Job 13
1 Se, det har mit Øje set alt sammen; mit Øre har hørt og forstaaet sig derpaa.
Voici, mon œil a vu tout cela, Mon oreille l’a entendu et y a pris garde.
2 Hvad I vide, det ved jeg, ogsaa jeg, jeg falder ikke igennem for eder.
Ce que vous savez, je le sais aussi, Je ne vous suis point inférieur.
3 Dog vilde jeg gerne tale til den Almægtige, og jeg havde Lyst til at gaa i Rette med Gud.
Mais je veux parler au Tout-Puissant, Je veux plaider ma cause devant Dieu;
4 Men I sammensy Løgn: I ere alle sammen unyttige Læger.
Car vous, vous n’imaginez que des faussetés, Vous êtes tous des médecins de néant.
5 Gid I vilde tie, saa skulde det regnes eder til Visdom!
Que n’avez-vous gardé le silence? Vous auriez passé pour avoir de la sagesse.
6 Kære, hører min Bevisning og mærker paa det, som jeg strider for med mine Læber.
Écoutez, je vous prie, ma défense, Et soyez attentifs à la réplique de mes lèvres.
7 Ville I forsvare Gud med Uret og forsvare ham med Svig?
Direz-vous en faveur de Dieu ce qui est injuste, Et pour le soutenir alléguerez-vous des faussetés?
8 Ville I anse hans Person eller føre Sag for Gud?
Voulez-vous avoir égard à sa personne? Voulez-vous plaider pour Dieu?
9 Vil det gaa godt, naar han undersøger eder? ville I bedrage ham, ligesom man bedrager et Menneske?
S’il vous sonde, vous approuvera-t-il? Ou le tromperez-vous comme on trompe un homme?
10 Han skal visselig straffe eder, om I anse Personer i Løndom.
Certainement il vous condamnera, Si vous n’agissez en secret que par égard pour sa personne.
11 Skulde ikke hans Højhed forfærde eder og Rædsel for ham falde over eder?
Sa majesté ne vous épouvantera-t-elle pas? Sa terreur ne tombera-t-elle pas sur vous?
12 Eders Tankesprog ere at ligne ved Aske, eders Borge ere Lerborge.
Vos sentences sont des sentences de cendre, Vos retranchements sont des retranchements de boue.
13 Tier for mig, at jeg kan tale, og lad saa overgaa mig, hvad der vil!
Taisez-vous, laissez-moi, je veux parler! Il m’en arrivera ce qu’il pourra.
14 Hvorfor skulde jeg føre mit Kød bort i mine Tænder? jeg vil derimod sætte mit Liv i min Haand.
Pourquoi saisirais-je ma chair entre les dents? J’exposerai plutôt ma vie.
15 Se, han slaar mig ihjel, jeg har intet Haab; kunde jeg blot retfærdiggøre mine Veje for hans Ansigt!
Voici, il me tuera; je n’ai rien à espérer; Mais devant lui je défendrai ma conduite.
16 Ogsaa dette skulde være mig en Frelse; thi der skal ingen vanhellig komme for hans Ansigt!
Cela même peut servir à mon salut, Car un impie n’ose paraître en sa présence.
17 Hører flittig min Tale og det, jeg kundgør for eders Øren.
Écoutez, écoutez mes paroles, Prêtez l’oreille à ce que je vais dire.
18 Se, kære, jeg har indledet Sagen, jeg ved, at jeg skal kendes retfærdig.
Me voici prêt à plaider ma cause; Je sais que j’ai raison.
19 Hvo er den, som kan trætte med mig? thi da maatte jeg tie og opgive Aanden.
Quelqu’un disputera-t-il contre moi? Alors je me tais, et je veux mourir.
20 Dog, gør ikke to Ting imod mig, da vil jeg ikke skjule mig for dit Ansigt:
Seulement, accorde-moi deux choses Et je ne me cacherai pas loin de ta face:
21 Lad din Haand være langt fra mig og Rædsel for dig ikke forfærde mig!
Retire ta main de dessus moi, Et que tes terreurs ne me troublent plus.
22 Kald saa, og jeg vil svare, eller jeg vil tale, og giv saa du mig Svar igen!
Puis appelle, et je répondrai, Ou si je parle, réponds-moi!
23 Hvor mange ere mine Misgerninger og Synder? lad mig vide min Overtrædelse og min Synd!
Quel est le nombre de mes iniquités et de mes péchés? Fais-moi connaître mes transgressions et mes péchés.
24 Hvorfor skjuler du dit Ansigt og holder mig for din Fjende?
Pourquoi caches-tu ton visage, Et me prends-tu pour ton ennemi?
25 Vil du jage det henvejrede Blad op og forfølge det tørre Straa?
Veux-tu frapper une feuille agitée? Veux-tu poursuivre une paille desséchée?
26 Thi du skriver Bitterheder op imod mig og lader mig faa min Ungdoms Synder til Arv.
Pourquoi m’infliger d’amères souffrances, Me punir pour des fautes de jeunesse?
27 Og du lægger mine Fødder i Stokken og tager Vare paa alle mine Stier; du afstikker Grænser for mine Fødders Saaler,
Pourquoi mettre mes pieds dans les ceps, Surveiller tous mes mouvements, Tracer une limite à mes pas,
28 skønt jeg er en Mand, der bliver gammel som Trøske, som et Klæde, der ædes op af Møl.
Quand mon corps tombe en pourriture, Comme un vêtement que dévore la teigne?
