Job 12
1 Men Job svarede og sagde:
Alors Job prit la parole et dit:
2 Sandelig, I ere Folket, og med eder dør Visdommen ud!
Vraiment vous êtes aussi sages que tout un peuple, et avec vous mourra la sagesse!
3 Jeg har ogsaa Forstand ligesom I, jeg falder ikke igennem for eder; og hvo ved ikke saadanne Ting?
Moi aussi, j’ai de l’intelligence comme vous, je ne vous le cède en rien, et qui ne sait les choses que vous dites?
4 Jeg er til Latter for min Ven, jeg, som raabte til Gud og fik Svar; den retfærdige, den oprigtige er til Latter.
Je suis la risée de mes amis, moi qui invoquais Dieu et à qui Dieu répondait; leur risée, moi le juste, l’innocent!...
5 En foragtet Lampe i den trygges Tanke er den, som er nær ved at snuble med Foden.
Honte au malheur! C’est la devise des heureux; le mépris attend celui dont le pied chancelle.
6 Ødelæggernes Telte have Ro, og de, som rase imod Gud, ere meget trygge, ja den, som sætter sin Haand som Gud.
La paix cependant règne sous la tente des brigands, la sécurité pour ceux qui provoquent Dieu, et qui n’ont d’autre dieu que leur bras.
7 Og sandelig, spørg dog Dyrene ad, og de skulle lære dig det; og Himmelens Fugle, og de skulle forkynde dig det.
Mais, de grâce, interroge les bêtes, et elles t’instruiront, les oiseaux du ciel, et ils te l’apprendront;
8 Eller tal til Jorden, og den skal lære dig det, og Fiskene i Havet skulle fortælle dig det.
ou bien parle à la terre, et elle t’enseignera; les poissons même de la mer te le raconteront.
9 Hvo ved ikke om alle disse Ting, at Herrens Haand har gjort dette?
Qui ne sait, parmi tous ces êtres, que la main de Yahweh a fait ces choses,
10 han, i hvis Haand hver levende Sjæl er, og Aanden i hvert Menneskes Kød!
qu’il tient dans sa main l’âme de tout ce qui vit, et le souffle de tous les humains?
11 Mon ikke Øret prøver Talen, og Ganen smager Maden?
L’oreille ne discerne-t-elle pas les paroles, comme le palais savoure les aliments?
12 Hos de graahærdede er Visdom, og Dagenes Længde giver Forstand.
Aux cheveux blancs appartient la sagesse, la prudence est le fruit des longs jours.
13 Hos ham er Visdom og Vælde, ham hører Raad og Forstand til.
En Dieu résident la sagesse et la puissance, à lui le conseil et l’intelligence.
14 Se, han nedbryder, og det skal ikke bygges, han lukker til for en Mand, og der skal ikke lukkes op.
Voici qu’il renverse et l’on ne rebâtit pas; il ferme la porte sur l’homme, et on ne lui ouvre pas.
15 Se, han holder Vandene tilbage, og de borttørres, og han udlader dem, og de omvælte Landet.
Voici qu’il arrête les eaux, elles tarissent; il les lâche, elles bouleversent la terre.
16 Hos ham er Styrke og Kraft; ham hører den til, som farer vild, og den, som fører vild.
A lui la force et la prudence, à lui celui qui est égaré et celui qui égare.
17 Han lader Raadgiverne gaa afklædte bort og gør Dommerne til Daarer.
Il emmène captifs les conseillers des peuples, et il ôte le sens aux juges.
18 Han løser Kongernes Herredømme og lægger Baand om deres Lænder.
Il délie la ceinture des rois, et ceint leurs reins d’une corde.
19 Han lader Præsterne gaa afklædte bort og omkaster de stærke.
Il traîne les prêtres en captivité, et renverse les puissants.
20 Han berøver de sikre Talere Mælet, tager Forstanden fra de gamle.
Il ôte la parole aux hommes les plus habiles, et il enlève le jugement aux vieillards.
21 Han udøser Vanære over Fyrsterne og løser de stærkes Bælte.
Il verse le mépris sur les nobles, et il relâche la ceinture des forts.
22 Han aabenbarer de dybe Ting af Mørket og udfører Dødens Skygge til Lyset.
Il met à découvert les choses cachées dans les ténèbres, et produit à la lumière l’ombre de la mort.
23 Han formerer Folkene og lader dem gaa til Grunde; han udbreder Folkene og bortfører dem.
Il fait croître les nations, et il les anéantit; il les étend et il les resserre.
24 Han borttager Forstand fra Folkets Øverster i Landet og lader dem fare vild i det øde, hvor ingen Vej er.
Il ôte l’intelligence aux chefs des peuples de la terre, et les égare dans des déserts sans chemin;
25 De famle i Mørke, hvor intet Lys er, og han bringer dem til at fare vild som den drukne.
ils tâtonnent dans les ténèbres, loin de la lumière; il les fait errer comme un homme ivre.
