Job 13
1 Se, det har mit Øje set alt sammen; mit Øre har hørt og forstaaet sig derpaa.
Lo, mine eye hath seen all [this], mine ear hath heard and understood it.
2 Hvad I vide, det ved jeg, ogsaa jeg, jeg falder ikke igennem for eder.
What ye know, I know also: I am not inferior to you.
3 Dog vilde jeg gerne tale til den Almægtige, og jeg havde Lyst til at gaa i Rette med Gud.
But I will speak to the Almighty, and will find pleasure in reasoning with God;
4 Men I sammensy Løgn: I ere alle sammen unyttige Læger.
For ye indeed are forgers of lies, ye are all physicians of no value.
5 Gid I vilde tie, saa skulde det regnes eder til Visdom!
Oh that ye would be altogether silent! and it would be your wisdom.
6 Kære, hører min Bevisning og mærker paa det, som jeg strider for med mine Læber.
Hear now my defence, and hearken to the pleadings of my lips.
7 Ville I forsvare Gud med Uret og forsvare ham med Svig?
Will ye speak unrighteously for God? and for him speak deceit?
8 Ville I anse hans Person eller føre Sag for Gud?
Will ye accept his person? will ye contend for God?
9 Vil det gaa godt, naar han undersøger eder? ville I bedrage ham, ligesom man bedrager et Menneske?
Will it be well if he should search you out? or as one mocketh at a man, will ye mock at him?
10 Han skal visselig straffe eder, om I anse Personer i Løndom.
He will certainly reprove you, if ye do secretly accept persons.
11 Skulde ikke hans Højhed forfærde eder og Rædsel for ham falde over eder?
Shall not his excellency terrify you? and his dread fall upon you?
12 Eders Tankesprog ere at ligne ved Aske, eders Borge ere Lerborge.
Your memorable sayings are proverbs of ashes, your bulwarks are bulwarks of mire.
13 Tier for mig, at jeg kan tale, og lad saa overgaa mig, hvad der vil!
Hold your peace from me, and I will speak, and let come on me what [will]!
14 Hvorfor skulde jeg føre mit Kød bort i mine Tænder? jeg vil derimod sætte mit Liv i min Haand.
Wherefore should I take my flesh in my teeth, and put my life in my hand?
15 Se, han slaar mig ihjel, jeg har intet Haab; kunde jeg blot retfærdiggøre mine Veje for hans Ansigt!
Behold, if he slay me, yet would I trust in him; but I will defend mine own ways before him.
16 Ogsaa dette skulde være mig en Frelse; thi der skal ingen vanhellig komme for hans Ansigt!
This also shall be my salvation, that a profane man shall not come before his face.
17 Hører flittig min Tale og det, jeg kundgør for eders Øren.
Hear attentively my speech and my declaration with your ears.
18 Se, kære, jeg har indledet Sagen, jeg ved, at jeg skal kendes retfærdig.
Behold now, I have ordered the cause; I know that I shall be justified.
19 Hvo er den, som kan trætte med mig? thi da maatte jeg tie og opgive Aanden.
Who is he that contendeth with me? For if I were silent now, I should expire.
20 Dog, gør ikke to Ting imod mig, da vil jeg ikke skjule mig for dit Ansigt:
Only do not two things unto me; then will I not hide myself from thee.
21 Lad din Haand være langt fra mig og Rædsel for dig ikke forfærde mig!
Withdraw thy hand far from me; and let not thy terror make me afraid:
22 Kald saa, og jeg vil svare, eller jeg vil tale, og giv saa du mig Svar igen!
Then call, and I will answer; or I will speak, and answer thou me.
23 Hvor mange ere mine Misgerninger og Synder? lad mig vide min Overtrædelse og min Synd!
How many are mine iniquities and sins? Make me to know my transgression and my sin.
24 Hvorfor skjuler du dit Ansigt og holder mig for din Fjende?
Wherefore dost thou hide thy face, and countest me for thine enemy?
25 Vil du jage det henvejrede Blad op og forfølge det tørre Straa?
Wilt thou terrify a driven leaf? and wilt thou pursue dry stubble?
26 Thi du skriver Bitterheder op imod mig og lader mig faa min Ungdoms Synder til Arv.
For thou writest bitter things against me, and makest me to possess the iniquities of my youth;
27 Og du lægger mine Fødder i Stokken og tager Vare paa alle mine Stier; du afstikker Grænser for mine Fødders Saaler,
And thou puttest my feet in the stocks, and markest all my paths; thou settest a bound about the soles of my feet; —
28 skønt jeg er en Mand, der bliver gammel som Trøske, som et Klæde, der ædes op af Møl.
One who, as a rotten thing consumeth, as a garment that the moth eateth.
