Job 12
1 Men Job svarede og sagde:
Na Job el fahk,
2 Sandelig, I ere Folket, og med eder dør Visdommen ud!
“Aok, komtal aolla pusren mwet uh. Komtal fin misa, na lalmwetmet ac fah wi komtal na misa.
3 Jeg har ogsaa Forstand ligesom I, jeg falder ikke igennem for eder; og hvo ved ikke saadanne Ting?
Tusruktu oasr pacna ma nga etu oana komtal; Wanginna ma nga ten liki komtal kac; Mwet nukewa etu ma komtal fahk an.
4 Jeg er til Latter for min Ven, jeg, som raabte til Gud og fik Svar; den retfærdige, den oprigtige er til Latter.
Finne mwet kawuk luk, elos isrunyu pac in pacl inge; Nga ne suwoswosna ac wangin mwetik, a elos isrun yu pacna; Tusruktu, oasr pacl God El tuh topuk pre luk.
5 En foragtet Lampe i den trygges Tanke er den, som er nær ved at snuble med Foden.
Komtal tiana pula ma upa, a komtal isrunyu; Komtal sringilya mwet se ma apkuran in ikori uh.
6 Ødelæggernes Telte have Ro, og de, som rase imod Gud, ere meget trygge, ja den, som sætter sin Haand som Gud.
Mwet pisrapasr ac mwet koluk elos mutana in misla, A pwayena god lalos pa ku lalos sifacna.
7 Og sandelig, spørg dog Dyrene ad, og de skulle lære dig det; og Himmelens Fugle, og de skulle forkynde dig det.
“Finne won ku kosro lemnak uh, oasr pac ma elos ku in luti nu sumtal;
8 Eller tal til Jorden, og den skal lære dig det, og Fiskene i Havet skulle fortælle dig det.
Siyuk lalmwetmet sin ma orakrak fin faclu ac ik in meoa uh.
9 Hvo ved ikke om alle disse Ting, at Herrens Haand har gjort dette?
Elos nukewa etu lah poun God pa oralosla uh.
10 han, i hvis Haand hver levende Sjæl er, og Aanden i hvert Menneskes Kød!
God pa kol moul lun ma El orala inge; Moul lun mwet nukewa oan ye ku lal.
11 Mon ikke Øret prøver Talen, og Ganen smager Maden?
Tusruktu, insremtal engan in lohng kas uh, Oana ke loumtal lungse ema mwe mongo.
12 Hos de graahærdede er Visdom, og Dagenes Længde giver Forstand.
“Lalmwetmet oasr sin mwet matu uh, Ke elos matuoh, yohk etauk lalos.
13 Hos ham er Visdom og Vælde, ham hører Raad og Forstand til.
Tusruktu God El sisani kewa lalmwetmet ac ku; El liyaten ac sessesla ke lalmwetmet.
14 Se, han nedbryder, og det skal ikke bygges, han lukker til for en Mand, og der skal ikke lukkes op.
God El fin ikruiya sie ma, su ku in sifilpa tulokunak? God El fin kapriya sie mwet, su ac ku in tulala?
15 Se, han holder Vandene tilbage, og de borttørres, og han udlader dem, og de omvælte Landet.
Faclu ac paola God El fin tulokinya af uh; Sronot uh tuku ke El fuhlela af upa uh.
16 Hos ham er Styrke og Kraft; ham hører den til, som farer vild, og den, som fører vild.
“God El ku ac El kutangla pacl nukewa; Mwet kikiap ac mwet ma kiapweyukla kewa oan ye ku lal.
17 Han lader Raadgiverne gaa afklædte bort og gør Dommerne til Daarer.
El eisla nunak lalmwetmet lun mwet leum, Ac oru mwet kol uh in orekma oana mwet lalfon.
18 Han løser Kongernes Herredømme og lægger Baand om deres Lænder.
El sisla tokosra uh liki nien muta fulat lalos, ac oru tuh elos in mwet kapir;
19 Han lader Præsterne gaa afklædte bort og omkaster de stærke.
El akpusiselye mwet tol ac mwet ma oasr wal la uh.
20 Han berøver de sikre Talere Mælet, tager Forstanden fra de gamle.
El kaliya oalin mwet lulalfongiyuk uh in tia kaskas, Ac El eisla lalmwetmet lun mwet matu lukelos.
21 Han udøser Vanære over Fyrsterne og løser de stærkes Bælte.
El akmwekinye mwet leum uh Ac tulokinya ku lun mwet kol uh.
22 Han aabenbarer de dybe Ting af Mørket og udfører Dødens Skygge til Lyset.
El tolak yen lohsr, aok yen lohsr lun misa.
23 Han formerer Folkene og lader dem gaa til Grunde; han udbreder Folkene og bortfører dem.
El oru kutu mutunfacl uh in yohk ac pwengpeng, Na El sifilpa kutangulosla ac kunauselosla.
24 Han borttager Forstand fra Folkets Øverster i Landet og lader dem fare vild i det øde, hvor ingen Vej er.
El oru mwet leum lalos in lalfonla Ac fuhlela elos forfor oana mwet fohsak ac tuhlac;
25 De famle i Mørke, hvor intet Lys er, og han bringer dem til at fare vild som den drukne.
Elos kahlimin acn lohsr uh, ac tukulkul oana mwet sruhi uh.
