Job 13
1 Se, det har mit Øje set alt sammen; mit Øre har hørt og forstaaet sig derpaa.
Redzi, to visu mana acs redzējusi, mana auss dzirdējusi un to likusi vērā.
2 Hvad I vide, det ved jeg, ogsaa jeg, jeg falder ikke igennem for eder.
Ko jūs protat, to es arīdzan protu, jūs man neesat priekšā.
3 Dog vilde jeg gerne tale til den Almægtige, og jeg havde Lyst til at gaa i Rette med Gud.
Bet es gribu runāt uz to Visuvareno, un man gribās aizbildināties tā stiprā Dieva priekšā.
4 Men I sammensy Løgn: I ere alle sammen unyttige Læger.
Jo tiešām, jūs esat melu runātāji, jūs visi esat nelietīgi dziednieki.
5 Gid I vilde tie, saa skulde det regnes eder til Visdom!
Kaut jūs pavisam klusu būtu, tas jums būtu par gudrību.
6 Kære, hører min Bevisning og mærker paa det, som jeg strider for med mine Læber.
Klausiet jel manu aizbildināšanos, un ņemiet vērā manas mutes tiesāšanos.
7 Ville I forsvare Gud med Uret og forsvare ham med Svig?
Vai gribat netaisnību runāt Dieva labad un Viņa labad izteikt viltību?
8 Ville I anse hans Person eller føre Sag for Gud?
Vai Viņu gribat aizbildināt un Dievam būt pārstāvētāji?
9 Vil det gaa godt, naar han undersøger eder? ville I bedrage ham, ligesom man bedrager et Menneske?
Vai būs labi, kad Viņš jūs meklēs, vai Viņu pievilsiet, kā cilvēku pieviļ?
10 Han skal visselig straffe eder, om I anse Personer i Løndom.
Sodīt Viņš jūs sodīs, ja jūs slepeni vaigu uzlūkojat.
11 Skulde ikke hans Højhed forfærde eder og Rædsel for ham falde over eder?
Vai Viņa augstība jūs neiztrūcinās un bailes no Viņa jums neuzkritīs?
12 Eders Tankesprog ere at ligne ved Aske, eders Borge ere Lerborge.
Jūsu mācības būs kā pelni, un jūsu augstie vārdi kā mālu kopas.
13 Tier for mig, at jeg kan tale, og lad saa overgaa mig, hvad der vil!
Palieciet man klusu, un es runāšu, lai man notiek, kas notikdams.
14 Hvorfor skulde jeg føre mit Kød bort i mine Tænder? jeg vil derimod sætte mit Liv i min Haand.
Kāpēc man savu miesu bija zobos ņemt, un savu dvēseli likt savā rokā?
15 Se, han slaar mig ihjel, jeg har intet Haab; kunde jeg blot retfærdiggøre mine Veje for hans Ansigt!
Redzi, jebšu Viņš mani nokaus, taču es uz Viņu gribu cerēt, es tikai savus ceļus gribu aizbildināt Viņa priekšā.
16 Ogsaa dette skulde være mig en Frelse; thi der skal ingen vanhellig komme for hans Ansigt!
Jau tas man būs par pestīšanu, ka viltnieks Viņa priekšā nenāks.
17 Hører flittig min Tale og det, jeg kundgør for eders Øren.
Klausāties, klausāties manus vārdus, un mana valoda lai skan jūsu ausīs.
18 Se, kære, jeg har indledet Sagen, jeg ved, at jeg skal kendes retfærdig.
Redzat jel, es esmu gatavs uz tiesu, es zinu, ka man paliks taisnība.
19 Hvo er den, som kan trætte med mig? thi da maatte jeg tie og opgive Aanden.
Kas ar mani varētu tiesāties? Patiesi tad es ciestu klusu un mirtu.
20 Dog, gør ikke to Ting imod mig, da vil jeg ikke skjule mig for dit Ansigt:
Divas lietas tikai man nedari, tad es neapslēpšos Tavā priekšā.
21 Lad din Haand være langt fra mig og Rædsel for dig ikke forfærde mig!
Lai Tava roka paliek tālu no manis, un Tava briesmība lai mani neizbiedē.
22 Kald saa, og jeg vil svare, eller jeg vil tale, og giv saa du mig Svar igen!
Tad sauc, un es atbildēšu, vai es runāšu, un Tu atbildi man.
23 Hvor mange ere mine Misgerninger og Synder? lad mig vide min Overtrædelse og min Synd!
Cik man ir noziegumu un grēku? Dari man zināmus manus grēkus un manus pārkāpumus.
24 Hvorfor skjuler du dit Ansigt og holder mig for din Fjende?
Kāpēc Tu apslēpi Savu vaigu un mani turi par Savu ienaidnieku?
25 Vil du jage det henvejrede Blad op og forfølge det tørre Straa?
Vai Tu biedināsi šaubīgu lapu un vajāsi izkaltušus rugājus.
26 Thi du skriver Bitterheder op imod mig og lader mig faa min Ungdoms Synder til Arv.
Jo Tu man nospriedi rūgtumus un lieci manīt manas jaunības noziegumus.
27 Og du lægger mine Fødder i Stokken og tager Vare paa alle mine Stier; du afstikker Grænser for mine Fødders Saaler,
Tu lieci manas kājas siekstā un glūni uz visiem maniem ceļiem un ieslēdzi manas pēdas aplokā, -
28 skønt jeg er en Mand, der bliver gammel som Trøske, som et Klæde, der ædes op af Møl.
Un tomēr šis iznīkst kā trūdi, tā kā drēbe, ko kodes saēd.
