Job 13
1 Se, det har mit Øje set alt sammen; mit Øre har hørt og forstaaet sig derpaa.
Behold, mine eye has seen these things, and mine ear has heard [them].
2 Hvad I vide, det ved jeg, ogsaa jeg, jeg falder ikke igennem for eder.
And I know all that ye too know; and I have not less understanding than you.
3 Dog vilde jeg gerne tale til den Almægtige, og jeg havde Lyst til at gaa i Rette med Gud.
Nevertheless I will speak to the Lord, and I will reason before him, if he will.
4 Men I sammensy Løgn: I ere alle sammen unyttige Læger.
But ye are all bad physicians, and healers of diseases.
5 Gid I vilde tie, saa skulde det regnes eder til Visdom!
But would that ye were silent, and it would be wisdom to you in the end.
6 Kære, hører min Bevisning og mærker paa det, som jeg strider for med mine Læber.
But hear ye the reasoning of my mouth, and attend to the judgment of my lips.
7 Ville I forsvare Gud med Uret og forsvare ham med Svig?
Do ye not speak before the Lord, and utter deceit before him?
8 Ville I anse hans Person eller føre Sag for Gud?
Or will ye draw back? nay do, ye yourselves be judges.
9 Vil det gaa godt, naar han undersøger eder? ville I bedrage ham, ligesom man bedrager et Menneske?
For [it were] well if he would thoroughly search you: for though doing all things [in your power] ye should attach yourselves to him,
10 Han skal visselig straffe eder, om I anse Personer i Løndom.
he will not reprove you at all the less: but if moreover ye should secretly respect persons,
11 Skulde ikke hans Højhed forfærde eder og Rædsel for ham falde over eder?
shall not his whirlpool sweep you round, and terror from him fall upon you?
12 Eders Tankesprog ere at ligne ved Aske, eders Borge ere Lerborge.
And your glorying shall prove in the end to you like ashes, and your body [like a body] of clay.
13 Tier for mig, at jeg kan tale, og lad saa overgaa mig, hvad der vil!
Be silent, that I may speak, and cease from [mine] anger,
14 Hvorfor skulde jeg føre mit Kød bort i mine Tænder? jeg vil derimod sætte mit Liv i min Haand.
while I may take my flesh in my teeth, and put my life in my hand.
15 Se, han slaar mig ihjel, jeg har intet Haab; kunde jeg blot retfærdiggøre mine Veje for hans Ansigt!
Though the Mighty One should lay hand upon me, forasmuch as he has begun, verily I will speak, and plead before him.
16 Ogsaa dette skulde være mig en Frelse; thi der skal ingen vanhellig komme for hans Ansigt!
And this shall turn to me for salvation; for fraud shall have no entrance before him.
17 Hører flittig min Tale og det, jeg kundgør for eders Øren.
Hear, hear ye my words, for I will declare in your hearing.
18 Se, kære, jeg har indledet Sagen, jeg ved, at jeg skal kendes retfærdig.
Behold, I am near my judgment: I know that I shall appear evidently just.
19 Hvo er den, som kan trætte med mig? thi da maatte jeg tie og opgive Aanden.
For who is he that shall plead with me, that I should now be silent, and expire?
20 Dog, gør ikke to Ting imod mig, da vil jeg ikke skjule mig for dit Ansigt:
But grant me two things: then I will not hide myself from thy face.
21 Lad din Haand være langt fra mig og Rædsel for dig ikke forfærde mig!
Withhold [thine] hand from me: and let not thy fear terrify me.
22 Kald saa, og jeg vil svare, eller jeg vil tale, og giv saa du mig Svar igen!
Then shalt thou call, and I will hearken to thee: or thou shalt speak, and I will give thee an answer.
23 Hvor mange ere mine Misgerninger og Synder? lad mig vide min Overtrædelse og min Synd!
How many are my sins and my transgressions? teach me what they are.
24 Hvorfor skjuler du dit Ansigt og holder mig for din Fjende?
Wherefore hidest thou thyself from me, and deemest me thine enemy?
25 Vil du jage det henvejrede Blad op og forfølge det tørre Straa?
Wilt thou be startled [at me], as [at] a leaf shaken by the wind? or wilt thou set thyself against me as against grass borne upon the breeze?
26 Thi du skriver Bitterheder op imod mig og lader mig faa min Ungdoms Synder til Arv.
for thou hast written evil things against me, and thou hast compassed me with the sins of my youth.
27 Og du lægger mine Fødder i Stokken og tager Vare paa alle mine Stier; du afstikker Grænser for mine Fødders Saaler,
And thou hast placed my foot in the stocks; and thou hast watched all my works, and hast penetrated my heels.
28 skønt jeg er en Mand, der bliver gammel som Trøske, som et Klæde, der ædes op af Møl.
[I am as] that which waxes old like a bottle, or like a moth-eaten garment.
