Job 13
1 Se, det har mit Øje set alt sammen; mit Øre har hørt og forstaaet sig derpaa.
Voici, tout cela, mon œil l’a vu, mon oreille l’a entendu et l’a compris.
2 Hvad I vide, det ved jeg, ogsaa jeg, jeg falder ikke igennem for eder.
Ce que vous connaissez, moi aussi je le connais; je ne vous suis pas inférieur.
3 Dog vilde jeg gerne tale til den Almægtige, og jeg havde Lyst til at gaa i Rette med Gud.
Mais je parlerai au Tout-puissant, et mon plaisir sera de raisonner avec Dieu;
4 Men I sammensy Løgn: I ere alle sammen unyttige Læger.
Mais pour vous, vous êtes des forgeurs de mensonges, des médecins de néant, vous tous!
5 Gid I vilde tie, saa skulde det regnes eder til Visdom!
Oh! si seulement vous demeuriez dans le silence! et ce serait votre sagesse.
6 Kære, hører min Bevisning og mærker paa det, som jeg strider for med mine Læber.
Écoutez donc mon plaidoyer, et prêtez attention aux arguments de mes lèvres.
7 Ville I forsvare Gud med Uret og forsvare ham med Svig?
Est-ce pour Dieu que vous direz des choses iniques? Et pour lui, direz-vous ce qui est faux?
8 Ville I anse hans Person eller føre Sag for Gud?
Ferez-vous acception de sa personne? Plaiderez-vous pour Dieu?
9 Vil det gaa godt, naar han undersøger eder? ville I bedrage ham, ligesom man bedrager et Menneske?
Vous est-il agréable qu’il vous sonde? Vous moquerez-vous de lui comme on se moque d’un mortel?
10 Han skal visselig straffe eder, om I anse Personer i Løndom.
Certainement il vous reprendra, si en secret vous faites acception de personnes.
11 Skulde ikke hans Højhed forfærde eder og Rædsel for ham falde over eder?
Sa majesté ne vous troublera-t-elle pas? Et sa frayeur ne tombera-t-elle pas sur vous?
12 Eders Tankesprog ere at ligne ved Aske, eders Borge ere Lerborge.
Vos discours sentencieux sont des proverbes de cendre, vos retranchements sont des défenses de boue.
13 Tier for mig, at jeg kan tale, og lad saa overgaa mig, hvad der vil!
Gardez le silence, laissez-moi, et moi je parlerai, quoi qu’il m’arrive.
14 Hvorfor skulde jeg føre mit Kød bort i mine Tænder? jeg vil derimod sætte mit Liv i min Haand.
Pourquoi prendrais-je ma chair entre mes dents, et mettrais-je ma vie dans ma main?
15 Se, han slaar mig ihjel, jeg har intet Haab; kunde jeg blot retfærdiggøre mine Veje for hans Ansigt!
Voici, qu’il me tue, j’espérerai en lui; seulement, je défendrai mes voies devant lui.
16 Ogsaa dette skulde være mig en Frelse; thi der skal ingen vanhellig komme for hans Ansigt!
Ce sera même ma délivrance, qu’un impie n’entre pas devant sa face.
17 Hører flittig min Tale og det, jeg kundgør for eders Øren.
Écoutez, écoutez mon discours, et que ma déclaration [pénètre] dans vos oreilles!
18 Se, kære, jeg har indledet Sagen, jeg ved, at jeg skal kendes retfærdig.
Voyez, j’exposerai [ma] juste cause: je sais que je serai justifié.
19 Hvo er den, som kan trætte med mig? thi da maatte jeg tie og opgive Aanden.
Qui est celui qui contestera avec moi? Car maintenant, si je me taisais, j’expirerais.
20 Dog, gør ikke to Ting imod mig, da vil jeg ikke skjule mig for dit Ansigt:
Seulement ne fais pas deux choses à mon égard; alors je ne me cacherai pas loin de ta face:
21 Lad din Haand være langt fra mig og Rædsel for dig ikke forfærde mig!
Éloigne ta main de dessus moi, et que ta terreur ne me trouble pas.
22 Kald saa, og jeg vil svare, eller jeg vil tale, og giv saa du mig Svar igen!
Et appelle, et moi je répondrai, ou bien je parlerai, et toi, réponds-moi!
23 Hvor mange ere mine Misgerninger og Synder? lad mig vide min Overtrædelse og min Synd!
Quel est le nombre de mes iniquités et de mes péchés? Fais-moi connaître ma transgression et mon péché!
24 Hvorfor skjuler du dit Ansigt og holder mig for din Fjende?
Pourquoi caches-tu ta face, et me tiens-tu pour ton ennemi?
25 Vil du jage det henvejrede Blad op og forfølge det tørre Straa?
Veux-tu épouvanter une feuille chassée [par le vent], et poursuivre du chaume sec?
26 Thi du skriver Bitterheder op imod mig og lader mig faa min Ungdoms Synder til Arv.
Car tu écris des choses amères contre moi, et tu me fais hériter des iniquités de ma jeunesse;
27 Og du lægger mine Fødder i Stokken og tager Vare paa alle mine Stier; du afstikker Grænser for mine Fødders Saaler,
Et tu mets mes pieds dans les ceps, et tu observes tous mes sentiers; tu as tracé une ligne autour des plantes de mes pieds;
28 skønt jeg er en Mand, der bliver gammel som Trøske, som et Klæde, der ædes op af Møl.
Et celui [que tu poursuis] dépérit comme une chose pourrie, comme un vêtement que la teigne a rongé.
