Job 12

1 Men Job svarede og sagde:

Job reprit la parole et dit:

2 Sandelig, I ere Folket, og med eder dør Visdommen ud!

Sans doute, vous êtes l’humanité entière, et avec vous mourra la sagesse!

3 Jeg har ogsaa Forstand ligesom I, jeg falder ikke igennem for eder; og hvo ved ikke saadanne Ting?

Moi aussi, j’ai un cœur comme vous, je ne vous le cède en rien: qui ne, peut user d’arguments pareils?

4 Jeg er til Latter for min Ven, jeg, som raabte til Gud og fik Svar; den retfærdige, den oprigtige er til Latter.

Je suis la risée des amis, moi qui invoque Dieu et à qui il répond; le juste, l’homme intègre est un objet de dérision!

5 En foragtet Lampe i den trygges Tanke er den, som er nær ved at snuble med Foden.

Mépris au malheur! pensent les heureux du monde, voilà ce qui est fait pour ceux dont le pied chancelle!

6 Ødelæggernes Telte have Ro, og de, som rase imod Gud, ere meget trygge, ja den, som sætter sin Haand som Gud.

Elles jouissent de la paix, les tentes des brigands; parfaite est la sécurité de ceux qui bravent le Tout-Puissant et ne reconnaissent d’autre dieu que leur force.

7 Og sandelig, spørg dog Dyrene ad, og de skulle lære dig det; og Himmelens Fugle, og de skulle forkynde dig det.

Toutefois, interroge, de grâce, les bêtes pour qu’elles t’enseignent, les oiseaux du ciel pour qu’ils te mettent au courant.

8 Eller tal til Jorden, og den skal lære dig det, og Fiskene i Havet skulle fortælle dig det.

Ou bien adresse-toi à la terre pour qu’elle t’instruise, aux poissons de la mer pour qu’ils te donnent leur avis.

9 Hvo ved ikke om alle disse Ting, at Herrens Haand har gjort dette?

Qui ne sait, parmi tous ces êtres, que la main de l’Eternel a tout fait?

10 han, i hvis Haand hver levende Sjæl er, og Aanden i hvert Menneskes Kød!

Il tient en sa main le souffle de tout vivant et l’esprit qui anime tout corps humain.

11 Mon ikke Øret prøver Talen, og Ganen smager Maden?

L’Oreille n’apprécie-t-elle pas les paroles, tout comme le palais déguste les aliments?

12 Hos de graahærdede er Visdom, og Dagenes Længde giver Forstand.

La sagesse est l’apanage des vieillards, les longs jours vont de pair avec la raison.

13 Hos ham er Visdom og Vælde, ham hører Raad og Forstand til.

C’Est chez lui que se rencontrent la sagesse et la puissance; à lui appartiennent le conseil et l’intelligence.

14 Se, han nedbryder, og det skal ikke bygges, han lukker til for en Mand, og der skal ikke lukkes op.

Voyez, il démolit et personne ne peut rebâtir, il referme la porte sur un homme et personne ne peut l’ouvrir.

15 Se, han holder Vandene tilbage, og de borttørres, og han udlader dem, og de omvælte Landet.

Il arrête les eaux, et elles tarissent; il les déchaîne, et elles bouleversent la terre.

16 Hos ham er Styrke og Kraft; ham hører den til, som farer vild, og den, som fører vild.

Ses attributs sont la force et la sagesse; il est le maître de celui qui se fourvoie et du séducteur.

17 Han lader Raadgiverne gaa afklædte bort og gør Dommerne til Daarer.

Il fait marcher dans la démence les conseillers et livre les juges en proie à la folie.

18 Han løser Kongernes Herredømme og lægger Baand om deres Lænder.

II dissout l’autorité des rois et fixe une ceinture autour de leurs reins.

19 Han lader Præsterne gaa afklædte bort og omkaster de stærke.

Il frappé d’insanité les prêtres et culbute les puissants.

20 Han berøver de sikre Talere Mælet, tager Forstanden fra de gamle.

Il enlève la parole aux orateurs éprouvés et ôte le jugement aux vieillards.

21 Han udøser Vanære over Fyrsterne og løser de stærkes Bælte.

II déverse la honte sur les nobles, et relâche la ceinture des vaillants.

22 Han aabenbarer de dybe Ting af Mørket og udfører Dødens Skygge til Lyset.

Du fond des ténèbres, il fait sortir au jour les choses cachées, et met en pleine lumière ce qui était couvert par l’ombre.

23 Han formerer Folkene og lader dem gaa til Grunde; han udbreder Folkene og bortfører dem.

Il grandit les nations, puis il les perd; il les laisse s’étendre, puis il les déporte.

24 Han borttager Forstand fra Folkets Øverster i Landet og lader dem fare vild i det øde, hvor ingen Vej er.

Il ôte l’intelligence aux chefs des nations et les laisse s’égarer dans des solitudes sans route;

25 De famle i Mørke, hvor intet Lys er, og han bringer dem til at fare vild som den drukne.

là, ils tâtonnent dans une obscurité qui ne laisse percer aucune lueur; et Dieu les fait tituber comme un ivrogne.