Job 14

1 Et Menneske, født af en Kvinde, lever en stakket Tid og mættes af Uro.

Sejak lahir manusia itu lemah, tidak berdaya; hidupnya singkat serta penuh derita.

2 Han gaar op som et Blomster og henvisner, han flyr som en Skygge og bestaar ikke.

Ia bersemi dan layu seperti kembang; lenyap seperti bayangan, terus menghilang.

3 Ogsaa over en saadan oplader du dine Øjne og fører mig for din Dom.

Ya Allah, masakan Engkau mau memandangku, dan menghadapkan aku ke pengadilan-Mu!

4 Ja, kom der dog en ren af en uren! men nej, ikke en eneste.

Dapatkah manusia yang berdosa mendatangkan hal yang sempurna?

5 Dersom hans Dage ere bestemte, hans Maaneders Tal fastsat hos dig, dersom du har sat ham en Grænse, han ikke kan overskride:

Jumlah umur manusia sudah Kautentukan; jumlah bulannya sudah Kaupastikan. Kautetapkan pula batas-batas hidupnya; tidak mungkin ia melangkahinya.

6 Da lad af fra ham, at han maa hvile; at han dog som en Daglønner maa glæde sig ved sin Dag.

Biarkanlah ia beristirahat, jangan ganggu dia; supaya ia dapat menikmati hidupnya sampai selesai tugasnya.

7 Thi et Træ har Haab: Naar det er afhugget, kan det igen skyde frem, og dets Kviste udeblive ikke.

Masih ada harapan bagi pohon yang ditebang; ia akan bertunas lagi, lalu bercabang.

8 Om end dets Rod bliver gammel i Jorden, og dets Stub dør i Støvet,

Meskipun di dalam tanah akarnya menjadi lapuk, dan tanggulnya mati karena busuk,

9 saa grønnes det dog igen af Vandets Duft og skyder Grene som en frisk Plante.

tetapi bila disentuh air, ia tumbuh lagi; seperti tanaman muda, tunas-tunasnya muncul kembali.

10 Men dør en Mand, er hans Kraft forbi, og opgiver et Menneske Aanden, hvor er han da?

Tapi bila manusia mati, habis riwayatnya; ia meninggal dunia, lalu ke mana perginya?

11 Vand løber ud af Søen, og en Flod svinder og bliver tør:

Seperti air menguap dari dalam telaga, seperti sungai surut sampai habis airnya,

12 Saaledes lægger og at Menneske sig og staar ikke op; indtil Himlene ikke mere ere, opvaagne de ikke, og de opvækkes ikke af deres Søvn.

begitu pula manusia yang telah mati: ia tidak akan dapat bangkit kembali. Ia tak akan terjaga selama langit masih ada, tak pernah lagi bangun dari tidurnya.

13 Gid du vilde gemme mig i Graven, ja skjule mig, indtil din Vrede vendte om; at du vilde sætte mig en beskikket Tid og vilde komme mig i Hu igen! (Sheol h7585)

Sembunyikanlah aku di dalam dunia orang mati; lindungilah aku sampai Kau tidak marah lagi. Tapi tentukanlah waktu untuk mengingat diriku. (Sheol h7585)

14 Naar en Mand dør, mon han da skal leve op igen? saa vilde jeg vente alle mine Stridsdage, indtil min Afløsning kom.

Sebab, apabila manusia mati, dapatkah ia hidup kembali? Hari demi hari aku menunggu sampai masa pahitku ini lalu.

15 Du skulde kalde, og jeg skulde svare dig; du skulde længes efter dine Hænders Gerning!

Maka Engkau akan memanggil aku, dan aku pun akan memberi jawaban; Engkau akan sayang lagi kepadaku, makhluk yang Kauciptakan.

16 Thi nu tæller du mine Skridt; du varer ikke over min Synd.

Lalu akan Kauawasi setiap langkahku, tapi tidak lagi Kauperhatikan dosaku.

17 Min Overtrædelse er forseglet i et Knippe, og du syr til om min Misgerning.

Dosaku akan Kauampuni dan Kausingkirkan; salahku waktu dulu akan Kauhapuskan.

18 Men et Bjerg, som falder, smuldrer hen, og en Klippe flytter sig fra sit Sted;

Kelak gunung-gunung akan runtuh dan porak poranda, dan gunung batu yang kokoh bergeser dari tempatnya.

19 Vandet udhuler Stene, og dets Strømme bortskylle Jordens Støv: Saaledes gør du et Menneskes Forhaabning til intet.

Batu-batu akan dikikis oleh air yang mengalir kuat; tanah akan dihanyutkan oleh hujan yang lebat. Demikianlah Kauhancurkan harapan manusia.

20 Du overvælder ham evindelig, og han farer hen; du forvender hans Udseende og lader ham fare.

Kaukalahkan dia untuk selama-lamanya; Kausuruh dia pergi dan Kauubah wajahnya.

21 Ere hans Børn i Ære, da ved han det ikke; ere de ringe, da mærker han det ikke.

Anak-anaknya menjadi orang mulia, tetapi ia tidak mengetahuinya. Dan apabila mereka menjadi hina, tak ada yang memberitahukan kepadanya.

22 For ham er kun Smerten, hans Kød lider, og for ham Sorgen, hans Sjæl føler.

Hanya nyeri tubuhnya yang dirasakannya; hanya pilu hatinya yang dideritanya."