Job 13
1 Se, det har mit Øje set alt sammen; mit Øre har hørt og forstaaet sig derpaa.
Semuanya itu pernah kulihat dan kudengar sendiri, dan sungguh-sungguh kufahami.
2 Hvad I vide, det ved jeg, ogsaa jeg, jeg falder ikke igennem for eder.
Apa yang kamu tahu, aku pun tahu; jangan sangka aku kalah denganmu.
3 Dog vilde jeg gerne tale til den Almægtige, og jeg havde Lyst til at gaa i Rette med Gud.
Tetapi aku hendak bicara dengan Yang Mahakuasa; aku ingin membela perkaraku di hadapan Allah.
4 Men I sammensy Løgn: I ere alle sammen unyttige Læger.
Sebab kamu menutupi kebodohanmu dengan tipu, tak ubahnya seperti dukun-dukun palsu.
5 Gid I vilde tie, saa skulde det regnes eder til Visdom!
Seandainya kamu tidak bicara, mungkin kamu dianggap bijaksana.
6 Kære, hører min Bevisning og mærker paa det, som jeg strider for med mine Læber.
Maka dengarkanlah bantahanku; perhatikanlah pembelaanku.
7 Ville I forsvare Gud med Uret og forsvare ham med Svig?
Bolehkah demi Allah, kamu berdusta? Bolehkah kamu berbohong untuk kepentingan-Nya?
8 Ville I anse hans Person eller føre Sag for Gud?
Bolehkah kamu memihak Allah, dan membela-Nya sebagai pengacara?
9 Vil det gaa godt, naar han undersøger eder? ville I bedrage ham, ligesom man bedrager et Menneske?
Jika Allah memeriksamu, akan baikkah hasilnya? Dapatkah kamu menipu-Nya seperti menipu manusia?
10 Han skal visselig straffe eder, om I anse Personer i Løndom.
Bila kamu memihak, walaupun dengan diam-diam, kamu akan dihukum Allah dengan kejam.
11 Skulde ikke hans Højhed forfærde eder og Rædsel for ham falde over eder?
Apakah keagungan Allah tidak mengejutkan jiwamu? Apakah dahsyat-Nya tidak mengecutkan hatimu?
12 Eders Tankesprog ere at ligne ved Aske, eders Borge ere Lerborge.
Segala nasihatmu seperti debu yang tak berfaedah; pembelaanmu seperti tanah lempung yang mudah pecah.
13 Tier for mig, at jeg kan tale, og lad saa overgaa mig, hvad der vil!
Sebab itu diamlah, biarlah aku bicara! Aku tak perduli bagaimana pun akibatnya!
14 Hvorfor skulde jeg føre mit Kød bort i mine Tænder? jeg vil derimod sætte mit Liv i min Haand.
Aku siap mempertaruhkan nyawa!
15 Se, han slaar mig ihjel, jeg har intet Haab; kunde jeg blot retfærdiggøre mine Veje for hans Ansigt!
Aku nekad sebab sudah putus asa! Jika Allah hendak membunuhku, aku berserah saja, namun akan kubela kelakuanku di hadapan-Nya.
16 Ogsaa dette skulde være mig en Frelse; thi der skal ingen vanhellig komme for hans Ansigt!
Mungkin karena keberanianku itu aku selamat, sebab orang jahat tak akan berani menghadap Allah!
17 Hører flittig min Tale og det, jeg kundgør for eders Øren.
Sekarang dengarlah baik-baik perkataanku; perhatikanlah keteranganku.
18 Se, kære, jeg har indledet Sagen, jeg ved, at jeg skal kendes retfærdig.
Perkaraku sudah siap kukemukakan; aku yakin, tak dapat aku dipersalahkan!
19 Hvo er den, som kan trætte med mig? thi da maatte jeg tie og opgive Aanden.
TUHAN, jika Engkau datang dan menuduh aku, aku akan diam dan menunggu ajalku.
20 Dog, gør ikke to Ting imod mig, da vil jeg ikke skjule mig for dit Ansigt:
Tapi kabulkanlah dua permohonanku ini, supaya aku berani menghadap-Mu lagi:
21 Lad din Haand være langt fra mig og Rædsel for dig ikke forfærde mig!
berhentilah menyiksa aku, dan janganlah Kautimpa aku dengan kedahsyatan-Mu!
22 Kald saa, og jeg vil svare, eller jeg vil tale, og giv saa du mig Svar igen!
Bicaralah, maka akan kuberi jawaban. Atau biarlah aku bicara, lalu berilah balasan!
23 Hvor mange ere mine Misgerninger og Synder? lad mig vide min Overtrædelse og min Synd!
Berapa banyak salah dan dosa yang kulakukan? Segala pelanggaranku hendaknya Kausebutkan!
24 Hvorfor skjuler du dit Ansigt og holder mig for din Fjende?
Mengapa Kau menghindar dan menyingkir daripadaku? Apa sebabnya Kauanggap aku sebagai musuh-Mu?
25 Vil du jage det henvejrede Blad op og forfølge det tørre Straa?
Aku hanya daun yang gugur kena angin lalu, masakan Kaugentarkan aku! Aku hanya jerami yang kering dan layu, mana boleh Kaukejar-kejar aku!
26 Thi du skriver Bitterheder op imod mig og lader mig faa min Ungdoms Synder til Arv.
Kautentukan nasib yang pahit bagiku; Kaubalaskan kesalahanku di masa mudaku.
27 Og du lægger mine Fødder i Stokken og tager Vare paa alle mine Stier; du afstikker Grænser for mine Fødders Saaler,
Kakiku Kauikat dengan rantai besi; segala gerak-gerikku Kauawasi. Bahkan telapak kakiku, tak lepas dari pandangan-Mu.
28 skønt jeg er en Mand, der bliver gammel som Trøske, som et Klæde, der ædes op af Møl.
Maka aku menjadi rapuh seperti kayu yang busuk; seperti kain dimakan ngengat aku menjadi lapuk.
