Job 13

1 Se, det har mit Øje set alt sammen; mit Øre har hørt og forstaaet sig derpaa.

“He aquí que mi ojo ha visto todo esto. Mi oído lo ha escuchado y comprendido.

2 Hvad I vide, det ved jeg, ogsaa jeg, jeg falder ikke igennem for eder.

Lo que tú sabes, yo también lo sé. No soy inferior a ti.

3 Dog vilde jeg gerne tale til den Almægtige, og jeg havde Lyst til at gaa i Rette med Gud.

“Seguramente hablaré con el Todopoderoso. Deseo razonar con Dios.

4 Men I sammensy Løgn: I ere alle sammen unyttige Læger.

Pero ustedes son forjadores de mentiras. Todos ustedes son médicos sin valor.

5 Gid I vilde tie, saa skulde det regnes eder til Visdom!

¡Oh, que te calles por completo! Entonces serías sabio.

6 Kære, hører min Bevisning og mærker paa det, som jeg strider for med mine Læber.

Escucha ahora mi razonamiento. Escucha las súplicas de mis labios.

7 Ville I forsvare Gud med Uret og forsvare ham med Svig?

¿Hablarás injustamente por Dios, y hablar con engaño por él?

8 Ville I anse hans Person eller føre Sag for Gud?

¿Mostrarás parcialidad hacia él? ¿Contenderás por Dios?

9 Vil det gaa godt, naar han undersøger eder? ville I bedrage ham, ligesom man bedrager et Menneske?

¿Es bueno que te busque? O como se engaña a un hombre, ¿lo engañarás tú?

10 Han skal visselig straffe eder, om I anse Personer i Løndom.

Seguramente te reprenderá si secretamente muestra parcialidad.

11 Skulde ikke hans Højhed forfærde eder og Rædsel for ham falde over eder?

Su majestad no te hará temer y que su temor caiga sobre ti?

12 Eders Tankesprog ere at ligne ved Aske, eders Borge ere Lerborge.

Tus dichos memorables son proverbios de ceniza. Sus defensas son defensas de arcilla.

13 Tier for mig, at jeg kan tale, og lad saa overgaa mig, hvad der vil!

“¡Cállate! Dejadme en paz, para que pueda hablar. Que venga sobre mí lo que quiera.

14 Hvorfor skulde jeg føre mit Kød bort i mine Tænder? jeg vil derimod sætte mit Liv i min Haand.

¿Por qué debo tomar mi carne entre los dientes, ¿y poner mi vida en mi mano?

15 Se, han slaar mig ihjel, jeg har intet Haab; kunde jeg blot retfærdiggøre mine Veje for hans Ansigt!

He aquí que él me matará. No tengo ninguna esperanza. Sin embargo, mantendré mis caminos ante él.

16 Ogsaa dette skulde være mig en Frelse; thi der skal ingen vanhellig komme for hans Ansigt!

Esta también será mi salvación, que un hombre sin Dios no se presentará ante él.

17 Hører flittig min Tale og det, jeg kundgør for eders Øren.

Escucha atentamente mi discurso. Que mi declaración esté en tus oídos.

18 Se, kære, jeg har indledet Sagen, jeg ved, at jeg skal kendes retfærdig.

Mira ahora, he puesto mi causa en orden. Sé que soy justo.

19 Hvo er den, som kan trætte med mig? thi da maatte jeg tie og opgive Aanden.

¿Quién es el que va a contender conmigo? Porque entonces callaría y dejaría el espíritu.

20 Dog, gør ikke to Ting imod mig, da vil jeg ikke skjule mig for dit Ansigt:

“Sólo no me hagas dos cosas, entonces no me esconderé de tu rostro:

21 Lad din Haand være langt fra mig og Rædsel for dig ikke forfærde mig!

retira tu mano lejos de mí, y no dejes que tu terror me haga temer.

22 Kald saa, og jeg vil svare, eller jeg vil tale, og giv saa du mig Svar igen!

Entonces llama, y yo responderé, o déjame hablar, y tú me respondes.

23 Hvor mange ere mine Misgerninger og Synder? lad mig vide min Overtrædelse og min Synd!

¿Cuántas son mis iniquidades y pecados? Hazme conocer mi desobediencia y mi pecado.

24 Hvorfor skjuler du dit Ansigt og holder mig for din Fjende?

¿Por qué ocultas tu rostro? ¿y me consideras tu enemigo?

25 Vil du jage det henvejrede Blad op og forfølge det tørre Straa?

¿Acosarías a una hoja manejada? ¿Perseguirás el rastrojo seco?

26 Thi du skriver Bitterheder op imod mig og lader mig faa min Ungdoms Synder til Arv.

Porque escribes cosas amargas contra mí, y hazme heredar las iniquidades de mi juventud.

27 Og du lægger mine Fødder i Stokken og tager Vare paa alle mine Stier; du afstikker Grænser for mine Fødders Saaler,

También pusiste mis pies en el cepo, y marca todos mis caminos. Me has atado a las plantas de los pies,

28 skønt jeg er en Mand, der bliver gammel som Trøske, som et Klæde, der ædes op af Møl.

aunque me estoy descomponiendo como una cosa podrida, como una prenda apolillada.