Job 12
1 Men Job svarede og sagde:
Et Job reprenant dit:
2 Sandelig, I ere Folket, og med eder dør Visdommen ud!
Après tout vous êtes des hommes; est-ce qu'avec vous la sagesse périra?
3 Jeg har ogsaa Forstand ligesom I, jeg falder ikke igennem for eder; og hvo ved ikke saadanne Ting?
Et moi, j'ai comme vous un cœur.
4 Jeg er til Latter for min Ven, jeg, som raabte til Gud og fik Svar; den retfærdige, den oprigtige er til Latter.
Oui, un homme juste et irréprochable a été livré à la raillerie.
5 En foragtet Lampe i den trygges Tanke er den, som er nær ved at snuble med Foden.
Au temps marqué, il devait périr par des mains étrangères; des gens iniques étaient prêts à mettre sa maison au pillage;
6 Ødelæggernes Telte have Ro, og de, som rase imod Gud, ere meget trygge, ja den, som sætter sin Haand som Gud.
toutefois que personne ne croie pouvoir faire du mal, puis être rétribué comme l'innocent. Tous ceux qui irritent le Seigneur ne sont pas soudain recherchés.
7 Og sandelig, spørg dog Dyrene ad, og de skulle lære dig det; og Himmelens Fugle, og de skulle forkynde dig det.
Interroge les bêtes des champs et elles te parleront; questionne les oiseaux du ciel et ils t'instruiront.
8 Eller tal til Jorden, og den skal lære dig det, og Fiskene i Havet skulle fortælle dig det.
Raconte tout à la terre, sans rien omettre, et elle te répondra; les poissons de la mer te mettront pareillement sur la voie.
9 Hvo ved ikke om alle disse Ting, at Herrens Haand har gjort dette?
Qui donc ne reconnaît en tous les êtres que la main du Seigneur les a créés?
10 han, i hvis Haand hver levende Sjæl er, og Aanden i hvert Menneskes Kød!
N'a-t-il pas en sa main la vie de tout ce qui existe et le souffle de tout homme?
11 Mon ikke Øret prøver Talen, og Ganen smager Maden?
L'oreille discerne les paroles; le gosier goûte les aliments.
12 Hos de graahærdede er Visdom, og Dagenes Længde giver Forstand.
La sagesse est le fruit de bien du temps; la science est le fruit de bien des existences.
13 Hos ham er Visdom og Vælde, ham hører Raad og Forstand til.
Toute force, toute sagesse viennent de Dieu; lui seul a l'intelligence et la volonté.
14 Se, han nedbryder, og det skal ikke bygges, han lukker til for en Mand, og der skal ikke lukkes op.
S'il a démoli, qui rebâtira? S'il a enfermé les hommes qui ouvrira?
15 Se, han holder Vandene tilbage, og de borttørres, og han udlader dem, og de omvælte Landet.
S'il retient les eaux, la terre se dessèche; s'il les lance toutes à la fois, il la bouleverse et la perd.
16 Hos ham er Styrke og Kraft; ham hører den til, som farer vild, og den, som fører vild.
Toute force, toute puissance viennent de Dieu; lui seul a l'intelligence et le savoir.
17 Han lader Raadgiverne gaa afklædte bort og gør Dommerne til Daarer.
C'est lui qui conduit en captivité les conseillers des peuples; et il trouble l'esprit des juges de la terre.
18 Han løser Kongernes Herredømme og lægger Baand om deres Lænder.
Il place les rois sur leurs trônes; il serre la ceinture de leurs reins.
19 Han lader Præsterne gaa afklædte bort og omkaster de stærke.
Il fait d'un prêtre un captif; il renverse les grands des empires.
20 Han berøver de sikre Talere Mælet, tager Forstanden fra de gamle.
Il modifie à propos le langage des fidèles; il connaît la pensée des anciens.
21 Han udøser Vanære over Fyrsterne og løser de stærkes Bælte.
Il répand la honte sur les chefs; il guérit les humbles.
22 Han aabenbarer de dybe Ting af Mørket og udfører Dødens Skygge til Lyset.
Il dévoile l'abîme des ténèbres; il amène à la lumière l'ombre de la mort.
23 Han formerer Folkene og lader dem gaa til Grunde; han udbreder Folkene og bortfører dem.
Il égare les nations; il les détruit; il abat les peuples ou il les dirige.
24 Han borttager Forstand fra Folkets Øverster i Landet og lader dem fare vild i det øde, hvor ingen Vej er.
Il change le cœur des chefs des peuples; il les fait errer en des chemins qu'ils ne connaissaient pas,
25 De famle i Mørke, hvor intet Lys er, og han bringer dem til at fare vild som den drukne.
Où ils marchent à tâtons dans l'obscurité; où il n'y a pas de lumière; où ils sont incertains comme un homme ivre.
