< Job 12 >

1 Men Job svarede og sagde:
Hiob antwortete und sprach:
2 Sandelig, I ere Folket, og med eder dør Visdommen ud!
Ja fürwahr, ihr seid das Volk, und mit euch wird die Weisheit aussterben!
3 Jeg har ogsaa Forstand ligesom I, jeg falder ikke igennem for eder; og hvo ved ikke saadanne Ting?
Ich habe auch Verstand wie ihr: nicht stehe ich hinter euch zurück - und wem wäre dergleichen nicht bewußt!
4 Jeg er til Latter for min Ven, jeg, som raabte til Gud og fik Svar; den retfærdige, den oprigtige er til Latter.
Ein Spott des eignen Freundes muß ich sein, - ich, dessen Ruf bei Gott Erhörung fand, ein Spott ich, der Gerechte und Fromme!
5 En foragtet Lampe i den trygges Tanke er den, som er nær ved at snuble med Foden.
Dem Unglück Verachtung! - so denkt der Sichere - ein Stoß denen, deren Fuß im Wanken ist!
6 Ødelæggernes Telte have Ro, og de, som rase imod Gud, ere meget trygge, ja den, som sætter sin Haand som Gud.
Wohlbehalten stehn den Räubern ihre Zelte, und sorglos leben, die Gottes Zorn erregen, wer seinen Gott in seiner Faust führt!
7 Og sandelig, spørg dog Dyrene ad, og de skulle lære dig det; og Himmelens Fugle, og de skulle forkynde dig det.
Wahrlich, frage doch nur das Vieh, das wird dich's lehren, und die Vögel des Himmels, die werden dir's verkündigen,
8 Eller tal til Jorden, og den skal lære dig det, og Fiskene i Havet skulle fortælle dig det.
oder was auf der Erde kriecht, das wird dich's lehren, und die Fische des Meeres werden dir's erzählen.
9 Hvo ved ikke om alle disse Ting, at Herrens Haand har gjort dette?
Wer erkennte nicht an alledem, daß Jahwes Hand solches gemacht hat,
10 han, i hvis Haand hver levende Sjæl er, og Aanden i hvert Menneskes Kød!
in dessen Hand die Seele alles Lebendigen ruht und der Geist jegliches Menschenleibes?
11 Mon ikke Øret prøver Talen, og Ganen smager Maden?
Prüft nicht das Ohr die Worte, gleichwie der Gaumen die Speise kostet?
12 Hos de graahærdede er Visdom, og Dagenes Længde giver Forstand.
“Bei Ergrauten ist Weisheit, und langes Leben so gut wie Einsicht.”
13 Hos ham er Visdom og Vælde, ham hører Raad og Forstand til.
Bei ihm ist Weisheit und Stärke, sein ist der Rat und die Einsicht!
14 Se, han nedbryder, og det skal ikke bygges, han lukker til for en Mand, og der skal ikke lukkes op.
Wenn er einreißt, so wird nicht wieder aufgebaut, wen er einkerkert, dem wird nicht mehr aufgethan.
15 Se, han holder Vandene tilbage, og de borttørres, og han udlader dem, og de omvælte Landet.
Wenn er die Wasser hemmt, versiegen sie; läßt er sie los, so wühlen sie die Erde um.
16 Hos ham er Styrke og Kraft; ham hører den til, som farer vild, og den, som fører vild.
Bei ihm ist Macht und Bestand, ihm gehört der Irrende und der Verführer.
17 Han lader Raadgiverne gaa afklædte bort og gør Dommerne til Daarer.
Er führt Ratsherren ausgezogen fort und bethört Richter.
18 Han løser Kongernes Herredømme og lægger Baand om deres Lænder.
Er löst die Fessel der Könige und schlingt um ihre Hüften einen Strick.
19 Han lader Præsterne gaa afklædte bort og omkaster de stærke.
Er führt Priester ausgezogen fort, und stürzt Längstbestehende,
20 Han berøver de sikre Talere Mælet, tager Forstanden fra de gamle.
entzieht Wohlbewährten die Rede und beraubt Greise des gesunden Urteils.
21 Han udøser Vanære over Fyrsterne og løser de stærkes Bælte.
Er gießt Verachtung über Edle aus und lockert den Gürtel Gewaltiger.
22 Han aabenbarer de dybe Ting af Mørket og udfører Dødens Skygge til Lyset.
Er enthüllt Tiefverborgenes aus Finsternis heraus und zieht tiefes Dunkel an das Licht.
23 Han formerer Folkene og lader dem gaa til Grunde; han udbreder Folkene og bortfører dem.
Er läßt Völker groß werden und stürzt sie ins Verderben, breitet Völker aus und läßt hinweg sie führen.
24 Han borttager Forstand fra Folkets Øverster i Landet og lader dem fare vild i det øde, hvor ingen Vej er.
Er raubt den Häuptern des Volkes den Verstand und läßt sie irren in unwegsamer Öde.
25 De famle i Mørke, hvor intet Lys er, og han bringer dem til at fare vild som den drukne.
Sie tappen in lichtlosem Dunkel, und er läßt sie taumeln wie Trunkene.

< Job 12 >