Job 13
1 Se, det har mit Øje set alt sammen; mit Øre har hørt og forstaaet sig derpaa.
“Mʼani ahu eyinom nyinaa, mʼaso ate, na ate ase.
2 Hvad I vide, det ved jeg, ogsaa jeg, jeg falder ikke igennem for eder.
Nea wunim no, me nso minim; wonyɛ abomfiaa mma me.
3 Dog vilde jeg gerne tale til den Almægtige, og jeg havde Lyst til at gaa i Rette med Gud.
Nanso mepɛ sɛ mekasa kyerɛ Otumfo no na mekyerɛkyerɛ mʼasɛm mu kyerɛ Onyankopɔn.
4 Men I sammensy Løgn: I ere alle sammen unyttige Læger.
Mode atoro mmom na asra me ho; mo nyinaa moyɛ ayaresafo a munsi hwee!
5 Gid I vilde tie, saa skulde det regnes eder til Visdom!
Sɛ mobɛyɛ komm koraa a ɛno na ɛbɛyɛ nyansa ama mo!
6 Kære, hører min Bevisning og mærker paa det, som jeg strider for med mine Læber.
Afei muntie mʼano asɛm; muntie mʼanoyi.
7 Ville I forsvare Gud med Uret og forsvare ham med Svig?
Mobɛka amumɔyɛsɛm ama Onyankopɔn ana? Mobɛka nnaadaasɛm ama no ana?
8 Ville I anse hans Person eller føre Sag for Gud?
Mobɛkyea mo aso ama no? Mobɛka Onyankopɔn asɛm ama no ana?
9 Vil det gaa godt, naar han undersøger eder? ville I bedrage ham, ligesom man bedrager et Menneske?
Sɛ ɔhwehwɛ mo mu a, ebesi mo yiye ana? Mubetumi adaadaa no sɛnea modaadaa nnipa no ana?
10 Han skal visselig straffe eder, om I anse Personer i Løndom.
Sɛ mokyeaa mo aso wɔ kokoa mu a, sɛnea ɛte biara, ɔbɛka mo anim
11 Skulde ikke hans Højhed forfærde eder og Rædsel for ham falde over eder?
Nʼanuonyam mmɔ mo hu ana? Ne ho suro ntɔ mo so ana?
12 Eders Tankesprog ere at ligne ved Aske, eders Borge ere Lerborge.
Mo kasatɔmmɛ yɛ mmɛbu a ɛte sɛ nsõ; mo anoyi yɛ dɔte twann anoyi.
13 Tier for mig, at jeg kan tale, og lad saa overgaa mig, hvad der vil!
“Monyɛ komm mma menkasa; na nea ɛbɛyɛ me biara mmra me so.
14 Hvorfor skulde jeg føre mit Kød bort i mine Tænder? jeg vil derimod sætte mit Liv i min Haand.
Adɛn nti na mede me ho to amane mu na mede me nkwa to me nsam?
15 Se, han slaar mig ihjel, jeg har intet Haab; kunde jeg blot retfærdiggøre mine Veje for hans Ansigt!
Ɛwɔ mu sɛ okum me de, nanso ne so na mʼani bɛda; ampa ara medi mʼakwan ho adanse wɔ nʼanim.
16 Ogsaa dette skulde være mig en Frelse; thi der skal ingen vanhellig komme for hans Ansigt!
Nokware, eyi na ɛbɛyɛ me nkwagye, efisɛ nea onsuro Onyankopɔn no rentumi nkɔ nʼanim!
17 Hører flittig min Tale og det, jeg kundgør for eders Øren.
Muntie me nsɛm yi yiye; monyɛ aso mma nea meka.
18 Se, kære, jeg har indledet Sagen, jeg ved, at jeg skal kendes retfærdig.
Afei a masiesie me nkurobɔ yi, minim sɛ medi bem.
19 Hvo er den, som kan trætte med mig? thi da maatte jeg tie og opgive Aanden.
Obi betumi abɔ me kwaadu ana? Sɛ ɛte saa de a, anka mɛyɛ komm na mawu.
20 Dog, gør ikke to Ting imod mig, da vil jeg ikke skjule mig for dit Ansigt:
“Onyankopɔn, yɛ saa nneɛma abien yi pɛ ma me, na afei meremfa me ho nhintaw wo:
21 Lad din Haand være langt fra mig og Rædsel for dig ikke forfærde mig!
Yi wo nsa fi me so kɔ akyirikyiri, na gyae wo ho hu a wode hunahuna me no.
22 Kald saa, og jeg vil svare, eller jeg vil tale, og giv saa du mig Svar igen!
Ɛno de, samena me na mɛba, anaa ma menkasa na bua me.
23 Hvor mange ere mine Misgerninger og Synder? lad mig vide min Overtrædelse og min Synd!
Mfomso ne bɔne dodow ahe na mayɛ? Kyerɛ me me mfomso ne me bɔne.
24 Hvorfor skjuler du dit Ansigt og holder mig for din Fjende?
Adɛn nti na wode wʼanim asie me na wudwen sɛ meyɛ wo tamfo?
25 Vil du jage det henvejrede Blad op og forfølge det tørre Straa?
Wobɛyɛ ahaban a mframa rebɔ no ayayade ana? Wobɛtaa ntɛtɛ a awo ana?
26 Thi du skriver Bitterheder op imod mig og lader mig faa min Ungdoms Synder til Arv.
Wokyerɛw sobo a ɛyɛ yaw tia me, na woka me mmabunmmere mu bɔne nyinaa gu me so.
27 Og du lægger mine Fødder i Stokken og tager Vare paa alle mine Stier; du afstikker Grænser for mine Fødders Saaler,
Wode nkyehama gu mʼanan; wohwɛ mʼanammɔnkwan nyinaa so yiye na wode agyiraehyɛde ayeyɛ mʼanammɔn mu.
28 skønt jeg er en Mand, der bliver gammel som Trøske, som et Klæde, der ædes op af Møl.
“Enti onipa nkwa sa te sɛ ade a aporɔw, te sɛ atade a nwewee adi.
