Job 12
1 Men Job svarede og sagde:
А Јов одговори и рече:
2 Sandelig, I ere Folket, og med eder dør Visdommen ud!
Да, ви сте људи, и с вама ће умрети мудрост.
3 Jeg har ogsaa Forstand ligesom I, jeg falder ikke igennem for eder; og hvo ved ikke saadanne Ting?
И ја имам срце као и ви, нити сам гори од вас; и у кога нема тога?
4 Jeg er til Latter for min Ven, jeg, som raabte til Gud og fik Svar; den retfærdige, den oprigtige er til Latter.
На подсмех сам пријатељу свом, који кад зове Бога одазове му се; на подсмех је праведни и добри.
5 En foragtet Lampe i den trygges Tanke er den, som er nær ved at snuble med Foden.
Бачен је луч по мишљењу срећног онај који хоће да попузне.
6 Ødelæggernes Telte have Ro, og de, som rase imod Gud, ere meget trygge, ja den, som sætter sin Haand som Gud.
Мирне су колибе лупешке, и без страха су који гневе Бога, њима Бог даје све у руке.
7 Og sandelig, spørg dog Dyrene ad, og de skulle lære dig det; og Himmelens Fugle, og de skulle forkynde dig det.
Запитај стоку, научиће те; или птице небеске, казаће ти.
8 Eller tal til Jorden, og den skal lære dig det, og Fiskene i Havet skulle fortælle dig det.
Или се разговори са земљом, научиће те, и рибе ће ти морске приповедити.
9 Hvo ved ikke om alle disse Ting, at Herrens Haand har gjort dette?
Ко не зна од свега тога да је рука Господња то учинила?
10 han, i hvis Haand hver levende Sjæl er, og Aanden i hvert Menneskes Kød!
Коме је у руци душа свега живог и дух сваког тела човечијег.
11 Mon ikke Øret prøver Talen, og Ganen smager Maden?
Не распознаје ли ухо речи као што грло куша јело?
12 Hos de graahærdede er Visdom, og Dagenes Længde giver Forstand.
У старца је мудрост, и у дугом веку разум.
13 Hos ham er Visdom og Vælde, ham hører Raad og Forstand til.
У Њега је мудрост и сила, у Њега је савет и разум.
14 Se, han nedbryder, og det skal ikke bygges, han lukker til for en Mand, og der skal ikke lukkes op.
Гле, Он разгради, и не може се опет саградити; затвори човека, и не може се отворити.
15 Se, han holder Vandene tilbage, og de borttørres, og han udlader dem, og de omvælte Landet.
Гле, устави воде, и пресахну; пусти их, и испреврћу земљу.
16 Hos ham er Styrke og Kraft; ham hører den til, som farer vild, og den, som fører vild.
У Њега је јачина и мудрост, Његов је који је преварен и који вара.
17 Han lader Raadgiverne gaa afklædte bort og gør Dommerne til Daarer.
Он доводи саветнике у лудило, и судије обезумљује.
18 Han løser Kongernes Herredømme og lægger Baand om deres Lænder.
Он разрешује појас царевима, и опасује бедра њихова.
19 Han lader Præsterne gaa afklædte bort og omkaster de stærke.
Он доводи кнезове у лудило, и обара јаке.
20 Han berøver de sikre Talere Mælet, tager Forstanden fra de gamle.
Он узима беседу речитима, и старцима узима разум.
21 Han udøser Vanære over Fyrsterne og løser de stærkes Bælte.
Он сипа срамоту на кнезове, и распасује јунаке.
22 Han aabenbarer de dybe Ting af Mørket og udfører Dødens Skygge til Lyset.
Он открива дубоке ствари испод таме, и изводи на видело сен смртни.
23 Han formerer Folkene og lader dem gaa til Grunde; han udbreder Folkene og bortfører dem.
Он умножава народе и затире их, расипа народе и сабира.
24 Han borttager Forstand fra Folkets Øverster i Landet og lader dem fare vild i det øde, hvor ingen Vej er.
Он одузима срце главарима народа земаљских, и заводи их у пустињу где нема пута,
25 De famle i Mørke, hvor intet Lys er, og han bringer dem til at fare vild som den drukne.
Да пипају по мраку без видела, и чини да тумарају као пијани.
