< Job 13 >

1 Se, det har mit Øje set alt sammen; mit Øre har hørt og forstaaet sig derpaa.
See, my eye has seen all this; my ear has heard and understood it.
2 Hvad I vide, det ved jeg, ogsaa jeg, jeg falder ikke igennem for eder.
What you know, the same I also know; I am not inferior to you.
3 Dog vilde jeg gerne tale til den Almægtige, og jeg havde Lyst til at gaa i Rette med Gud.
However, I would rather speak with the Almighty; I wish to reason with God.
4 Men I sammensy Løgn: I ere alle sammen unyttige Læger.
But you whitewash the truth with lies; you are all physicians of no value.
5 Gid I vilde tie, saa skulde det regnes eder til Visdom!
Oh, that you would altogether hold your peace! That would be your wisdom.
6 Kære, hører min Bevisning og mærker paa det, som jeg strider for med mine Læber.
Hear now my own reasoning; listen to the pleading of my own lips.
7 Ville I forsvare Gud med Uret og forsvare ham med Svig?
Will you speak unrighteously for God, and will you talk deceitfully for him?
8 Ville I anse hans Person eller føre Sag for Gud?
Will you show him partiality? Will you argue the case for God?
9 Vil det gaa godt, naar han undersøger eder? ville I bedrage ham, ligesom man bedrager et Menneske?
Will it be good for you when he searches you out? Could you deceive him as you might deceive men?
10 Han skal visselig straffe eder, om I anse Personer i Løndom.
He would surely reprove you if in secret you showed partiality.
11 Skulde ikke hans Højhed forfærde eder og Rædsel for ham falde over eder?
Will not his majesty terrify you, and the dread of him fall upon you?
12 Eders Tankesprog ere at ligne ved Aske, eders Borge ere Lerborge.
Your memorable sayings are proverbs made of ashes; your defenses are defenses made of clay.
13 Tier for mig, at jeg kan tale, og lad saa overgaa mig, hvad der vil!
Hold your peace, let me alone, so that I may speak, let come what may on me.
14 Hvorfor skulde jeg føre mit Kød bort i mine Tænder? jeg vil derimod sætte mit Liv i min Haand.
I will take my own flesh in my teeth; I will take my life in my hands.
15 Se, han slaar mig ihjel, jeg har intet Haab; kunde jeg blot retfærdiggøre mine Veje for hans Ansigt!
See, if he kills me, I will have no hope left; nevertheless, I will defend my ways before him.
16 Ogsaa dette skulde være mig en Frelse; thi der skal ingen vanhellig komme for hans Ansigt!
This will be the reason for my deliverance, for no godless person would come before him.
17 Hører flittig min Tale og det, jeg kundgør for eders Øren.
God, listen carefully to my speech; let my declaration come to your ears.
18 Se, kære, jeg har indledet Sagen, jeg ved, at jeg skal kendes retfærdig.
See now, I have set my defense in order; I know that I am innocent.
19 Hvo er den, som kan trætte med mig? thi da maatte jeg tie og opgive Aanden.
Who is the one who would argue against me in court? If you came to do so, and if I were proved wrong, then I would be silent and give up my life.
20 Dog, gør ikke to Ting imod mig, da vil jeg ikke skjule mig for dit Ansigt:
God, do only two things for me, and then I will not hide myself from your face:
21 Lad din Haand være langt fra mig og Rædsel for dig ikke forfærde mig!
withdraw your oppressive hand from me, and do not let your terrors make me afraid.
22 Kald saa, og jeg vil svare, eller jeg vil tale, og giv saa du mig Svar igen!
Then call me, and I will answer; or let me speak to you, and you answer me.
23 Hvor mange ere mine Misgerninger og Synder? lad mig vide min Overtrædelse og min Synd!
How many are my iniquities and sins? Let me know my transgression and my sin.
24 Hvorfor skjuler du dit Ansigt og holder mig for din Fjende?
Why do you hide your face from me and treat me like your enemy?
25 Vil du jage det henvejrede Blad op og forfølge det tørre Straa?
Will you persecute a driven leaf? Will you pursue dry stubble?
26 Thi du skriver Bitterheder op imod mig og lader mig faa min Ungdoms Synder til Arv.
For you write down bitter things against me; you make me inherit the iniquities of my youth.
27 Og du lægger mine Fødder i Stokken og tager Vare paa alle mine Stier; du afstikker Grænser for mine Fødders Saaler,
You also put my feet in the stocks; you closely watch all my paths; you examine the ground where the soles of my feet have walked
28 skønt jeg er en Mand, der bliver gammel som Trøske, som et Klæde, der ædes op af Møl.
although I am like a rotten thing that wastes away, like a garment that moths have eaten.

< Job 13 >