Job 13
1 Se, det har mit Øje set alt sammen; mit Øre har hørt og forstaaet sig derpaa.
視よわが目これを盡く觀 わが耳これを聞て通逹れり
2 Hvad I vide, det ved jeg, ogsaa jeg, jeg falder ikke igennem for eder.
汝らが知るところは我もこれを知る 我は汝らに劣らず
3 Dog vilde jeg gerne tale til den Almægtige, og jeg havde Lyst til at gaa i Rette med Gud.
然りと雖ども我は全能者に物言ん 我は神と論ぜんことをのぞむ
4 Men I sammensy Løgn: I ere alle sammen unyttige Læger.
汝らは只謊言を造り設くる者 汝らは皆無用の醫師なり
5 Gid I vilde tie, saa skulde det regnes eder til Visdom!
願くは汝ら全く默せよ 然するは汝らの智慧なるべし
6 Kære, hører min Bevisning og mærker paa det, som jeg strider for med mine Læber.
請ふわが論ずる所を聽き 我が唇にて辨爭ふ所を善く聽け
7 Ville I forsvare Gud med Uret og forsvare ham med Svig?
神のために汝ら惡き事を言や 又かれのために虚僞を述るや
8 Ville I anse hans Person eller føre Sag for Gud?
汝ら神の爲に偏るや またかれのために爭はんとするや
9 Vil det gaa godt, naar han undersøger eder? ville I bedrage ham, ligesom man bedrager et Menneske?
神もし汝らを鑒察たまはば豈善らんや 汝等人を欺むくごとくに彼を欺むき得んや
10 Han skal visselig straffe eder, om I anse Personer i Løndom.
汝等もし密に私しするあらば彼かならず汝らを責ん
11 Skulde ikke hans Højhed forfærde eder og Rædsel for ham falde over eder?
その威光なんぢらを懼れしめざらんや 彼を懼るる畏懼なんぢらに臨まざらんや
12 Eders Tankesprog ere at ligne ved Aske, eders Borge ere Lerborge.
なんぢらの諭言は灰に譬ふべし なんぢらの城は土の城となる
13 Tier for mig, at jeg kan tale, og lad saa overgaa mig, hvad der vil!
默して我にかかはらざれ 我言語んとす 何事にもあれ我に來らば來れ
14 Hvorfor skulde jeg føre mit Kød bort i mine Tænder? jeg vil derimod sætte mit Liv i min Haand.
我なんぞ我肉をわが齒の間に置き わが生命をわが手に置かんや
15 Se, han slaar mig ihjel, jeg har intet Haab; kunde jeg blot retfærdiggøre mine Veje for hans Ansigt!
彼われを殺すとも我は彼に依賴まん 唯われは吾道を彼の前に明かにせんとす
16 Ogsaa dette skulde være mig en Frelse; thi der skal ingen vanhellig komme for hans Ansigt!
彼また終に我救拯とならん 邪曲なる者は彼の前にいたること能はざればなり
17 Hører flittig min Tale og det, jeg kundgør for eders Øren.
なんぢら聽よ 我言を聽け我が述る所をなんぢらの耳に入しめよ
18 Se, kære, jeg har indledet Sagen, jeg ved, at jeg skal kendes retfærdig.
視よ我すでに吾事を言竝べたり 必ず義しとせられんと自ら知る
19 Hvo er den, som kan trætte med mig? thi da maatte jeg tie og opgive Aanden.
誰か能われと辨論ふ者あらん 若あらば我は口を緘て死ん
20 Dog, gør ikke to Ting imod mig, da vil jeg ikke skjule mig for dit Ansigt:
惟われに二の事を爲たまはざれ 然ば我なんぢの面をさけて隱れじ
21 Lad din Haand være langt fra mig og Rædsel for dig ikke forfærde mig!
なんぢの手を我より離したまへ 汝の威嚴をもて我を懼れしめたまはざれ
22 Kald saa, og jeg vil svare, eller jeg vil tale, og giv saa du mig Svar igen!
而して汝われを召たまへ 我こたへん 又われにも言はしめて汝われに答へたまへ
23 Hvor mange ere mine Misgerninger og Synder? lad mig vide min Overtrædelse og min Synd!
我の愆われの罪いくばくなるや 我の背反と罪とを我に知しめたまへ
24 Hvorfor skjuler du dit Ansigt og holder mig for din Fjende?
何とて御顏を隱し我をもて汝の敵となしたまふや
25 Vil du jage det henvejrede Blad op og forfølge det tørre Straa?
なんぢは吹廻さるる木の葉を威し 干あがりたる籾殼を追たまふや
26 Thi du skriver Bitterheder op imod mig og lader mig faa min Ungdoms Synder til Arv.
汝は我につきて苦き事等を書しるし 我をして我が幼稚時の罪を身に負しめ
27 Og du lægger mine Fødder i Stokken og tager Vare paa alle mine Stier; du afstikker Grænser for mine Fødders Saaler,
わが足を足械にはめ 我すべての道を伺ひ 我足の周圍に限界をつけたまふ
28 skønt jeg er en Mand, der bliver gammel som Trøske, som et Klæde, der ædes op af Møl.
我は腐れたる者のごとくに朽ゆき 蠹に食るる衣服に等し
