Job 13
1 Se, det har mit Øje set alt sammen; mit Øre har hørt og forstaaet sig derpaa.
Lo, all [this] hath my eye seen, my ear hath heard and noted it for itself;
2 Hvad I vide, det ved jeg, ogsaa jeg, jeg falder ikke igennem for eder.
As much as ye know, do I also know: I do not fall short compared with you.
3 Dog vilde jeg gerne tale til den Almægtige, og jeg havde Lyst til at gaa i Rette med Gud.
However, I would gladly speak to the Almighty; and to argue with God do I desire.
4 Men I sammensy Løgn: I ere alle sammen unyttige Læger.
But ye are inventors of falsehood, physicians of no value are all of you.
5 Gid I vilde tie, saa skulde det regnes eder til Visdom!
Oh, who would grant that ye might keep a profound silences! and it would he accounted unto you as wisdom.
6 Kære, hører min Bevisning og mærker paa det, som jeg strider for med mine Læber.
Do hearken but to my reasoning, and listen to the pleadings of my lips.
7 Ville I forsvare Gud med Uret og forsvare ham med Svig?
Will ye speak wrong things for God? and will ye speak for him deceitfully?
8 Ville I anse hans Person eller føre Sag for Gud?
Will ye show him undue favor, when ye contend for God?
9 Vil det gaa godt, naar han undersøger eder? ville I bedrage ham, ligesom man bedrager et Menneske?
Will it be well if he should search you out? or as one overreacheth another mortal, do ye expect to overreach him?
10 Han skal visselig straffe eder, om I anse Personer i Løndom.
He will surely reprove you, if in secret you show him undue favor.
11 Skulde ikke hans Højhed forfærde eder og Rædsel for ham falde over eder?
Doth not his excellency terrify you? and his dread fall upon you?
12 Eders Tankesprog ere at ligne ved Aske, eders Borge ere Lerborge.
The things you remember are mere proverbs of ashes, your high-places are high-places of clay.
13 Tier for mig, at jeg kan tale, og lad saa overgaa mig, hvad der vil!
Keep silence toward me, that I may indeed speak, and let pass over me what will.
14 Hvorfor skulde jeg føre mit Kød bort i mine Tænder? jeg vil derimod sætte mit Liv i min Haand.
Whatever it may cost, I will take my flesh in my teeth, and my life will I put in my hand.
15 Se, han slaar mig ihjel, jeg har intet Haab; kunde jeg blot retfærdiggøre mine Veje for hans Ansigt!
Lo, though he slay me, yet will I trust in him: only I will argue my own ways before him.
16 Ogsaa dette skulde være mig en Frelse; thi der skal ingen vanhellig komme for hans Ansigt!
Even he will come to my assistance; for a hypocrite cannot come before him.
17 Hører flittig min Tale og det, jeg kundgør for eders Øren.
Listen well to my word, and to my demonstration with your ears.
18 Se, kære, jeg har indledet Sagen, jeg ved, at jeg skal kendes retfærdig.
Behold now, I have arrayed my cause: I know that I shall be indeed justified.
19 Hvo er den, som kan trætte med mig? thi da maatte jeg tie og opgive Aanden.
Who is he that will contend with me? for now, if I keep silence, I must perish.
20 Dog, gør ikke to Ting imod mig, da vil jeg ikke skjule mig for dit Ansigt:
Only two things do not unto me: then will I not hide myself from thy presence.
21 Lad din Haand være langt fra mig og Rædsel for dig ikke forfærde mig!
Remove thy hand far from me; and let not thy dread terrify me.
22 Kald saa, og jeg vil svare, eller jeg vil tale, og giv saa du mig Svar igen!
Then call thou, and I will answer; or let me speak, and do thou reply to me.
23 Hvor mange ere mine Misgerninger og Synder? lad mig vide min Overtrædelse og min Synd!
How many are my iniquities and sins? my transgression and my sin let me know.
24 Hvorfor skjuler du dit Ansigt og holder mig for din Fjende?
Wherefore wilt thou hide thy face, and regard me as an enemy unto thee?
25 Vil du jage det henvejrede Blad op og forfølge det tørre Straa?
Wilt thou terrify a leaf driven about [by the wind]? and wilt thou pursue dry stubble?
26 Thi du skriver Bitterheder op imod mig og lader mig faa min Ungdoms Synder til Arv.
That thou writest bitter decrees against me, and assignest unto me the iniquities of my youth;
27 Og du lægger mine Fødder i Stokken og tager Vare paa alle mine Stier; du afstikker Grænser for mine Fødders Saaler,
And [that] thou puttest my feet in the stocks, and watchest narrowly all my paths; [and] settest for thyself a mark upon the soles of my feet?
28 skønt jeg er en Mand, der bliver gammel som Trøske, som et Klæde, der ædes op af Møl.
And yet the body decayeth like a rotten thing, as a garment that the moth hath eaten.
