Job 13
1 Se, det har mit Øje set alt sammen; mit Øre har hørt og forstaaet sig derpaa.
A cungkuem he ka mik loh a hmuh coeng. Te te Ka hna yaak tih a yakming coeng.
2 Hvad I vide, det ved jeg, ogsaa jeg, jeg falder ikke igennem for eder.
Nangmih kah mingnah bangla kai khaw ka ming tih nangmih kai he nangmih lakah ka toem moenih.
3 Dog vilde jeg gerne tale til den Almægtige, og jeg havde Lyst til at gaa i Rette med Gud.
Tedae kai tah Tlungthang taengah ka thui tih Pathen taengah ka ngaih bangla ka tluung lah sue.
4 Men I sammensy Løgn: I ere alle sammen unyttige Læger.
Tedae nangmih ah laithae kap tih nangmih boeih te mueirhol siboei ni.
5 Gid I vilde tie, saa skulde det regnes eder til Visdom!
U long nim n'ngam sak lah sue? Na ngam uh lah vetih nangmih ham cueihnah la om mako.
6 Kære, hører min Bevisning og mærker paa det, som jeg strider for med mine Læber.
Kai kah toelthamnah hnatun dae lamtah ka hmuilai dongkah tuituknah he hnatung uh.
7 Ville I forsvare Gud med Uret og forsvare ham med Svig?
Pathen yueng la dumlai na thui uh vetih amah yueng la vuelvaeknah na thui uh aya?
8 Ville I anse hans Person eller føre Sag for Gud?
A maelhmai na then sak uh vetih Pathen yueng la na ho uh aya?
9 Vil det gaa godt, naar han undersøger eder? ville I bedrage ham, ligesom man bedrager et Menneske?
Nangmih te n'khe vetih hlanghing taengkah omsaa bangla a taengah na omsaa uh koinih then aya?
10 Han skal visselig straffe eder, om I anse Personer i Løndom.
Yinhnuk ah maelhmai na dan uh koinih a tluung ham khaw nangmih te ni n'tluung eh.
11 Skulde ikke hans Højhed forfærde eder og Rædsel for ham falde over eder?
A boeimang loh nangmih te n'let sak tih amah kah birhihnah loh nangmih soah tla het mahpawt nim?
12 Eders Tankesprog ere at ligne ved Aske, eders Borge ere Lerborge.
Nangmih poekkoepnah he hmaiphu dongkah banghui, nangmih kah amkhawn khaw amlai amkhawn banghui ni.
13 Tier for mig, at jeg kan tale, og lad saa overgaa mig, hvad der vil!
Kai taengah hilphah uh lamtah ka cal mai akhaw kamah taengah mebang khaw thoeng mai saeh.
14 Hvorfor skulde jeg føre mit Kød bort i mine Tænder? jeg vil derimod sætte mit Liv i min Haand.
Balae tih ka saa te ka no dongla ka khueh vetih ka hinglu he ka kut neh ka pom eh.
15 Se, han slaar mig ihjel, jeg har intet Haab; kunde jeg blot retfærdiggøre mine Veje for hans Ansigt!
Kai n'rhaem mai cakhaw amah taengah ka ngaiuep mahpawt nim? Ka longpuei he a mikhmuh ah ka thui pueng ni.
16 Ogsaa dette skulde være mig en Frelse; thi der skal ingen vanhellig komme for hans Ansigt!
He khaw kai hamla khangnah la om pai. Lailak tah a mikhmuh la kun mahpawh.
17 Hører flittig min Tale og det, jeg kundgør for eders Øren.
Nangmih hna dongkah ka olthui neh ka olhoe he hnatun khaw hnatun mai dae.
18 Se, kære, jeg har indledet Sagen, jeg ved, at jeg skal kendes retfærdig.
Ka tang ni tila ka ming dongah laitloeknah ka tawn coeng he.
19 Hvo er den, som kan trætte med mig? thi da maatte jeg tie og opgive Aanden.
Kai aka ho te unim? Ka ngam mai laeh vetih ka pal mai mako.
20 Dog, gør ikke to Ting imod mig, da vil jeg ikke skjule mig for dit Ansigt:
Kai taengah panit bueng saii boeh, na mikhmuh lamloh ka ying pawt ve.
21 Lad din Haand være langt fra mig og Rædsel for dig ikke forfærde mig!
Na kut te kai dong lamloh lakhla sak lamtah na mueirhih neh kai n'let sak boeh.
22 Kald saa, og jeg vil svare, eller jeg vil tale, og giv saa du mig Svar igen!
Te phoeiah n'khue lamtah ka doo bitni. Ka thui saeh lamtah kai he n'thuung saeh.
23 Hvor mange ere mine Misgerninger og Synder? lad mig vide min Overtrædelse og min Synd!
Ka taengkah thaesainah neh tholhnah he meyet nim? Ka boekoeknah neh ka boirhaem lai kai n'tueng lah.
24 Hvorfor skjuler du dit Ansigt og holder mig for din Fjende?
Balae tih na maelhmai na thuh, kai he na taengkah thunkha bangla nan moeh mai.
25 Vil du jage det henvejrede Blad op og forfølge det tørre Straa?
Hawnlae a yawn nim na na sairhing vetih divawt rhae te na hloem eh?
26 Thi du skriver Bitterheder op imod mig og lader mig faa min Ungdoms Synder til Arv.
Kai taengah khahing te nan daek tih ka camoe thaesainah te kai nan pang sak.
27 Og du lægger mine Fødder i Stokken og tager Vare paa alle mine Stier; du afstikker Grænser for mine Fødders Saaler,
Ka kho he hloong dongah nan buen tih ka caehlong boeih na ngaithuen. Ka kho dongkah khotang ham kha na vuel coeng.
28 skønt jeg er en Mand, der bliver gammel som Trøske, som et Klæde, der ædes op af Møl.
Te khaw keet bangla hmawn tih himbai bangla bungbo loh a caak.
