Job 12
1 Men Job svarede og sagde:
Ipapo Jobho akapindura akati:
2 Sandelig, I ere Folket, og med eder dør Visdommen ud!
“Zvirokwazvo imi muri vanhu, uye uchenjeri huchafa nemi!
3 Jeg har ogsaa Forstand ligesom I, jeg falder ikke igennem for eder; og hvo ved ikke saadanne Ting?
Asi neniwo ndinonzwisisa semi; handisi muduku kwamuri. Ndianiko asingazivi zvinhu zvose izvi?
4 Jeg er til Latter for min Ven, jeg, som raabte til Gud og fik Svar; den retfærdige, den oprigtige er til Latter.
“Ndava chiseko kushamwari dzangu, kunyange ndakadana kuna Mwari akapindura, ndava chiseko zvacho, kunyange ndakarurama uye ndisina chandingapomerwa!
5 En foragtet Lampe i den trygges Tanke er den, som er nær ved at snuble med Foden.
Varume vagere zvakanaka vanoshora nhamo, vachiti ndiwo magumo avaya vane tsoka dzinotedzemuka.
6 Ødelæggernes Telte have Ro, og de, som rase imod Gud, ere meget trygge, ja den, som sætter sin Haand som Gud.
Matende amakororo haakanganiswe, uye vaya vanotsamwisa Mwari vagere zvakanaka, ivo vanotakura mwari wavo mumaoko avo.
7 Og sandelig, spørg dog Dyrene ad, og de skulle lære dig det; og Himmelens Fugle, og de skulle forkynde dig det.
“Asi bvunza mhuka, uye dzichakudzidzisa, kana shiri dzedenga, idzo dzichakuudza;
8 Eller tal til Jorden, og den skal lære dig det, og Fiskene i Havet skulle fortælle dig det.
kana taura kunyika, ichakudzidzisa, kana hove dzegungwa ngadzikuzivise.
9 Hvo ved ikke om alle disse Ting, at Herrens Haand har gjort dette?
Ndechipiko pane zvose izvi chisingazivi kuti ruoko rwaJehovha rwakaita izvi?
10 han, i hvis Haand hver levende Sjæl er, og Aanden i hvert Menneskes Kød!
Upenyu hwezvisikwa zvose huri muruoko rwake, nokufema kwavanhu vamarudzi ose.
11 Mon ikke Øret prøver Talen, og Ganen smager Maden?
Ko, nzeve haiedzi mashoko sorurimi runoravira chokudya here?
12 Hos de graahærdede er Visdom, og Dagenes Længde giver Forstand.
Ko, uchenjeri hahuwanikwi pakati pavatana here? Ko, kuwanda kwoupenyu hakuuyisi kunzwisisa here?
13 Hos ham er Visdom og Vælde, ham hører Raad og Forstand til.
“Uchenjeri nesimba ndezvaMwari; kudzidzisa nokunzwisisa ndezvake.
14 Se, han nedbryder, og det skal ikke bygges, han lukker til for en Mand, og der skal ikke lukkes op.
Zvaanenge akoromora hakuna anozvivakazve; murume waanenge apfigira mujeri haangasunungurwi.
15 Se, han holder Vandene tilbage, og de borttørres, og han udlader dem, og de omvælte Landet.
Kana akadzivisa kunaya kwemvura, kuoma kunovapo; kana akairegedzera, nyika inoparadzwa.
16 Hos ham er Styrke og Kraft; ham hører den til, som farer vild, og den, som fører vild.
Simba nokukunda ndezvake; anonyengerwa nomunyengeri vose ndevake.
17 Han lader Raadgiverne gaa afklædte bort og gør Dommerne til Daarer.
Anodzinga makurukota asina nguo uye anoita kuti vatongi vave mapenzi.
18 Han løser Kongernes Herredømme og lægger Baand om deres Lænder.
Anobvisa zvisungo zvakaiswa namadzimambo agosunga zviuno zvavo nomucheka.
19 Han lader Præsterne gaa afklædte bort og omkaster de stærke.
Anodzinga vaprista vasina nguo uye anobvisa pachigaro vanhu vakanguri vadzika midzi.
20 Han berøver de sikre Talere Mælet, tager Forstanden fra de gamle.
Anofumbira miromo yavapi vamazano vavanovimba navo, uye anobvisa kunzwisisa kwavakuru.
21 Han udøser Vanære over Fyrsterne og løser de stærkes Bælte.
Anodurura kushorwa pamakurukota uye anokutunura zvombo zvavane simba.
22 Han aabenbarer de dybe Ting af Mørket og udfører Dødens Skygge til Lyset.
Anobudisa pachena zvinhu zvakadzama zverima, uye anouyisa mimvuri mikuru kuchiedza.
23 Han formerer Folkene og lader dem gaa til Grunde; han udbreder Folkene og bortfører dem.
Anoita kuti ndudzi dzive huru, uye anodziparadza; anowanza ndudzi, uye anodziparadzira.
24 Han borttager Forstand fra Folkets Øverster i Landet og lader dem fare vild i det øde, hvor ingen Vej er.
Anotorera vatungamiri venyika kunzwisisa kwavo; anovaendesa vachingodzungaira pasina nzira.
25 De famle i Mørke, hvor intet Lys er, og han bringer dem til at fare vild som den drukne.
Vanotsvanzvadzira murima vasina chiedza; anoita kuti vadzedzereke sezvidhakwa.
