Job 12
1 Men Job svarede og sagde:
Respondens autem Job, dixit:
2 Sandelig, I ere Folket, og med eder dør Visdommen ud!
[Ergo vos estis soli homines, et vobiscum morietur sapientia?
3 Jeg har ogsaa Forstand ligesom I, jeg falder ikke igennem for eder; og hvo ved ikke saadanne Ting?
Et mihi est cor sicut et vobis, nec inferior vestri sum; quis enim hæc quæ nostis ignorat?
4 Jeg er til Latter for min Ven, jeg, som raabte til Gud og fik Svar; den retfærdige, den oprigtige er til Latter.
Qui deridetur ab amico suo, sicut ego, invocabit Deum, et exaudiet eum: deridetur enim justi simplicitas.
5 En foragtet Lampe i den trygges Tanke er den, som er nær ved at snuble med Foden.
Lampas contempta apud cogitationes divitum parata ad tempus statutum.
6 Ødelæggernes Telte have Ro, og de, som rase imod Gud, ere meget trygge, ja den, som sætter sin Haand som Gud.
Abundant tabernacula prædonum, et audacter provocant Deum, cum ipse dederit omnia in manus eorum.
7 Og sandelig, spørg dog Dyrene ad, og de skulle lære dig det; og Himmelens Fugle, og de skulle forkynde dig det.
Nimirum interroga jumenta, et docebunt te; et volatilia cæli, et indicabunt tibi.
8 Eller tal til Jorden, og den skal lære dig det, og Fiskene i Havet skulle fortælle dig det.
Loquere terræ, et respondebit tibi, et narrabunt pisces maris.
9 Hvo ved ikke om alle disse Ting, at Herrens Haand har gjort dette?
Quis ignorat quod omnia hæc manus Domini fecerit?
10 han, i hvis Haand hver levende Sjæl er, og Aanden i hvert Menneskes Kød!
In cujus manu anima omnis viventis, et spiritus universæ carnis hominis.
11 Mon ikke Øret prøver Talen, og Ganen smager Maden?
Nonne auris verba dijudicat? et fauces comedentis, saporem?
12 Hos de graahærdede er Visdom, og Dagenes Længde giver Forstand.
In antiquis est sapientia, et in multo tempore prudentia.
13 Hos ham er Visdom og Vælde, ham hører Raad og Forstand til.
Apud ipsum est sapientia et fortitudo; ipse habet consilium et intelligentiam.
14 Se, han nedbryder, og det skal ikke bygges, han lukker til for en Mand, og der skal ikke lukkes op.
Si destruxerit, nemo est qui ædificet; si incluserit hominem, nullus est qui aperiat.
15 Se, han holder Vandene tilbage, og de borttørres, og han udlader dem, og de omvælte Landet.
Si continuerit aquas, omnia siccabuntur; et si emiserit eas, subvertent terram.
16 Hos ham er Styrke og Kraft; ham hører den til, som farer vild, og den, som fører vild.
Apud ipsum est fortitudo et sapientia; ipse novit et decipientem, et eum qui decipitur.
17 Han lader Raadgiverne gaa afklædte bort og gør Dommerne til Daarer.
Adducit consiliarios in stultum finem, et judices in stuporem.
18 Han løser Kongernes Herredømme og lægger Baand om deres Lænder.
Balteum regum dissolvit, et præcingit fune renes eorum.
19 Han lader Præsterne gaa afklædte bort og omkaster de stærke.
Ducit sacerdotes inglorios, et optimates supplantat:
20 Han berøver de sikre Talere Mælet, tager Forstanden fra de gamle.
commutans labium veracium, et doctrinam senum auferens.
21 Han udøser Vanære over Fyrsterne og løser de stærkes Bælte.
Effundit despectionem super principes, eos qui oppressi fuerant relevans.
22 Han aabenbarer de dybe Ting af Mørket og udfører Dødens Skygge til Lyset.
Qui revelat profunda de tenebris, et producit in lucem umbram mortis.
23 Han formerer Folkene og lader dem gaa til Grunde; han udbreder Folkene og bortfører dem.
Qui multiplicat gentes, et perdit eas, et subversas in integrum restituit.
24 Han borttager Forstand fra Folkets Øverster i Landet og lader dem fare vild i det øde, hvor ingen Vej er.
Qui immutat cor principum populi terræ, et decipit eos ut frustra incedant per invium:
25 De famle i Mørke, hvor intet Lys er, og han bringer dem til at fare vild som den drukne.
palpabunt quasi in tenebris, et non in luce, et errare eos faciet quasi ebrios.]
