Job 13
1 Se, det har mit Øje set alt sammen; mit Øre har hørt og forstaaet sig derpaa.
Voici, mon œil a vu tout cela; mon oreille l'a entendu et compris;
2 Hvad I vide, det ved jeg, ogsaa jeg, jeg falder ikke igennem for eder.
Ce que vous savez, je le sais aussi; je ne vous suis pas inférieur.
3 Dog vilde jeg gerne tale til den Almægtige, og jeg havde Lyst til at gaa i Rette med Gud.
Mais je veux parler au Tout-Puissant, je veux plaider auprès de Dieu.
4 Men I sammensy Løgn: I ere alle sammen unyttige Læger.
Mais vous, vous êtes des inventeurs de mensonges. Vous êtes tous des médecins de néant.
5 Gid I vilde tie, saa skulde det regnes eder til Visdom!
Puissiez-vous demeurer dans le silence, et que ce soit là votre sagesse!
6 Kære, hører min Bevisning og mærker paa det, som jeg strider for med mine Læber.
Écoutez donc ma réprimande, et soyez attentifs à la réplique de mes lèvres.
7 Ville I forsvare Gud med Uret og forsvare ham med Svig?
Tiendrez-vous des discours injustes en faveur de Dieu? Et, pour le défendre, direz-vous des mensonges?
8 Ville I anse hans Person eller føre Sag for Gud?
Ferez-vous acception de personnes en sa faveur? Prétendrez-vous plaider pour Dieu?
9 Vil det gaa godt, naar han undersøger eder? ville I bedrage ham, ligesom man bedrager et Menneske?
Vous en prendra-t-il bien, s'il vous sonde? Comme on trompe un homme, le tromperez-vous?
10 Han skal visselig straffe eder, om I anse Personer i Løndom.
Certainement, il vous reprendra, si secrètement vous faites acception de personnes.
11 Skulde ikke hans Højhed forfærde eder og Rædsel for ham falde over eder?
Sa majesté ne vous épouvantera-t-elle point, et sa frayeur ne tombera-t-elle pas sur vous?
12 Eders Tankesprog ere at ligne ved Aske, eders Borge ere Lerborge.
Vos réminiscences sont des sentences de cendre, vos remparts sont des remparts de boue!
13 Tier for mig, at jeg kan tale, og lad saa overgaa mig, hvad der vil!
Taisez-vous, laissez-moi; je veux parler, et qu'il m'arrive ce qui pourra.
14 Hvorfor skulde jeg føre mit Kød bort i mine Tænder? jeg vil derimod sætte mit Liv i min Haand.
Pourquoi prendrais-je ma chair dans mes dents? Non, j'exposerai ma vie.
15 Se, han slaar mig ihjel, jeg har intet Haab; kunde jeg blot retfærdiggøre mine Veje for hans Ansigt!
Voici, il me tuera; je n'ai plus d'espoir. Du moins, je défendrai ma conduite devant lui.
16 Ogsaa dette skulde være mig en Frelse; thi der skal ingen vanhellig komme for hans Ansigt!
Et cela me tournera à salut; car un impie ne viendrait pas devant lui.
17 Hører flittig min Tale og det, jeg kundgør for eders Øren.
Écoutez, écoutez mes paroles, prêtez l'oreille à mes déclarations.
18 Se, kære, jeg har indledet Sagen, jeg ved, at jeg skal kendes retfærdig.
Voici, j'ai préparé ma cause. Je sais que je serai justifié.
19 Hvo er den, som kan trætte med mig? thi da maatte jeg tie og opgive Aanden.
Quelqu'un plaidera-t-il contre moi? Alors je me tais, et je meurs.
20 Dog, gør ikke to Ting imod mig, da vil jeg ikke skjule mig for dit Ansigt:
Seulement, ne me fais point deux choses, et alors je ne me cacherai pas loin de ta face:
21 Lad din Haand være langt fra mig og Rædsel for dig ikke forfærde mig!
Éloigne ta main de moi, et que ta terreur ne me trouble point.
22 Kald saa, og jeg vil svare, eller jeg vil tale, og giv saa du mig Svar igen!
Puis, appelle-moi et je répondrai. Ou bien, que je parle, et tu me répliqueras.
23 Hvor mange ere mine Misgerninger og Synder? lad mig vide min Overtrædelse og min Synd!
Combien ai-je commis d'iniquités et de péchés? Fais-moi connaître ma transgression et mon péché.
24 Hvorfor skjuler du dit Ansigt og holder mig for din Fjende?
Pourquoi caches-tu ta face, et me tiens-tu pour ton ennemi?
25 Vil du jage det henvejrede Blad op og forfølge det tørre Straa?
Veux-tu effrayer une feuille que le vent emporte, et poursuivre une paille desséchée?
26 Thi du skriver Bitterheder op imod mig og lader mig faa min Ungdoms Synder til Arv.
Pour que tu écrives contre moi d'amers arrêts, et que tu me fasses recevoir la peine des péchés de ma jeunesse;
27 Og du lægger mine Fødder i Stokken og tager Vare paa alle mine Stier; du afstikker Grænser for mine Fødders Saaler,
Pour que tu mettes mes pieds dans des ceps, que tu épies tous mes chemins, et que tu traces une limite autour de la plante de mes pieds;
28 skønt jeg er en Mand, der bliver gammel som Trøske, som et Klæde, der ædes op af Møl.
Et ce corps se détruit comme du bois vermoulu, comme un vêtement que la teigne a rongé.
