Job 13
1 Se, det har mit Øje set alt sammen; mit Øre har hørt og forstaaet sig derpaa.
Khenhaw! he e hnonaw pueng heh, ka mit hoi ka hmu. Ka hnâ ni a thai teh a thaipanuek.
2 Hvad I vide, det ved jeg, ogsaa jeg, jeg falder ikke igennem for eder.
Nangmouh ni na panue e teh, kai ni hai ka panue van. Nangmouh hlak hoe ka rahnoum hoeh.
3 Dog vilde jeg gerne tale til den Almægtige, og jeg havde Lyst til at gaa i Rette med Gud.
Hateiteh, Athakasaipounge koevah, ka dei haw nei, Cathut hoi rei pouk hanelah ka ngai poung.
4 Men I sammensy Løgn: I ere alle sammen unyttige Læger.
Hateiteh, nangmouh teh laithoe ka dei e lah na o awh.
5 Gid I vilde tie, saa skulde det regnes eder til Visdom!
Duem awm awh haw, hottelah pawiteh, na lungangnae la ao han ei.
6 Kære, hører min Bevisning og mærker paa det, som jeg strider for med mine Læber.
Ka pouknae heh thai awh haw, ka pahni dawk hoi ka tâcawt e kâheinae heh alawkpui lah pouk awh.
7 Ville I forsvare Gud med Uret og forsvare ham med Svig?
Cathut hanelah kahawihoeh poung lah a dei awh han maw, Ahni hanelah laithoe na dei awh han maw.
8 Ville I anse hans Person eller føre Sag for Gud?
Ahni hanelah kapeknae na tawn awh na maw, Cathut teh na oun awh han maw
9 Vil det gaa godt, naar han undersøger eder? ville I bedrage ham, ligesom man bedrager et Menneske?
Ama ni nangmanaw hah rek na toun awh pawiteh, ahawi han namaw. Tami a panuikhaie patetlah ama hah na panuikhai han namaw.
10 Han skal visselig straffe eder, om I anse Personer i Løndom.
Arulahoi kapeknae na tawn awh pawiteh, ama ni na yue awh roeroe han doeh.
11 Skulde ikke hans Højhed forfærde eder og Rædsel for ham falde over eder?
Ahawinae ni na lungpuen sak awh mahoeh maw. Taki thonae hah nangmouh dawkvah bawt mahoeh maw
12 Eders Tankesprog ere at ligne ved Aske, eders Borge ere Lerborge.
Namamae cingthuinae lawk hah, hraba cingthuinae lawk doeh. Na kângainae khorapan hai tangpung hoi pacawp rumram e la doeh ao.
13 Tier for mig, at jeg kan tale, og lad saa overgaa mig, hvad der vil!
Duem awm awh haw, lawk na dei sak haw. Ka tak dawk banghai phat na yawkaw seh.
14 Hvorfor skulde jeg føre mit Kød bort i mine Tænder? jeg vil derimod sætte mit Liv i min Haand.
Bangdawkmaw ka tak hah ka hâ hoi ka kei vaiteh, ka hringnae hah ka kut dawk ka ta han.
15 Se, han slaar mig ihjel, jeg har intet Haab; kunde jeg blot retfærdiggøre mine Veje for hans Ansigt!
Na ka thet nakunghai ama teh kâuepkhai han doeh. Hottelah nakunghai a hmalah yonthanae lawk bout ka dei han.
16 Ogsaa dette skulde være mig en Frelse; thi der skal ingen vanhellig komme for hans Ansigt!
Ama teh kaie rungngangnae lah ao han. Bangkongtetpawiteh, tamitongthoenaw teh a hmalah tho thai mahoeh.
17 Hører flittig min Tale og det, jeg kundgør for eders Øren.
Ka dei e heh kahawicalah thai awh haw, ka pâpho e heh na hnâ dawk kâen sak.
18 Se, kære, jeg har indledet Sagen, jeg ved, at jeg skal kendes retfærdig.
Khenhaw! ka dei e kong dawkvah yo ka pouk e doeh toe, yon na ngaithoum han tie hah ka panue.
19 Hvo er den, som kan trætte med mig? thi da maatte jeg tie og opgive Aanden.
Apimaw na ka oun hane kaawm. Awm boipawiteh, duem ka o vaiteh, ka due yawkaw han.
20 Dog, gør ikke to Ting imod mig, da vil jeg ikke skjule mig for dit Ansigt:
Kai dawk hno kahni touh dueng heh sak hanh yawkaw, hottelah pawiteh nang koehoi kâhrawk mahoeh.
21 Lad din Haand være langt fra mig og Rædsel for dig ikke forfærde mig!
Kai koehoi na kut hah ahla poungnae koe kampuen sak, taki na thonae e ni ka lungpuen sak hanh naseh.
22 Kald saa, og jeg vil svare, eller jeg vil tale, og giv saa du mig Svar igen!
Hottelah pawiteh na kaw nah na pathung han. Hoeh pawiteh lawk na dei sak haw, nama ni na pathung.
23 Hvor mange ere mine Misgerninger og Synder? lad mig vide min Overtrædelse og min Synd!
Ka payonpakai e hoi ka yonnae hah nâyittouh maw apap vai, kâtapoenae hoi ka yonnae hah na panuek sak haw.
24 Hvorfor skjuler du dit Ansigt og holder mig for din Fjende?
Bangdawkmaw na minhmai na hro teh, na taran lah na pouk.
25 Vil du jage det henvejrede Blad op og forfølge det tørre Straa?
Kahlî ni a palek e lengle teh, na pâlei han na maw, Cakong hah na pâlei han namaw
26 Thi du skriver Bitterheder op imod mig og lader mig faa min Ungdoms Synder til Arv.
Bangkongtetpawiteh, kakhat e hno hah, kai na taranlahoi na thut teh, ka nawca nah payonpakai e naw hah na phu sak.
27 Og du lægger mine Fødder i Stokken og tager Vare paa alle mine Stier; du afstikker Grænser for mine Fødders Saaler,
Ka khok hlong na buet teh, ka lamthung pueng hah kahnaicalah na khet. Ka khoksampha hanelah rui khoup na payang.
28 skønt jeg er en Mand, der bliver gammel som Trøske, som et Klæde, der ædes op af Møl.
Tami teh kahmawn e hno patetlah atum teh, khakbara ni a ca e hnicu patetlah doeh ao.
