Job 12
1 Men Job svarede og sagde:
Eka Ayub nodwoko kama:
2 Sandelig, I ere Folket, og med eder dør Visdommen ud!
“Ayie ni un joma lich kendo angʼeyo ni ka utho to rieko bende nyalo tho kodu!
3 Jeg har ogsaa Forstand ligesom I, jeg falder ikke igennem for eder; og hvo ved ikke saadanne Ting?
Kata kamano an bende an gi paro machal gi ma un-go; kik upar ni afuwo. Uparo ni en ngʼa ma ok ongʼeyo weche ma uwachogi?
4 Jeg er til Latter for min Ven, jeg, som raabte til Gud og fik Svar; den retfærdige, den oprigtige er til Latter.
“Asedoko gima inyiero e dier osiepena, kata obedo ni an ngʼama kare kendo maonge ketho; to chon an ema ne Nyasaye winjo ywakna kendo dwoka!
5 En foragtet Lampe i den trygges Tanke er den, som er nær ved at snuble med Foden.
Kuom mano, joma onge gi thagruok chayo joma thagore, kendo podho mar joma thagore ok lichnigi.
6 Ødelæggernes Telte have Ro, og de, som rase imod Gud, ere meget trygge, ja den, som sætter sin Haand som Gud.
Hembe mag jomecho onge ngʼama monjo, kendo joma jaro Nyasaye winjo maber, mana ka joma otingʼo nyasachgi e lwetgi.
7 Og sandelig, spørg dog Dyrene ad, og de skulle lære dig det; og Himmelens Fugle, og de skulle forkynde dig det.
“To penj kata mana le kendo gibiro puonji, kata winy manie kor polo, to gibiro nyisi;
8 Eller tal til Jorden, og den skal lære dig det, og Fiskene i Havet skulle fortælle dig det.
kata wuo gi piny, to obiro puonji, kata inyalo yiene rech manie i nam mondo gipuonji.
9 Hvo ved ikke om alle disse Ting, at Herrens Haand har gjort dette?
Mane kuom gigi duto mokia ni lwet Jehova Nyasaye ema osetimo ma?
10 han, i hvis Haand hver levende Sjæl er, og Aanden i hvert Menneskes Kød!
Ngima gimoro amora mochwe ni e lwete kaachiel gi much dhano duto.
11 Mon ikke Øret prøver Talen, og Ganen smager Maden?
Donge it ema pimo kit weche mana kaka lep bende pimo mit chiemo?
12 Hos de graahærdede er Visdom, og Dagenes Længde giver Forstand.
Rieko donge yudore e dier joma osedak amingʼa? Koso dak amingʼa donge kelo winjo tiend weche maber?
13 Hos ham er Visdom og Vælde, ham hører Raad og Forstand til.
“Nyasaye e wuon rieko gi teko; ngʼado rieko gi winjo tiend weche gin mage.
14 Se, han nedbryder, og det skal ikke bygges, han lukker til for en Mand, og der skal ikke lukkes op.
Gima omuko mogoyo piny ok nyal ger kendo; kendo ngʼat motweyo ok nyal gony.
15 Se, han holder Vandene tilbage, og de borttørres, og han udlader dem, og de omvælte Landet.
Ka omako pige to oro mako piny; to koweyogi thuolo to giketho piny.
16 Hos ham er Styrke og Kraft; ham hører den til, som farer vild, og den, som fører vild.
En e wuon teko gi loch; joma iwuondo gi joma wuondo ji gin mage kargi duto.
17 Han lader Raadgiverne gaa afklædte bort og gør Dommerne til Daarer.
Omiyo jongʼad rieko bedo gi wichkuot kendo omiyo jongʼad bura doko joma ofuwo.
18 Han løser Kongernes Herredømme og lægger Baand om deres Lænder.
Ogolo oko osimbo ma ruodhi orwako kendo otweyo pien gugru e nungogi.
19 Han lader Præsterne gaa afklædte bort og omkaster de stærke.
Omiyo jodolo bedo gi wichkuot kendo omiyo joma keregi osengirore podho.
20 Han berøver de sikre Talere Mælet, tager Forstanden fra de gamle.
Omiyo jongʼad rieko mogen dhogi lingʼ thi kendo ogolo kuom jodongo rieko mar ngʼeyo tiend weche mopondo.
21 Han udøser Vanære over Fyrsterne og løser de stærkes Bælte.
Ochayo ruodhi kendo omayo roteke gigegi mag lweny.
22 Han aabenbarer de dybe Ting af Mørket og udfører Dødens Skygge til Lyset.
Ofwenyo gik matut mopondo ei mudho kendo okelo ler kuonde motimo mudho.
23 Han formerer Folkene og lader dem gaa til Grunde; han udbreder Folkene og bortfører dem.
Omiyo ogendini bedo gi teko, to bangʼe oloyogi mi otiekgi.
24 Han borttager Forstand fra Folkets Øverster i Landet og lader dem fare vild i det øde, hvor ingen Vej er.
Omiyo jotend piny bedo mofuwo; bangʼe to gibayo abaya ma girweny nono.
25 De famle i Mørke, hvor intet Lys er, og han bringer dem til at fare vild som den drukne.
Gidangʼni ei mudho maonge ler; kendo omiyo gikwangʼ ka joma omer.”
