Job 12
1 Men Job svarede og sagde:
Na Hiob buaa sɛ,
2 Sandelig, I ere Folket, og med eder dør Visdommen ud!
“Ampa ara mone nnipa no, na mowu a na nyansa asa!
3 Jeg har ogsaa Forstand ligesom I, jeg falder ikke igennem for eder; og hvo ved ikke saadanne Ting?
Nanso mewɔ adwene sɛ mo ara na monnsene me. Hwan na ɔnnim saa nneɛma yi nyinaa?
4 Jeg er til Latter for min Ven, jeg, som raabte til Gud og fik Svar; den retfærdige, den oprigtige er til Latter.
“Mayɛ aseredeɛ ama me nnamfonom, mefrɛɛ Onyankopɔn na ɔbuaeɛ. Mayɛ aseredeɛ tata, nanso metene, na me ho nni asɛm.
5 En foragtet Lampe i den trygges Tanke er den, som er nær ved at snuble med Foden.
Nnipa a wɔn ho tɔ wɔn bu amanehunu animtiaa sɛdeɛ wɔbu wɔn a wɔn nan rewatiri no awieeɛ animtiaa.
6 Ødelæggernes Telte have Ro, og de, som rase imod Gud, ere meget trygge, ja den, som sætter sin Haand som Gud.
Wɔmmfa wɔn nsa nka akorɔmfoɔ ntomadan, na wɔn a wɔma Onyankopɔn bo fuo no wɔ banbɔ na Onyankopɔn bɔ deɛ ɔde ma wɔn ho ban.
7 Og sandelig, spørg dog Dyrene ad, og de skulle lære dig det; og Himmelens Fugle, og de skulle forkynde dig det.
“Bisa mmoa no, na wɔbɛkyerɛ wo anaasɛ ewiem nnomaa no, na wɔbɛka akyerɛ wo
8 Eller tal til Jorden, og den skal lære dig det, og Fiskene i Havet skulle fortælle dig det.
anaasɛ kasa kyerɛ asase, na ɛbɛkyerɛ wo, anaasɛ ma ɛpo mu mpataa nka nkyerɛ wo.
9 Hvo ved ikke om alle disse Ting, at Herrens Haand har gjort dette?
Wɔn nyinaa mu hwan na ɔnnim sɛ Awurade nsa na ayɛ yei.
10 han, i hvis Haand hver levende Sjæl er, og Aanden i hvert Menneskes Kød!
Ne nsam na abɔdeɛ nyinaa ahome wɔ ne adasamma nyinaa ahome.
11 Mon ikke Øret prøver Talen, og Ganen smager Maden?
Aso nsɔ nsɛm nnhwɛ, sɛdeɛ tɛkrɛma ka aduane hwɛ no anaa?
12 Hos de graahærdede er Visdom, og Dagenes Længde giver Forstand.
Wɔnnya nyansa mfiri mpanin nkyɛn, na ɛnyɛ ɔnyinkyerɛ na ɛde nteaseɛ ba anaa?
13 Hos ham er Visdom og Vælde, ham hører Raad og Forstand til.
“Nyansa ne tumi yɛ Onyankopɔn dea; afotuo ne nteaseɛ yɛ ne dea.
14 Se, han nedbryder, og det skal ikke bygges, han lukker til for en Mand, og der skal ikke lukkes op.
Deɛ ɔbubu guo no, obiara rentumi nsi; deɛ ɔde no to nneduadan mu no, obiara rentumi nyi no.
15 Se, han holder Vandene tilbage, og de borttørres, og han udlader dem, og de omvælte Landet.
Sɛ ɔma osuo gyae tɔ a, asase no so yɛ wesee; sɛ ɔgyaa osutɔ mu a, ɛsɛe asase no.
16 Hos ham er Styrke og Kraft; ham hører den til, som farer vild, og den, som fører vild.
Ahoɔden ne nkonimdie wɔ no osisifoɔ ne deɛ wɔsisi noɔ nso wɔ no.
17 Han lader Raadgiverne gaa afklædte bort og gør Dommerne til Daarer.
Ɔpa afotufoɔ ho ntoma ma wɔkɔ na ɔma atemmufoɔ yɛ nkwasea.
18 Han løser Kongernes Herredømme og lægger Baand om deres Lænder.
Ɔworɔ ahemfo nkyehoma na ɔde abɔsoɔ bɔ wɔn asene.
19 Han lader Præsterne gaa afklædte bort og omkaster de stærke.
Ɔpa asɔfoɔ ho ntoma, na ɔtu nnipa a wɔn ase atim akyɛre gu.
20 Han berøver de sikre Talere Mælet, tager Forstanden fra de gamle.
Ɔka afotufoɔ a wɔgye wɔn die no kasaboa hyɛ, na ɔgye mpanimfoɔ nhunumu.
21 Han udøser Vanære over Fyrsterne og løser de stærkes Bælte.
Ɔde animguaseɛ gu atitire so na ɔtintim gye ahoɔdenfoɔ nsam akodeɛ.
22 Han aabenbarer de dybe Ting af Mørket og udfører Dødens Skygge til Lyset.
Ɔda esum mu nneɛma a ahinta adi na ɔde esum kabii ba hann mu.
23 Han formerer Folkene og lader dem gaa til Grunde; han udbreder Folkene og bortfører dem.
Ɔyɛ aman akɛseɛ, na ɔsɛe wɔn; ɔtrɛ aman mu, na ɔhwete wɔn mu.
24 Han borttager Forstand fra Folkets Øverster i Landet og lader dem fare vild i det øde, hvor ingen Vej er.
Ɔgye ewiase akannifoɔ adwene firi wɔn nsam; na ɔma wɔkyinkyini asase wesee a ɛkwan nna soɔ so.
25 De famle i Mørke, hvor intet Lys er, og han bringer dem til at fare vild som den drukne.
Wɔhwehwɛ wɔ esum mu a wɔnni kanea; na ɔma wɔtɔ ntintan sɛ asabofoɔ.
