Job 12
1 Men Job svarede og sagde:
Und Hiob antwortete und sprach:
2 Sandelig, I ere Folket, og med eder dør Visdommen ud!
Wahrlich, ihr seit Leute, und mit euch wird die Weisheit aussterben!
3 Jeg har ogsaa Forstand ligesom I, jeg falder ikke igennem for eder; og hvo ved ikke saadanne Ting?
Auch ich habe Verstand wie ihr und bin nicht weniger als ihr, und wer wüßte solches nicht!
4 Jeg er til Latter for min Ven, jeg, som raabte til Gud og fik Svar; den retfærdige, den oprigtige er til Latter.
Zum Gespött bin ich meinem Freunde, der ich zu Gott rief und von ihm erhört wurde; der unschuldige Gerechte wird zum Gespött.
5 En foragtet Lampe i den trygges Tanke er den, som er nær ved at snuble med Foden.
Dem Unglück Verachtung! das ist die Ansicht des Sicheren; sie ist bereit für die, deren Fuß ins Wanken kommt.
6 Ødelæggernes Telte have Ro, og de, som rase imod Gud, ere meget trygge, ja den, som sætter sin Haand som Gud.
Den Räubern werden die Zelte in Ruhe gelassen; sie reizen Gott, und es geht ihnen wohl; sie führen ihren Gott in ihrer Faust.
7 Og sandelig, spørg dog Dyrene ad, og de skulle lære dig det; og Himmelens Fugle, og de skulle forkynde dig det.
Aber frage doch das Vieh, es wird dich belehren, und die Vögel des Himmels tun dir's kund.
8 Eller tal til Jorden, og den skal lære dig det, og Fiskene i Havet skulle fortælle dig det.
Das Kraut des Feldes lehrt dich, und die Fische im Meer erzählen es.
9 Hvo ved ikke om alle disse Ting, at Herrens Haand har gjort dette?
Wer unter allen diesen wüßte nicht, daß die Hand des HERRN solches gemacht hat,
10 han, i hvis Haand hver levende Sjæl er, og Aanden i hvert Menneskes Kød!
daß in seiner Hand die Seele alles Lebendigen und der Geist jedes menschlichen Fleisches ist?
11 Mon ikke Øret prøver Talen, og Ganen smager Maden?
Prüft nicht das Ohr die Rede, wie der Gaumen die Speise schmeckt?
12 Hos de graahærdede er Visdom, og Dagenes Længde giver Forstand.
Wohnt bei den Greisen die Weisheit und bei den Betagten der Verstand?
13 Hos ham er Visdom og Vælde, ham hører Raad og Forstand til.
Bei Ihm ist Weisheit und Stärke, Sein ist Rat und Verstand!
14 Se, han nedbryder, og det skal ikke bygges, han lukker til for en Mand, og der skal ikke lukkes op.
Siehe, was er niederreißt, wird nicht aufgebaut; wen er einsperrt, der wird nicht frei.
15 Se, han holder Vandene tilbage, og de borttørres, og han udlader dem, og de omvælte Landet.
Stellt er die Gewässer ab, so vertrocknen sie; läßt er sie los, so verwüsten sie das Land.
16 Hos ham er Styrke og Kraft; ham hører den til, som farer vild, og den, som fører vild.
Bei ihm ist Macht und Verstand; sein ist, der irrt und der irreführt.
17 Han lader Raadgiverne gaa afklædte bort og gør Dommerne til Daarer.
Er führt die Räte beraubt hinweg und macht die Richter zu Narren.
18 Han løser Kongernes Herredømme og lægger Baand om deres Lænder.
Die Herrschaft der Könige löst er auf und schlingt eine Fessel um ihre Lenden.
19 Han lader Præsterne gaa afklædte bort og omkaster de stærke.
Er führt die Priester beraubt hinweg und stürzt die Festgegründeten um.
20 Han berøver de sikre Talere Mælet, tager Forstanden fra de gamle.
Er nimmt den Wohlbewährten die Sprache weg und raubt den Alten den Verstand.
21 Han udøser Vanære over Fyrsterne og løser de stærkes Bælte.
Er schüttet Verachtung über die Edeln und löst den Gürtel der Starken auf.
22 Han aabenbarer de dybe Ting af Mørket og udfører Dødens Skygge til Lyset.
Er enthüllt, was im Finstern verborgen liegt, und zieht den Todesschatten ans Licht.
23 Han formerer Folkene og lader dem gaa til Grunde; han udbreder Folkene og bortfører dem.
Er vermehrt Völker, und er vernichtet sie; er breitet sie aus, und er führt sie weg.
24 Han borttager Forstand fra Folkets Øverster i Landet og lader dem fare vild i det øde, hvor ingen Vej er.
Den Häuptern des Volkes im Lande nimmt er den Verstand und läßt sie irren in pfadloser Wüste;
25 De famle i Mørke, hvor intet Lys er, og han bringer dem til at fare vild som den drukne.
sie tappen in Finsternis ohne Licht, er macht sie schwanken wie Trunkene.
