Job 13
1 Se, det har mit Øje set alt sammen; mit Øre har hørt og forstaaet sig derpaa.
He aquí que todas estas cosas han visto mis ojos, y oído y entendido para sí mis oídos.
2 Hvad I vide, det ved jeg, ogsaa jeg, jeg falder ikke igennem for eder.
Como vosotros lo sabéis, lo sé yo: no soy menos que vosotros.
3 Dog vilde jeg gerne tale til den Almægtige, og jeg havde Lyst til at gaa i Rette med Gud.
Mas yo hablaría con el Todopoderoso, y querría disputar con Dios.
4 Men I sammensy Løgn: I ere alle sammen unyttige Læger.
Que ciertamente vosotros sois componedores de mentira, todos vosotros sois médicos de nada.
5 Gid I vilde tie, saa skulde det regnes eder til Visdom!
Ojalá callando callarais del todo, porque os fuera en lugar de sabiduría.
6 Kære, hører min Bevisning og mærker paa det, som jeg strider for med mine Læber.
Oíd pues ahora mi disputa, y estád atentos a los argumentos de mis labios.
7 Ville I forsvare Gud med Uret og forsvare ham med Svig?
¿Habéis de hablar iniquidad por Dios? ¿habéis de hablar por él engaño?
8 Ville I anse hans Person eller føre Sag for Gud?
¿Habéis vosotros de hacerle honra? ¿habéis de pleitear vosotros por Dios?
9 Vil det gaa godt, naar han undersøger eder? ville I bedrage ham, ligesom man bedrager et Menneske?
¿Sería bueno que él os escudriñase? ¿Burlaros heis con él, como quien se burla con algún hombre?
10 Han skal visselig straffe eder, om I anse Personer i Løndom.
El arguyendo os argüirá duramente, si en lo secreto le hicieseis tal honra.
11 Skulde ikke hans Højhed forfærde eder og Rædsel for ham falde over eder?
Ciertamente su alteza os había de espantar, y su pavor había de caer sobre vosotros.
12 Eders Tankesprog ere at ligne ved Aske, eders Borge ere Lerborge.
Vuestras memorias serán comparadas a la ceniza, y vuestros cuerpos como cuerpos de lodo.
13 Tier for mig, at jeg kan tale, og lad saa overgaa mig, hvad der vil!
Escuchádme, y hablaré yo, y véngame después lo que viniere.
14 Hvorfor skulde jeg føre mit Kød bort i mine Tænder? jeg vil derimod sætte mit Liv i min Haand.
¿Por qué quitaré yo mi carne con mis dientes, y pondré mi alma en mi palma?
15 Se, han slaar mig ihjel, jeg har intet Haab; kunde jeg blot retfærdiggøre mine Veje for hans Ansigt!
Aun cuando me matare, en él esperaré: empero mis caminos defenderé delante de él.
16 Ogsaa dette skulde være mig en Frelse; thi der skal ingen vanhellig komme for hans Ansigt!
Y él también me será salud, porque no entrará en su presencia el impío.
17 Hører flittig min Tale og det, jeg kundgør for eders Øren.
Oíd con atención mi razón, y mi denunciación con vuestros oídos.
18 Se, kære, jeg har indledet Sagen, jeg ved, at jeg skal kendes retfærdig.
He aquí ahora, que si yo me apercibiere a juicio, yo sé que seré justificado.
19 Hvo er den, som kan trætte med mig? thi da maatte jeg tie og opgive Aanden.
¿Quién es el que pleiteará conmigo? porque si ahora callase, me moriría.
20 Dog, gør ikke to Ting imod mig, da vil jeg ikke skjule mig for dit Ansigt:
A lo menos dos cosas no hagas conmigo, y entonces no me esconderé de tu rostro.
21 Lad din Haand være langt fra mig og Rædsel for dig ikke forfærde mig!
Aparta de mí tu mano, y no me asombre tu terror:
22 Kald saa, og jeg vil svare, eller jeg vil tale, og giv saa du mig Svar igen!
Y llama, y yo responderé: o yo hablaré, y respóndeme tú:
23 Hvor mange ere mine Misgerninger og Synder? lad mig vide min Overtrædelse og min Synd!
¿Cuántas iniquidades y pecados tengo yo? Házme entender mi prevaricación y mi pecado.
24 Hvorfor skjuler du dit Ansigt og holder mig for din Fjende?
¿Por qué escondes tu rostro, y me cuentas por tu enemigo?
25 Vil du jage det henvejrede Blad op og forfølge det tørre Straa?
¿A la hoja arrebatada del aire has de quebrantar? ¿y a una arista seca has de perseguir?
26 Thi du skriver Bitterheder op imod mig og lader mig faa min Ungdoms Synder til Arv.
¿Por qué escribes contra mí amarguras, y me haces cargo de los pecados de mi mocedad;
27 Og du lægger mine Fødder i Stokken og tager Vare paa alle mine Stier; du afstikker Grænser for mine Fødders Saaler,
Y pones mis pies en el cepo, y guardas todos mis caminos, imprimiéndolo a las raíces de mis pies?
28 skønt jeg er en Mand, der bliver gammel som Trøske, som et Klæde, der ædes op af Møl.
Siendo el hombre como carcoma que se envejece: y como vestido que se come de polilla.
