Job 13
1 Se, det har mit Øje set alt sammen; mit Øre har hørt og forstaaet sig derpaa.
Voilà que mon œil a vu tout cela, mon oreille l’a entendu et compris.
2 Hvad I vide, det ved jeg, ogsaa jeg, jeg falder ikke igennem for eder.
Ce que vous savez, moi aussi je le sais, je ne vous suis en rien inférieur.
3 Dog vilde jeg gerne tale til den Almægtige, og jeg havde Lyst til at gaa i Rette med Gud.
Mais je veux parler au Tout-Puissant, je veux plaider ma cause avec Dieu.
4 Men I sammensy Løgn: I ere alle sammen unyttige Læger.
Car vous n’êtes que des charlatans, vous êtes tous des médecins inutiles.
5 Gid I vilde tie, saa skulde det regnes eder til Visdom!
Que ne gardiez-vous le silence! Il vous eût tenu lieu de sagesse.
6 Kære, hører min Bevisning og mærker paa det, som jeg strider for med mine Læber.
Ecoutez, je vous prie, ma défense, soyez attentifs au plaidoyer de mes lèvres.
7 Ville I forsvare Gud med Uret og forsvare ham med Svig?
Parlerez-vous mensonge en faveur de Dieu, pour lui, parlerez-vous tromperie?
8 Ville I anse hans Person eller føre Sag for Gud?
Ferez-vous pour Dieu acception de personnes, vous constituerez-vous avocats?
9 Vil det gaa godt, naar han undersøger eder? ville I bedrage ham, ligesom man bedrager et Menneske?
Vous en saura-t-il gré, s’il sonde vos cœurs? Le tromperez-vous comme on trompe un homme?
10 Han skal visselig straffe eder, om I anse Personer i Løndom.
Certainement il vous condamnera, si vous faites en secret acception de personnes.
11 Skulde ikke hans Højhed forfærde eder og Rædsel for ham falde over eder?
Oui, sa majesté vous épouvantera, ses terreurs tomberont sur vous.
12 Eders Tankesprog ere at ligne ved Aske, eders Borge ere Lerborge.
Vos arguments sont des raisons de poussière, vos forteresses sont des forteresses d’argile.
13 Tier for mig, at jeg kan tale, og lad saa overgaa mig, hvad der vil!
Taisez-vous, laissez-moi, je veux parler; il m’en arrivera ce qu’il pourra.
14 Hvorfor skulde jeg føre mit Kød bort i mine Tænder? jeg vil derimod sætte mit Liv i min Haand.
Je veux prendre ma chair entre les dents, je veux mettre mon âme dans ma main.
15 Se, han slaar mig ihjel, jeg har intet Haab; kunde jeg blot retfærdiggøre mine Veje for hans Ansigt!
Quand il me tuerait, que je n’aurais rien à espérer, je défendrai devant lui ma conduite.
16 Ogsaa dette skulde være mig en Frelse; thi der skal ingen vanhellig komme for hans Ansigt!
Mais il sera mon salut, car l’impie ne saurait paraître en sa présence.
17 Hører flittig min Tale og det, jeg kundgør for eders Øren.
Ecoutez donc mes paroles, prêtez l’oreille à mon discours.
18 Se, kære, jeg har indledet Sagen, jeg ved, at jeg skal kendes retfærdig.
Voici que j’ai préparé ma cause, je sais que je serai justifié.
19 Hvo er den, som kan trætte med mig? thi da maatte jeg tie og opgive Aanden.
Est-il quelqu’un qui veuille plaider contre moi? A l’instant même je veux me taire et mourir.
20 Dog, gør ikke to Ting imod mig, da vil jeg ikke skjule mig for dit Ansigt:
Seulement épargne-moi deux choses, ô Dieu, et je ne me cacherai pas devant ta face:
21 Lad din Haand være langt fra mig og Rædsel for dig ikke forfærde mig!
éloigne ta main de dessus moi, et que tes terreurs ne m’épouvantent plus.
22 Kald saa, og jeg vil svare, eller jeg vil tale, og giv saa du mig Svar igen!
Après cela, appelle, et je répondrai; ou bien je parlerai d’abord, et tu me répondras.
23 Hvor mange ere mine Misgerninger og Synder? lad mig vide min Overtrædelse og min Synd!
Quel est le nombre de mes iniquités et de mes péchés? Fais-moi connaître mes transgressions et mes offenses.
24 Hvorfor skjuler du dit Ansigt og holder mig for din Fjende?
Pourquoi cacher ainsi ton visage, et me regarder comme ton ennemi!
25 Vil du jage det henvejrede Blad op og forfølge det tørre Straa?
Veux-tu donc effrayer une feuille agitée par le vent, poursuivre une paille desséchée,
26 Thi du skriver Bitterheder op imod mig og lader mig faa min Ungdoms Synder til Arv.
pour que tu écrives contre moi des choses amères, pour que tu m’imputes les fautes de ma jeunesse,
27 Og du lægger mine Fødder i Stokken og tager Vare paa alle mine Stier; du afstikker Grænser for mine Fødders Saaler,
pour que tu mettes mes pieds dans les ceps, que tu observes toutes mes démarches, que tu traces une limite à la plante de mes pieds,
28 skønt jeg er en Mand, der bliver gammel som Trøske, som et Klæde, der ædes op af Møl.
alors que mon corps se consume comme un bois vermoulu, comme un vêtement que dévore la teigne.
