Job 14
1 Et Menneske, født af en Kvinde, lever en stakket Tid og mættes af Uro.
Mihem hinkho hi ichan a lhasam a hitam? Hinkho hi ichanna choma ichanna gentheina dimsetna hitam?
2 Han gaar op som et Blomster og henvisner, han flyr som en Skygge og bestaar ikke.
Pahcha bangin ahung pah doh un chule agop lhaji tai, nilim kihei banginamang loi jitai.
3 Ogsaa over en saadan oplader du dine Øjne og fører mig for din Dom.
Hitobang bep hinkho lhasam tah thilsem hi namitna navet jing ding hija chule keija konna kahin nikho jat sutoh dinga nei ngeh ham?
4 Ja, kom der dog en ren af en uren! men nej, ikke en eneste.
Miboh a konna thenna kon apohdoh jou ding ham? Khat chan jong podoh thei ponte.
5 Dersom hans Dage ere bestemte, hans Maaneders Tal fastsat hos dig, dersom du har sat ham en Grænse, han ikke kan overskride:
Kahin khou jong achom asau teptohsa nakoi ahin, lha ijat kahin diu ham tijong nahetsa ahi. Chule mitphet kah khat hin be ding jong neiphal peh pouve.
6 Da lad af fra ham, at han maa hvile; at han dog som en Daglønner maa glæde sig ved sin Dag.
Hijeh chun kachangun nei dalhauvin chule kicholdo tauvinge. Keiho khut thalah tobang kahiuvin hijeh chun lung mongin kana toh u neitoh jou sah un.
7 Thi et Træ har Haab: Naar det er afhugget, kan det igen skyde frem, og dets Kviste udeblive ikke.
Thingphung jengin jong keinepna tam jo aneiyin kisatlhu jeng ta jong leh hung don thah kit intin, chule abah tamtah hung dondoh kit inte.
8 Om end dets Rod bliver gammel i Jorden, og dets Stub dør i Støvet,
Leinoiya ajung ho chu kikhan lhit henlang thi tajongle, chule aphung chu mot tajong leh,
9 saa grønnes det dog igen af Vandets Duft og skyder Grene som en frisk Plante.
Twi thalhin jallin hungdonthah kit intin akeh thah bangin hung itt hah inte.
10 Men dør en Mand, er hans Kraft forbi, og opgiver et Menneske Aanden, hvor er han da?
Ahinlah mihem ho athi teng vangleh athahat nau chemang ji ahitan, ahainau akichai teng leh hoiya umjiu hitam?
11 Vand løber ud af Søen, og en Flod svinder og bliver tør:
Dilla konna twi ahua alen bangin, vadung jong nichangsat teng abeimang jitai.
12 Saaledes lægger og at Menneske sig og staar ikke op; indtil Himlene ikke mere ere, opvaagne de ikke, og de opvækkes ikke af deres Søvn.
Mihem hohi thoukit talou dingin choldo din akilup sah ji'e. Vanho abeihel kah sea amaho thoukit lou ding ahiuve.
13 Gid du vilde gemme mig i Graven, ja skjule mig, indtil din Vrede vendte om; at du vilde sætte mig en beskikket Tid og vilde komme mig i Hu igen! (Sheol h7585)
Nangin lhankhuh a neisol mang ding kanome, chule nalung hanna achemang soh kahsen nei sumil hel jengin, ahinlah nei geldoh kit nadingin nikhosim na a namelchih in, (Sheol h7585)
14 Naar en Mand dør, mon han da skal leve op igen? saa vilde jeg vente alle mine Stridsdage, indtil min Afløsning kom.
Mithi chu hing thei kit ding ham? Chuti ahileh hahsat gentheina kadouna kum ho a hi kinepna nei peh ding ahi. Chule ken thina a kilhadoh ding chu kanga jing ding ahi.
15 Du skulde kalde, og jeg skulde svare dig; du skulde længes efter dine Hænders Gerning!
Nangin nei kouvin natin chule ken kadonbut ding nahi. Chule nakhut semsa keima neimu nom ding ahi.
16 Thi nu tæller du mine Skridt; du varer ikke over min Synd.
Kachonsetna ho jouse navet khella nangin kakal son jousea neihonbit ding ahi.
17 Min Overtrædelse er forseglet i et Knippe, og du syr til om min Misgerning.
Ka chonsetna jouse sakhao sunga nakhum tup a chule kathemmo na nakhu khum ding ahi.
18 Men et Bjerg, som falder, smuldrer hen, og en Klippe flytter sig fra sit Sted;
Ahinlah molsang ho ahal halla akelhah a akitol lhah khella chule songho kola akitahlhah banga,
19 Vandet udhuler Stene, og dets Strømme bortskylle Jordens Støv: Saaledes gør du et Menneskes Forhaabning til intet.
Twijin songho alhoh lhah a chule twisoh in leiset alhoh mang banga chu nangin mihemte kinepna nasuhmang pehji ahi.
20 Du overvælder ham evindelig, og han farer hen; du forvender hans Udseende og lader ham fare.
Nangin amaho chu hunam in nabol in, chule amun adalha jitauve. Nangin amaho chu thina in nasu melsen chule nasol mang jitai.
21 Ere hans Børn i Ære, da ved han det ikke; ere de ringe, da mærker han det ikke.
Achateu atuteu jabol theija khangdoh hinauvem ti amahon ahepha naisai pouvin ahilouleh hetkham louvin a lhum mang jitauve.
22 For ham er kun Smerten, hans Kød lider, og for ham Sorgen, hans Sjæl føler.
Amahon natna nasatah athoh un ahinkhou chu gentheina adimset e.
