Job 12
1 Men Job svarede og sagde:
Da tok Job til orde og sa:
2 Sandelig, I ere Folket, og med eder dør Visdommen ud!
Ja sannelig, I er de rette folk, og med eder dør visdommen ut.
3 Jeg har ogsaa Forstand ligesom I, jeg falder ikke igennem for eder; og hvo ved ikke saadanne Ting?
Også jeg har forstand, likesom I, jeg står ikke tilbake for eder, og hvem vet ikke dette?
4 Jeg er til Latter for min Ven, jeg, som raabte til Gud og fik Svar; den retfærdige, den oprigtige er til Latter.
Til spott for mine venner er jeg, jeg som ropte til Gud og fikk svar; til spott er jeg, den rettskafne og ulastelige.
5 En foragtet Lampe i den trygges Tanke er den, som er nær ved at snuble med Foden.
Ulykken fortjener bare forakt efter de trygges mening; forakt venter dem hvis fot vakler.
6 Ødelæggernes Telte have Ro, og de, som rase imod Gud, ere meget trygge, ja den, som sætter sin Haand som Gud.
Ødeleggeres telt blir i ro, og trygge er de som egger Gud til vrede, de som fører sin gud i sin hånd.
7 Og sandelig, spørg dog Dyrene ad, og de skulle lære dig det; og Himmelens Fugle, og de skulle forkynde dig det.
Men spør du dyrene, de skal lære dig, og himmelens fugler, de skal si dig det,
8 Eller tal til Jorden, og den skal lære dig det, og Fiskene i Havet skulle fortælle dig det.
eller tal til jorden, og den skal lære dig, og havets fisker skal fortelle dig det.
9 Hvo ved ikke om alle disse Ting, at Herrens Haand har gjort dette?
Hvem skjønner ikke av alt dette at det er Herrens hånd som har skapt det,
10 han, i hvis Haand hver levende Sjæl er, og Aanden i hvert Menneskes Kød!
han som har i sin hånd hver levende sjel og hvert menneskelegemes ånd?
11 Mon ikke Øret prøver Talen, og Ganen smager Maden?
Mon ikke øret prøver ord, likesom ganen smaker mat?
12 Hos de graahærdede er Visdom, og Dagenes Længde giver Forstand.
Hos gråhårede er visdom, og langt liv gir forstand.
13 Hos ham er Visdom og Vælde, ham hører Raad og Forstand til.
Hos ham er visdom og velde, ham hører råd og forstand til.
14 Se, han nedbryder, og det skal ikke bygges, han lukker til for en Mand, og der skal ikke lukkes op.
Se, han river ned, og det bygges ikke op igjen; han stenger for en mann, og det lukkes ikke op.
15 Se, han holder Vandene tilbage, og de borttørres, og han udlader dem, og de omvælte Landet.
Han demmer for vannene, og de tørker bort, og han slipper dem løs, og de velter om jorden.
16 Hos ham er Styrke og Kraft; ham hører den til, som farer vild, og den, som fører vild.
Hos ham er styrke og visdom; i hans makt er både den som farer vill, og den som fører vill.
17 Han lader Raadgiverne gaa afklædte bort og gør Dommerne til Daarer.
Han fører rådsherrer bort som fanger, og dommere gjør han til dårer.
18 Han løser Kongernes Herredømme og lægger Baand om deres Lænder.
Kongers tvangsbånd løser han og binder rep om deres lender.
19 Han lader Præsterne gaa afklædte bort og omkaster de stærke.
Han fører prester bort som fanger, og mektige menn støter han ned.
20 Han berøver de sikre Talere Mælet, tager Forstanden fra de gamle.
Han fratar prøvede menn mælet og oldinger deres innsikt.
21 Han udøser Vanære over Fyrsterne og løser de stærkes Bælte.
Han utøser forakt over fyrster, og de sterkes belte løser han.
22 Han aabenbarer de dybe Ting af Mørket og udfører Dødens Skygge til Lyset.
Han drar det skjulte frem av mørket og fører dødsskygge frem i lyset.
23 Han formerer Folkene og lader dem gaa til Grunde; han udbreder Folkene og bortfører dem.
Han lar folkene bli store, og han lar dem gå til grunne; han gir folkene vidt rum, og han fører dem bort.
24 Han borttager Forstand fra Folkets Øverster i Landet og lader dem fare vild i det øde, hvor ingen Vej er.
Høvdingene i landet fratar han forstanden og lar dem fare vill i et uveisomt øde;
25 De famle i Mørke, hvor intet Lys er, og han bringer dem til at fare vild som den drukne.
de famler i mørke uten lys, og han lar dem rave likesom drukne.
