Job 13
1 Se, det har mit Øje set alt sammen; mit Øre har hørt og forstaaet sig derpaa.
Glej, moje oko je vse to videlo, moje uho je to slišalo in razumelo.
2 Hvad I vide, det ved jeg, ogsaa jeg, jeg falder ikke igennem for eder.
Kar veste vi, isto vem tudi jaz. Nisem slabši od vas.
3 Dog vilde jeg gerne tale til den Almægtige, og jeg havde Lyst til at gaa i Rette med Gud.
Zagotovo bi govoril Vsemogočnemu in želim si, da bi razpravljal z Bogom.
4 Men I sammensy Løgn: I ere alle sammen unyttige Læger.
Toda vi ste ponarejevalci laži, vi vsi ste zdravniki brez vrednosti.
5 Gid I vilde tie, saa skulde det regnes eder til Visdom!
Oh, da bi vsi skupaj molčali! To bi bila vaša modrost.
6 Kære, hører min Bevisning og mærker paa det, som jeg strider for med mine Læber.
Poslušajte torej moje zagovarjanje in prisluhnite prošnjam mojih ustnic.
7 Ville I forsvare Gud med Uret og forsvare ham med Svig?
Mar boste zlobno govorili za Boga? In varljivo govorili zanj?
8 Ville I anse hans Person eller føre Sag for Gud?
Mar boste sprejeli njegovo osebo? Mar se boste potegovali za Boga?
9 Vil det gaa godt, naar han undersøger eder? ville I bedrage ham, ligesom man bedrager et Menneske?
Ali je dobro, da bi vas on preiskal? Ali kakor en človek zasmehuje drugega ali tako vi zasmehujete njega?
10 Han skal visselig straffe eder, om I anse Personer i Løndom.
Zagotovo vas bo grajal, če naskrivaj sprejemate osebe.
11 Skulde ikke hans Højhed forfærde eder og Rædsel for ham falde over eder?
Mar vas ne bo njegova odličnost prestrašila? In njegova groza padla na vas?
12 Eders Tankesprog ere at ligne ved Aske, eders Borge ere Lerborge.
Vaši spomini so podobni pepelu, vaša telesa ilovnatim telesom.
13 Tier for mig, at jeg kan tale, og lad saa overgaa mig, hvad der vil!
Molčite, pustite me samega, da lahko govorim in naj pride name kar hoče.
14 Hvorfor skulde jeg føre mit Kød bort i mine Tænder? jeg vil derimod sætte mit Liv i min Haand.
Čemu jemljem svoje meso v svoje zobe in svoje življenje polagam v svojo roko?
15 Se, han slaar mig ihjel, jeg har intet Haab; kunde jeg blot retfærdiggøre mine Veje for hans Ansigt!
Čeprav me ubije, bom jaz vendar zaupal vanj; toda svoje lastne poti bom ohranil pred njim.
16 Ogsaa dette skulde være mig en Frelse; thi der skal ingen vanhellig komme for hans Ansigt!
On bo tudi rešitev moje duše, kajti hinavec ne bo prišel predenj.
17 Hører flittig min Tale og det, jeg kundgør for eders Øren.
Marljivo prisluhnite mojemu govoru in moji izjavi s svojimi ušesi.
18 Se, kære, jeg har indledet Sagen, jeg ved, at jeg skal kendes retfærdig.
Glejte torej, zapovedal sem svojo stvar; vem, da bom opravičen.
19 Hvo er den, som kan trætte med mig? thi da maatte jeg tie og opgive Aanden.
Kdo je tisti, ki se bo pravdal z menoj? Kajti sedaj, če zadržim svoj jezik, bom izročil duha.
20 Dog, gør ikke to Ting imod mig, da vil jeg ikke skjule mig for dit Ansigt:
Samo ne storite mi dveh stvari, potem se ne bom skril pred teboj.
21 Lad din Haand være langt fra mig og Rædsel for dig ikke forfærde mig!
Umakni svojo roko daleč od mene in naj me tvoja groza ne stori prestrašenega.
22 Kald saa, og jeg vil svare, eller jeg vil tale, og giv saa du mig Svar igen!
Potem kliči in jaz ti bom odgovoril. Ali naj jaz govorim in ti mi odgovori.
23 Hvor mange ere mine Misgerninger og Synder? lad mig vide min Overtrædelse og min Synd!
Kako številne so moje krivičnosti in grehi? Naredi mi, da spoznam svoj prestopek in svoj greh.
24 Hvorfor skjuler du dit Ansigt og holder mig for din Fjende?
Zakaj skrivaš svoj obraz in me šteješ za svojega sovražnika?
25 Vil du jage det henvejrede Blad op og forfølge det tørre Straa?
Hočeš zlomiti list, gnan sem ter tja? Hočeš zasledovati suho strnišče?
26 Thi du skriver Bitterheder op imod mig og lader mig faa min Ungdoms Synder til Arv.
Kajti zoper mene pišeš grenke stvari in me delaš, da posedujem krivičnosti svoje mladosti.
27 Og du lægger mine Fødder i Stokken og tager Vare paa alle mine Stier; du afstikker Grænser for mine Fødders Saaler,
Moja stopala polagaš v klade in ozko gledaš na vse moje steze. Odtis postavljaš na pete mojih stopal.
28 skønt jeg er en Mand, der bliver gammel som Trøske, som et Klæde, der ædes op af Møl.
In on, kakor razpadajoča stvar, požira kakor obleko, ki je pojedena od molja.
