< Job 12 >
1 Men Job svarede og sagde:
Nanoiñe ami’ty hoe t’Iobe:
2 Sandelig, I ere Folket, og med eder dør Visdommen ud!
Toe inahareo avao ro ondaty, vaho hitrao-pihomak’ ama’ areo ty hihitse.
3 Jeg har ogsaa Forstand ligesom I, jeg falder ikke igennem for eder; og hvo ved ikke saadanne Ting?
Fa toe mahilala ka iraho, tsy inahareo avao; Tsy zai’ areo iraho. Ia ty tsy mahafohiñe o raha rezao?
4 Jeg er til Latter for min Ven, jeg, som raabte til Gud og fik Svar; den retfærdige, den oprigtige er til Latter.
Fiankahafa’ o rañekoo iraho: Kanjie’e t’i Andrianañahare, vaho toiñe’e, Fitohafañe i vañoñe tsy aman-kilay.
5 En foragtet Lampe i den trygges Tanke er den, som er nær ved at snuble med Foden.
Tsambolitio’ ty miagaregañe ty failo, ie nihentseñañe ho a o mipolititse am-pandiao.
6 Ødelæggernes Telte have Ro, og de, som rase imod Gud, ere meget trygge, ja den, som sætter sin Haand som Gud.
Mierañerañe ty kiboho-malaso, le tsi-añoleñañe ty manigìk’ an’Andrianañahare, o mitintiñe ty ndrahare’e am-pità’eo.
7 Og sandelig, spørg dog Dyrene ad, og de skulle lære dig det; og Himmelens Fugle, og de skulle forkynde dig det.
Fe añontaneo o bibio, hampandrendreha’ iareo; naho o voro-mitiliñeo, hitalilia’ iareo;
8 Eller tal til Jorden, og den skal lære dig det, og Fiskene i Havet skulle fortælle dig det.
ke misaontsia ami’ty tane toy, hañòha’e azo, apoho hitaroña’ o fian-driakeo.
9 Hvo ved ikke om alle disse Ting, at Herrens Haand har gjort dette?
Ia amy rezay ro tsy mahafohiñe t’ie nanoem-pità’ Iehovà?
10 han, i hvis Haand hver levende Sjæl er, og Aanden i hvert Menneskes Kød!
Kila am-pità’e ao ty fiai’ ze veloñe, naho ty kofò’ ze hene ondaty.
11 Mon ikke Øret prøver Talen, og Ganen smager Maden?
Tsy mpitsò-bolañe hao ty ravembia, manahake ty fitsopehan-dañilañy ty mahakama?
12 Hos de graahærdede er Visdom, og Dagenes Længde giver Forstand.
Amo antetseo hao ty hihitse, amo lava’ androo hao ty hilala?
13 Hos ham er Visdom og Vælde, ham hører Raad og Forstand til.
Aman’Añahare o hihitse naho haozarañeo; ama’e o fanoroañe naho hilalao.
14 Se, han nedbryder, og det skal ikke bygges, han lukker til for en Mand, og der skal ikke lukkes op.
Heheke, mandrotsake re, le tsy hamboareñe ka; agabe’e ao t’indaty, vaho tsy ho hahañe ka.
15 Se, han holder Vandene tilbage, og de borttørres, og han udlader dem, og de omvælte Landet.
Hehe te kalaña’e o ranoo, le maike; irahe’e ka iereo, le añinahinà’e ty tane.
16 Hos ham er Styrke og Kraft; ham hører den til, som farer vild, og den, som fører vild.
Ama’e ty hafatrarañe naho ty hilala; aze ty finitake naho ty mpamitake
17 Han lader Raadgiverne gaa afklædte bort og gør Dommerne til Daarer.
Ampañaveloa’e tsy aman-kana o mpanoroo, vaho ampigege’e o mpizakao.
18 Han løser Kongernes Herredømme og lægger Baand om deres Lænder.
Abala’e ty kitambem-panjaka vaho diaña’e sokotry ty vania’e.
19 Han lader Præsterne gaa afklædte bort og omkaster de stærke.
Asese’e tsy aman-kana o mpisoroñeo naho gorè’e ty fanalolahy.
20 Han berøver de sikre Talere Mælet, tager Forstanden fra de gamle.
Ampitsiñe’e ty lañona’ o matoeo, naho afaha’e ty hilala’o antetseo.
21 Han udøser Vanære over Fyrsterne og løser de stærkes Bælte.
Ampidoaña’e inje o ana-donakeo naho abala’e ty sadia’ o maozatseo.
22 Han aabenbarer de dybe Ting af Mørket og udfører Dødens Skygge til Lyset.
Ventabentare’e o raha mietak’ añ’ieñeo, aboa’e an-kazavàñe o talinjon-kavilasio.
23 Han formerer Folkene og lader dem gaa til Grunde; han udbreder Folkene og bortfører dem.
Onjone’e o fifeheañeo naho rotsahe’e; atratrañahe’e o fifelehañeo vaho asese’e an-drohy añe.
24 Han borttager Forstand fra Folkets Øverster i Landet og lader dem fare vild i det øde, hvor ingen Vej er.
Ampimotsoe’e arofo o mpiaolo’ ty tane toio, vaho ampirerererè’e an-dratraratra tsy aman-dalañe añe.
25 De famle i Mørke, hvor intet Lys er, og han bringer dem til at fare vild som den drukne.
Ie mijimejime añ’ ieñe ao tsy an-kazavàñe; midaleandaleañe hoe jike.