Job 13
1 Se, det har mit Øje set alt sammen; mit Øre har hørt og forstaaet sig derpaa.
LO, mine eye hath seen all this, mine ear hath heard and understood it.
2 Hvad I vide, det ved jeg, ogsaa jeg, jeg falder ikke igennem for eder.
What ye know, the same do I know also: I am not inferior unto you.
3 Dog vilde jeg gerne tale til den Almægtige, og jeg havde Lyst til at gaa i Rette med Gud.
Surely I would speak to the Almighty, and I desire to reason with God.
4 Men I sammensy Løgn: I ere alle sammen unyttige Læger.
But ye are forgers of lies, ye are all physicians of no value.
5 Gid I vilde tie, saa skulde det regnes eder til Visdom!
O that ye would altogether hold your peace! and it should be your wisdom.
6 Kære, hører min Bevisning og mærker paa det, som jeg strider for med mine Læber.
Hear now my reasoning, and hearken to the pleadings of my lips.
7 Ville I forsvare Gud med Uret og forsvare ham med Svig?
Will ye speak wickedly for God? and talk deceitfully for him?
8 Ville I anse hans Person eller føre Sag for Gud?
Will ye accept his person? will ye contend for God?
9 Vil det gaa godt, naar han undersøger eder? ville I bedrage ham, ligesom man bedrager et Menneske?
Is it good that he should search you out? or as one man mocketh another, do ye so mock him?
10 Han skal visselig straffe eder, om I anse Personer i Løndom.
He will surely reprove you, if ye do secretly accept persons.
11 Skulde ikke hans Højhed forfærde eder og Rædsel for ham falde over eder?
Shall not his excellency make you afraid? and his dread fall upon you?
12 Eders Tankesprog ere at ligne ved Aske, eders Borge ere Lerborge.
Your remembrances are like unto ashes, your bodies to bodies of clay.
13 Tier for mig, at jeg kan tale, og lad saa overgaa mig, hvad der vil!
Hold your peace, let me alone, that I may speak, and let come on me what will.
14 Hvorfor skulde jeg føre mit Kød bort i mine Tænder? jeg vil derimod sætte mit Liv i min Haand.
Wherefore do I take my flesh in my teeth, and put my life in mine hand?
15 Se, han slaar mig ihjel, jeg har intet Haab; kunde jeg blot retfærdiggøre mine Veje for hans Ansigt!
Though he slay me, yet will I trust in him: but I will maintain mine own ways before him.
16 Ogsaa dette skulde være mig en Frelse; thi der skal ingen vanhellig komme for hans Ansigt!
He also shall be my salvation: for an hypocrite shall not come before him.
17 Hører flittig min Tale og det, jeg kundgør for eders Øren.
Hear diligently my speech, and my declaration with your ears.
18 Se, kære, jeg har indledet Sagen, jeg ved, at jeg skal kendes retfærdig.
Behold now, I have ordered my cause; I know that I shall be justified.
19 Hvo er den, som kan trætte med mig? thi da maatte jeg tie og opgive Aanden.
Who is he that will plead with me? for now, if I hold my tongue, I shall give up the ghost.
20 Dog, gør ikke to Ting imod mig, da vil jeg ikke skjule mig for dit Ansigt:
Only do not two things unto me: then will I not hide myself from thee.
21 Lad din Haand være langt fra mig og Rædsel for dig ikke forfærde mig!
Withdraw thine hand far from me: and let not thy dread make me afraid.
22 Kald saa, og jeg vil svare, eller jeg vil tale, og giv saa du mig Svar igen!
Then call thou, and I will answer: or let me speak, and answer thou me.
23 Hvor mange ere mine Misgerninger og Synder? lad mig vide min Overtrædelse og min Synd!
How many are mine iniquities and sins? make me to know my transgression and my sin.
24 Hvorfor skjuler du dit Ansigt og holder mig for din Fjende?
Wherefore hidest thou thy face, and holdest me for thine enemy?
25 Vil du jage det henvejrede Blad op og forfølge det tørre Straa?
Wilt thou break a leaf driven to and fro? and wilt thou pursue the dry stubble?
26 Thi du skriver Bitterheder op imod mig og lader mig faa min Ungdoms Synder til Arv.
For thou writest bitter things against me, and makest me to possess the iniquities of my youth.
27 Og du lægger mine Fødder i Stokken og tager Vare paa alle mine Stier; du afstikker Grænser for mine Fødders Saaler,
Thou puttest my feet also in the stocks, and lookest narrowly unto all my paths; thou settest a print upon the heels of my feet.
28 skønt jeg er en Mand, der bliver gammel som Trøske, som et Klæde, der ædes op af Møl.
And he, as a rotten thing, consumeth, as a garment that is moth eaten.
