< Job 13 >

1 Se, det har mit Øje set alt sammen; mit Øre har hørt og forstaaet sig derpaa.
Behold my eye hath seen all these things, and my ear hath heard them, and I have understood them all.
2 Hvad I vide, det ved jeg, ogsaa jeg, jeg falder ikke igennem for eder.
According to your knowledge I also know: neither am I inferior to you.
3 Dog vilde jeg gerne tale til den Almægtige, og jeg havde Lyst til at gaa i Rette med Gud.
But yet I will speak to the Almighty, and I desire to reason with God.
4 Men I sammensy Løgn: I ere alle sammen unyttige Læger.
Having first shewn that you are forgers of lies, and maintainers of perverse opinions.
5 Gid I vilde tie, saa skulde det regnes eder til Visdom!
And I wish you would hold your peace, that you might be thought to be wise men.
6 Kære, hører min Bevisning og mærker paa det, som jeg strider for med mine Læber.
Hear ye therefore my reproof, and attend to the judgment of my lips.
7 Ville I forsvare Gud med Uret og forsvare ham med Svig?
Hath God any need of your lie, that you should speak deceitfully for him?
8 Ville I anse hans Person eller føre Sag for Gud?
Do you accept his person, and do you endeavour to judge for God?
9 Vil det gaa godt, naar han undersøger eder? ville I bedrage ham, ligesom man bedrager et Menneske?
Or shall it please him, from whom nothing can be concealed? or shall he be deceived as a man, with your deceitful dealings?
10 Han skal visselig straffe eder, om I anse Personer i Løndom.
He shall reprove you, because in secret you accept his person.
11 Skulde ikke hans Højhed forfærde eder og Rædsel for ham falde over eder?
As soon as he shall move himself, he shall trouble you: and his dread shall fall upon you.
12 Eders Tankesprog ere at ligne ved Aske, eders Borge ere Lerborge.
Your remembrance shall be compared to ashes, and your necks shall be brought to clay.
13 Tier for mig, at jeg kan tale, og lad saa overgaa mig, hvad der vil!
Hold your peace a little while, that I may speak whatsoever my mind shall suggest to me.
14 Hvorfor skulde jeg føre mit Kød bort i mine Tænder? jeg vil derimod sætte mit Liv i min Haand.
Why do I tear my flesh with my teeth, and carry my soul in my hands?
15 Se, han slaar mig ihjel, jeg har intet Haab; kunde jeg blot retfærdiggøre mine Veje for hans Ansigt!
Although he should bill me, I will trust in him: but yet I will reprove my ways in his sight.
16 Ogsaa dette skulde være mig en Frelse; thi der skal ingen vanhellig komme for hans Ansigt!
And he shall be my saviour: for no hypocrite shall come before his presence.
17 Hører flittig min Tale og det, jeg kundgør for eders Øren.
Hear ye my speech, and receive with Sour ears hidden truths.
18 Se, kære, jeg har indledet Sagen, jeg ved, at jeg skal kendes retfærdig.
If I shall be judged, I know that I shall be found just.
19 Hvo er den, som kan trætte med mig? thi da maatte jeg tie og opgive Aanden.
Who is he that will plead against me? let him come: why am I consumed holding my peace?
20 Dog, gør ikke to Ting imod mig, da vil jeg ikke skjule mig for dit Ansigt:
Two things only do not to me, and then from thy face I shall not be hid:
21 Lad din Haand være langt fra mig og Rædsel for dig ikke forfærde mig!
Withdraw thy hand far from me, and let not thy dread terrify me.
22 Kald saa, og jeg vil svare, eller jeg vil tale, og giv saa du mig Svar igen!
Call me, and I will answer thee: or else I will speak, and do thou answer me.
23 Hvor mange ere mine Misgerninger og Synder? lad mig vide min Overtrædelse og min Synd!
How many are my iniquities and sins? make me know my crimes and offences.
24 Hvorfor skjuler du dit Ansigt og holder mig for din Fjende?
Why hidest thou thy face, and thinkest me thy enemy?
25 Vil du jage det henvejrede Blad op og forfølge det tørre Straa?
Against a leaf, that is carried away with the wind, thou shewest thy power, and thou pursuest a dry straw.
26 Thi du skriver Bitterheder op imod mig og lader mig faa min Ungdoms Synder til Arv.
For thou writest bitter things against me, and wilt consume me for the sins of my youth.
27 Og du lægger mine Fødder i Stokken og tager Vare paa alle mine Stier; du afstikker Grænser for mine Fødders Saaler,
Thou hast put my feet in the stocks, and hast observed all my paths, and hast considered the steps of my feet:
28 skønt jeg er en Mand, der bliver gammel som Trøske, som et Klæde, der ædes op af Møl.
Who am to be consumed as rottenness, and as a garment that is moth-eaten.

< Job 13 >