Job 13
1 Se, det har mit Øje set alt sammen; mit Øre har hørt og forstaaet sig derpaa.
Lo, my eye has seen all this. My ear has heard and understood it.
2 Hvad I vide, det ved jeg, ogsaa jeg, jeg falder ikke igennem for eder.
What ye know, I also know; I am not inferior to you.
3 Dog vilde jeg gerne tale til den Almægtige, og jeg havde Lyst til at gaa i Rette med Gud.
Surely I would speak to the Almighty, and I desire to reason with God.
4 Men I sammensy Løgn: I ere alle sammen unyttige Læger.
But ye are forgers of lies. Ye are all physicians of no value.
5 Gid I vilde tie, saa skulde det regnes eder til Visdom!
O that ye would altogether be silent! And it would be your wisdom.
6 Kære, hører min Bevisning og mærker paa det, som jeg strider for med mine Læber.
Hear now my reasoning, and hearken to the pleadings of my lips.
7 Ville I forsvare Gud med Uret og forsvare ham med Svig?
Will ye speak unrighteously for God, and talk deceitfully for him?
8 Ville I anse hans Person eller føre Sag for Gud?
Will ye show partiality to him? Will ye contend for God?
9 Vil det gaa godt, naar han undersøger eder? ville I bedrage ham, ligesom man bedrager et Menneske?
Is it good that he should search you out? Or as deceiving a man, will ye deceive him?
10 Han skal visselig straffe eder, om I anse Personer i Løndom.
He will surely reprove you if ye secretly show partiality.
11 Skulde ikke hans Højhed forfærde eder og Rædsel for ham falde over eder?
Shall not his majesty make you afraid, and his dread fall upon you?
12 Eders Tankesprog ere at ligne ved Aske, eders Borge ere Lerborge.
Your memorable sayings are proverbs of ashes. Your defenses are defenses of clay.
13 Tier for mig, at jeg kan tale, og lad saa overgaa mig, hvad der vil!
Be quiet. Let me alone that I may speak, and let come on me what will.
14 Hvorfor skulde jeg føre mit Kød bort i mine Tænder? jeg vil derimod sætte mit Liv i min Haand.
Why should I take my flesh in my teeth, and put my life in my hand?
15 Se, han slaar mig ihjel, jeg har intet Haab; kunde jeg blot retfærdiggøre mine Veje for hans Ansigt!
Behold, he will kill me; I have no hope. Nevertheless I will maintain my ways before him.
16 Ogsaa dette skulde være mig en Frelse; thi der skal ingen vanhellig komme for hans Ansigt!
This also shall be my salvation, that a profane man shall not come before him.
17 Hører flittig min Tale og det, jeg kundgør for eders Øren.
Hear diligently my speech, and let my declaration be in your ears.
18 Se, kære, jeg har indledet Sagen, jeg ved, at jeg skal kendes retfærdig.
Behold now, I have set my case in order. I know that I am righteous.
19 Hvo er den, som kan trætte med mig? thi da maatte jeg tie og opgive Aanden.
Who is he who will contend with me? For then I would keep silent and give up the spirit.
20 Dog, gør ikke to Ting imod mig, da vil jeg ikke skjule mig for dit Ansigt:
Only do not do two things to me, then I will not hide myself from thy face:
21 Lad din Haand være langt fra mig og Rædsel for dig ikke forfærde mig!
Withdraw thy hand far from me, and do not let thy dread make me afraid.
22 Kald saa, og jeg vil svare, eller jeg vil tale, og giv saa du mig Svar igen!
Then call thou, and I will answer, or let me speak, and answer thou me.
23 Hvor mange ere mine Misgerninger og Synder? lad mig vide min Overtrædelse og min Synd!
How many are my iniquities and sins? Make me to know my transgression and my sin.
24 Hvorfor skjuler du dit Ansigt og holder mig for din Fjende?
Why do thou hide thy face, and reckon me for thine enemy?
25 Vil du jage det henvejrede Blad op og forfølge det tørre Straa?
Will thou harass a driven leaf? And will thou pursue the dry stubble?
26 Thi du skriver Bitterheder op imod mig og lader mig faa min Ungdoms Synder til Arv.
For thou write bitter things against me, and make me to inherit the iniquities of my youth.
27 Og du lægger mine Fødder i Stokken og tager Vare paa alle mine Stier; du afstikker Grænser for mine Fødders Saaler,
Thou also put my feet in the stocks, and mark all my paths. Thou set a bound to the soles of my feet.
28 skønt jeg er en Mand, der bliver gammel som Trøske, som et Klæde, der ædes op af Møl.
Though I am like a rotten thing that decays, like a garment that is moth-eaten.
