< Job 12 >

1 Men Job svarede og sagde:
Na ka whakautu a Hopa, ka mea,
2 Sandelig, I ere Folket, og med eder dør Visdommen ud!
He tika rawa ko koutou nga tangata, a ka mate tahi atu te whakaaro nui me koutou.
3 Jeg har ogsaa Forstand ligesom I, jeg falder ikke igennem for eder; og hvo ved ikke saadanne Ting?
Otira kei ahau ano hoki he ngakau, he pera ano me o koutou, kihai ahau i hoki iho i a koutou: ko wai ra te he ana ki enei mea?
4 Jeg er til Latter for min Ven, jeg, som raabte til Gud og fik Svar; den retfærdige, den oprigtige er til Latter.
Toku rite kei te tangata e waiho ana hei kata ma tona hoa, he tangata e karanga ana ki te Atua, a whakarongo mai ana tera ki a ia: e waiho ana te mea tika, te mea tapatahi, hei kata.
5 En foragtet Lampe i den trygges Tanke er den, som er nær ved at snuble med Foden.
Kei roto i te whakaaro o te tangata, e tau ana tana noho, te whakahawea ki te aitua; e tauwhanga ana tena ki te hunga e paheke ana te waewae.
6 Ødelæggernes Telte have Ro, og de, som rase imod Gud, ere meget trygge, ja den, som sætter sin Haand som Gud.
Kei te rangatira nga teneti o nga kaipahua, a noho kore wehi ana te hunga e whakapataritari ana ki te Atua; he ope noa mai hoki ta te Atua ki o ratou ringa.
7 Og sandelig, spørg dog Dyrene ad, og de skulle lære dig det; og Himmelens Fugle, og de skulle forkynde dig det.
Tena ra, ui atu ki nga kararehe, ma ratou koe e whakaako; ki nga manu o te rangi, ma ratou e korero ki a koe;
8 Eller tal til Jorden, og den skal lære dig det, og Fiskene i Havet skulle fortælle dig det.
Korero atu ranei ki te whenua, a mana koe e whakaako; ka whakaaturia mai ano hoki ki a koe e nga ika o te moana.
9 Hvo ved ikke om alle disse Ting, at Herrens Haand har gjort dette?
Ko wai i kore te mohio ki enei mea katoa, he mea mahi tenei na te ringa o Ihowa?
10 han, i hvis Haand hver levende Sjæl er, og Aanden i hvert Menneskes Kød!
Kei tona ringa nei te wairua o nga mea ora katoa, te manawa hoki o nga kikokiko tangata katoa.
11 Mon ikke Øret prøver Talen, og Ganen smager Maden?
He teka ianei e whakamatauria ana nga kupu e te taringa, pera hoki i te waha e whakarongo nei ki te reka o tana kai?
12 Hos de graahærdede er Visdom, og Dagenes Længde giver Forstand.
Kei nga kaumatua nga whakaaro nui; kei te roa o nga ra te matau.
13 Hos ham er Visdom og Vælde, ham hører Raad og Forstand til.
Kei a ia te whakaaro nui me te kaha; kei a ia te tohutohu me te matauranga.
14 Se, han nedbryder, og det skal ikke bygges, han lukker til for en Mand, og der skal ikke lukkes op.
Nana, e wawahia ana e ia, kore iho e hanga ano; e kopia ana e ia te tangata, kahore rawa he putanga.
15 Se, han holder Vandene tilbage, og de borttørres, og han udlader dem, og de omvælte Landet.
Nana, e unuhia atu ana e ia nga wai, a kua maroke; e tukua mai ana ano e ia, a ka hurihia te whenua.
16 Hos ham er Styrke og Kraft; ham hører den til, som farer vild, og den, som fører vild.
Kei a ia te kaha me te mahi totika; ko te tangata tinihanga me te tangata e tinihangatia ana, nana.
17 Han lader Raadgiverne gaa afklædte bort og gør Dommerne til Daarer.
E kahakina atu ana e ia nga kaiwhakatakoto whakaaro, he mea pahua; whakakuwaretia iho e ia nga kaiwhakawa.
18 Han løser Kongernes Herredømme og lægger Baand om deres Lænder.
Ko te mana o nga kingi, wetekina ake e ia, herea iho e ia o ratou hope ki te whitiki.
19 Han lader Præsterne gaa afklædte bort og omkaster de stærke.
E arahina atu ana e ia nga tohunga, he mea pahua, hurihia iho e ia te hunga kaha.
20 Han berøver de sikre Talere Mælet, tager Forstanden fra de gamle.
Whakakorea ake e ia he kupu ma te hunga ngakau pono, riro ana i a ia nga mahara o nga kaumatua.
21 Han udøser Vanære over Fyrsterne og løser de stærkes Bælte.
E ringihia ana e ia te whakahawea ki runga ki nga rangatira, e wetekina ana e ia te whitiki o te hunga kaha.
22 Han aabenbarer de dybe Ting af Mørket og udfører Dødens Skygge til Lyset.
E hurahia mai ana e ia nga mea hohonu i roto i te pouri, whakaputaina mai ana e ia te atarangi o te mate ki te marama.
23 Han formerer Folkene og lader dem gaa til Grunde; han udbreder Folkene og bortfører dem.
E whakanuia ana e ia nga iwi, a e huna ana e ia; e tohatohaina atu ana e ia nga iwi, a e whakawhaititia mai ana ano ratou e ia.
24 Han borttager Forstand fra Folkets Øverster i Landet og lader dem fare vild i det øde, hvor ingen Vej er.
E tangohia atu ana e ia te ngakau o nga rangatira o te iwi o te whenua, a e meinga ana e ia kia kopikopiko noa i te wahi ururua kahore nei he ara.
25 De famle i Mørke, hvor intet Lys er, og han bringer dem til at fare vild som den drukne.
Whawha noa ratou i roto i te pouri, kahore hoki he marama, a meinga ana ratou e ia kia hurori haere ano he tangata haurangi.

< Job 12 >