< Job 12 >
1 Men Job svarede og sagde:
А Йов відповів та й сказав:
2 Sandelig, I ere Folket, og med eder dør Visdommen ud!
„Справді, — то ж ви́ тільки люди, і мудрість із вами помре́!
3 Jeg har ogsaa Forstand ligesom I, jeg falder ikke igennem for eder; og hvo ved ikke saadanne Ting?
Таж і я маю розум, як ви, — я не нижчий від вас! І в ко́го немає такого, як це?
4 Jeg er til Latter for min Ven, jeg, som raabte til Gud og fik Svar; den retfærdige, den oprigtige er til Latter.
Посміхо́вищем став я для друга свого, я, що кли́кав до Бога, і Він мені відповіда́в, — посміхо́вищем став справедливий, невинний.
5 En foragtet Lampe i den trygges Tanke er den, som er nær ved at snuble med Foden.
Нещасли́вцю погорда, — на думку спокійного, — пригото́влена для спотика́ння ноги́!
6 Ødelæggernes Telte have Ro, og de, som rase imod Gud, ere meget trygge, ja den, som sætter sin Haand som Gud.
Спокійні намети грабіжників, і безпечність у тих, хто Бога гніви́ть, у то́го, хто ніби то Бога прова́дить рукою своєю.
7 Og sandelig, spørg dog Dyrene ad, og de skulle lære dig det; og Himmelens Fugle, og de skulle forkynde dig det.
Але запитай хоч худо́бу — і навчить тебе, і пта́ство небесне — й тобі розповість.
8 Eller tal til Jorden, og den skal lære dig det, og Fiskene i Havet skulle fortælle dig det.
Або говори до землі — й вона ви́вчить тебе, і розкажуть тобі риби мо́рські.
9 Hvo ved ikke om alle disse Ting, at Herrens Haand har gjort dette?
Хто б із цьо́го всього́ не пізнав, що Господня рука це вчинила?
10 han, i hvis Haand hver levende Sjæl er, og Aanden i hvert Menneskes Kød!
Що в Ньо́го в руці душа всього живого й дух кожного лю́дського тіла?
11 Mon ikke Øret prøver Talen, og Ganen smager Maden?
Чи ж не ухо слова́ розбирає, піднебі́ння ж смакує для себе пожи́ву?
12 Hos de graahærdede er Visdom, og Dagenes Længde giver Forstand.
Мудрість — у ста́рших, бо до́вгість днів — розум.
13 Hos ham er Visdom og Vælde, ham hører Raad og Forstand til.
Мудрість та сила — у Нього, Його рада та розум.
14 Se, han nedbryder, og det skal ikke bygges, han lukker til for en Mand, og der skal ikke lukkes op.
Ось Він зруйнує — й не буде воно відбудо́ване, замкне́ чоловіка — й не буде він ви́пущений.
15 Se, han holder Vandene tilbage, og de borttørres, og han udlader dem, og de omvælte Landet.
Ось Він стримає во́ди — і висохнуть, Він їх пустить — то землю вони переве́рнуть.
16 Hos ham er Styrke og Kraft; ham hører den til, som farer vild, og den, som fører vild.
В Нього сила та за́дум, у Нього заблу́джений і той, хто призво́дить до блу́ду.
17 Han lader Raadgiverne gaa afklædte bort og gør Dommerne til Daarer.
Він уво́дить у по́милку ра́дників, і обезу́млює су́ддів,
18 Han løser Kongernes Herredømme og lægger Baand om deres Lænder.
Він розв'язує пу́та царів і припері́зує по́яса на їхні сте́гна.
19 Han lader Præsterne gaa afklædte bort og omkaster de stærke.
Він провадить священиків босо, і потужних повалює,
20 Han berøver de sikre Talere Mælet, tager Forstanden fra de gamle.
Він надійним уста́ відіймає й забирає від ста́рших розумність.
21 Han udøser Vanære over Fyrsterne og løser de stærkes Bælte.
На достойників ллє Він погорду, а пояса можним ослаблює.
22 Han aabenbarer de dybe Ting af Mørket og udfører Dødens Skygge til Lyset.
Відкриває Він речі глибокі із те́мряви, а темне прова́дить на світло.
23 Han formerer Folkene og lader dem gaa til Grunde; han udbreder Folkene og bortfører dem.
Він робить наро́ди поту́жними — й знову їх нищить, Він наро́ди поши́рює, й потім виво́дить в неволю.
24 Han borttager Forstand fra Folkets Øverster i Landet og lader dem fare vild i det øde, hvor ingen Vej er.
Відіймає Він розум в наро́дніх голі́в на землі та блука́ти їх змушує по бездоро́жній пусте́лі, —
25 De famle i Mørke, hvor intet Lys er, og han bringer dem til at fare vild som den drukne.
вони ходять навпо́мацки в те́мряві темній, і Він упроваджує їх в блукани́ну, мов п'я́ного!