqula ubuso bakhe, umxotshe.
21 Ere hans Børn i Ære, da ved han det ikke; ere de ringe, da mærker han det ikke.
Amadodana akhe ayadunyiswa, kodwa engakwazi; kumbe ayehliselwa phansi, kodwa angakunanzeleli.
22 For ham er kun Smerten, hans Kød lider, og for ham Sorgen, hans Sjæl føler.
Kodwa inyama yakhe kuye isebuhlungwini, lomphefumulo wakhe kuye uyalila.
