Job 13
1 Se, det har mit Øje set alt sammen; mit Øre har hørt og forstaaet sig derpaa.
Ecce omnia hæc vidit oculus meus, et audivit auris mea, et intellexi singula.
2 Hvad I vide, det ved jeg, ogsaa jeg, jeg falder ikke igennem for eder.
Secundum scientiam vestram et ego novi: nec inferior vestri sum.
3 Dog vilde jeg gerne tale til den Almægtige, og jeg havde Lyst til at gaa i Rette med Gud.
Sed tamen ad Omnipotentem loquar, et disputare cum Deo cupio:
4 Men I sammensy Løgn: I ere alle sammen unyttige Læger.
prius vos ostendens fabricatores mendacii, et cultores perversorum dogmatum.
5 Gid I vilde tie, saa skulde det regnes eder til Visdom!
Atque utinam taceretis, ut putaremini esse sapientes.
6 Kære, hører min Bevisning og mærker paa det, som jeg strider for med mine Læber.
Audite ergo correptionem meam, et judicium labiorum meorum attendite.
7 Ville I forsvare Gud med Uret og forsvare ham med Svig?
Numquid Deus indiget vestro mendacio, ut pro illo loquamini dolos?
8 Ville I anse hans Person eller føre Sag for Gud?
numquid faciem ejus accipitis, et pro Deo judicare nitimini?
9 Vil det gaa godt, naar han undersøger eder? ville I bedrage ham, ligesom man bedrager et Menneske?
aut placebit ei quem celare nihil potest? aut decipietur, ut homo, vestris fraudulentiis?
10 Han skal visselig straffe eder, om I anse Personer i Løndom.
Ipse vos arguet, quoniam in abscondito faciem ejus accipitis.
11 Skulde ikke hans Højhed forfærde eder og Rædsel for ham falde over eder?
Statim ut se commoverit, turbabit vos, et terror ejus irruet super vos.
12 Eders Tankesprog ere at ligne ved Aske, eders Borge ere Lerborge.
Memoria vestra comparabitur cineri, et redigentur in lutum cervices vestræ.
13 Tier for mig, at jeg kan tale, og lad saa overgaa mig, hvad der vil!
Tacete paulisper, ut loquar quodcumque mihi mens suggesserit.
14 Hvorfor skulde jeg føre mit Kød bort i mine Tænder? jeg vil derimod sætte mit Liv i min Haand.
Quare lacero carnes meas dentibus meis, et animam meam porto in manibus meis?
15 Se, han slaar mig ihjel, jeg har intet Haab; kunde jeg blot retfærdiggøre mine Veje for hans Ansigt!
Etiam si occiderit me, in ipso sperabo: verumtamen vias meas in conspectu ejus arguam.
16 Ogsaa dette skulde være mig en Frelse; thi der skal ingen vanhellig komme for hans Ansigt!
Et ipse erit salvator meus: non enim veniet in conspectu ejus omnis hypocrita.
17 Hører flittig min Tale og det, jeg kundgør for eders Øren.
Audite sermonem meum, et ænigmata percipite auribus vestris.
18 Se, kære, jeg har indledet Sagen, jeg ved, at jeg skal kendes retfærdig.
Si fuero judicatus, scio quod justus inveniar.
19 Hvo er den, som kan trætte med mig? thi da maatte jeg tie og opgive Aanden.
Quis est qui judicetur mecum? veniat: quare tacens consumor?
20 Dog, gør ikke to Ting imod mig, da vil jeg ikke skjule mig for dit Ansigt:
Duo tantum ne facias mihi, et tunc a facie tua non abscondar:
21 Lad din Haand være langt fra mig og Rædsel for dig ikke forfærde mig!
manum tuam longe fac a me, et formido tua non me terreat.
22 Kald saa, og jeg vil svare, eller jeg vil tale, og giv saa du mig Svar igen!
Voca me, et ego respondebo tibi: aut certe loquar, et tu responde mihi.
23 Hvor mange ere mine Misgerninger og Synder? lad mig vide min Overtrædelse og min Synd!
Quantas habeo iniquitates et peccata? scelera mea et delicta ostende mihi.
24 Hvorfor skjuler du dit Ansigt og holder mig for din Fjende?
Cur faciem tuam abscondis, et arbitraris me inimicum tuum?
25 Vil du jage det henvejrede Blad op og forfølge det tørre Straa?
Contra folium, quod vento rapitur, ostendis potentiam tuam, et stipulam siccam persequeris:
26 Thi du skriver Bitterheder op imod mig og lader mig faa min Ungdoms Synder til Arv.
scribis enim contra me amaritudines, et consumere me vis peccatis adolescentiæ meæ.
27 Og du lægger mine Fødder i Stokken og tager Vare paa alle mine Stier; du afstikker Grænser for mine Fødders Saaler,
Posuisti in nervo pedem meum, et observasti omnes semitas meas, et vestigia pedum meorum considerasti:
28 skønt jeg er en Mand, der bliver gammel som Trøske, som et Klæde, der ædes op af Møl.
qui quasi putredo consumendus sum, et quasi vestimentum quod comeditur a tinea.
