Job 12
1 Men Job svarede og sagde:
Saa tog Job til Orde og svarede:
2 Sandelig, I ere Folket, og med eder dør Visdommen ud!
Ja, sandelig, I er de rette, med eder dør Visdommen ud!
3 Jeg har ogsaa Forstand ligesom I, jeg falder ikke igennem for eder; og hvo ved ikke saadanne Ting?
Ogsaa jeg har som I Forstand, staar ikke tilbage for eder, hvo kender vel ikke sligt?
4 Jeg er til Latter for min Ven, jeg, som raabte til Gud og fik Svar; den retfærdige, den oprigtige er til Latter.
Til Latter for Venner er den, der raabte til Gud og fik Svar, den retfærdige er til Latter.
5 En foragtet Lampe i den trygges Tanke er den, som er nær ved at snuble med Foden.
I Ulykke falder de fromme, den sorgløse spotter Faren, hans Fod staar fast, mens Fristen varer.
6 Ødelæggernes Telte have Ro, og de, som rase imod Gud, ere meget trygge, ja den, som sætter sin Haand som Gud.
I Fred er Voldsmænds Telte, og trygge er de, der vækker Guds Vrede, den, der fører Gud i sin Haand.
7 Og sandelig, spørg dog Dyrene ad, og de skulle lære dig det; og Himmelens Fugle, og de skulle forkynde dig det.
Spørg dog Kvæget, det skal lære dig, Himlens Fugle, de skal oplyse dig,
8 Eller tal til Jorden, og den skal lære dig det, og Fiskene i Havet skulle fortælle dig det.
se til Jorden, den skal lære dig lad Havets Fisk fortælle dig det!
9 Hvo ved ikke om alle disse Ting, at Herrens Haand har gjort dette?
Hvem blandt dem alle ved vel ikke, at HERRENS Haand har skabt det;
10 han, i hvis Haand hver levende Sjæl er, og Aanden i hvert Menneskes Kød!
han holder alt levendes Sjæl i sin Haand, alt Menneskekødets Aand!
11 Mon ikke Øret prøver Talen, og Ganen smager Maden?
Prøver ej Øret Ord, og smager ej Ganen Maden?
12 Hos de graahærdede er Visdom, og Dagenes Længde giver Forstand.
Er Alderdom eet med Visdom, Dagenes Række med Indsigt?
13 Hos ham er Visdom og Vælde, ham hører Raad og Forstand til.
Hos ham er der Visdom og Vælde, hos ham er der Raad og Indsigt.
14 Se, han nedbryder, og det skal ikke bygges, han lukker til for en Mand, og der skal ikke lukkes op.
Hvad han river ned, det bygges ej op, den, han lukker inde, kommer ej ud;
15 Se, han holder Vandene tilbage, og de borttørres, og han udlader dem, og de omvælte Landet.
han dæmmer for Vandet, og Tørke kommer, han slipper det løs, og det omvælter Jorden.
16 Hos ham er Styrke og Kraft; ham hører den til, som farer vild, og den, som fører vild.
Hos ham er der Kraft og Fasthed; den, der farer og fører vild, er hans Værk.
17 Han lader Raadgiverne gaa afklædte bort og gør Dommerne til Daarer.
Raadsherrer fører han nøgne bort, og Dommere gør han til Taaber;
18 Han løser Kongernes Herredømme og lægger Baand om deres Lænder.
han løser, hvad Konger bandt, og binder dem Reb om Lænd;
19 Han lader Præsterne gaa afklædte bort og omkaster de stærke.
Præster fører han nøgne bort og styrter ældgamle Slægter;
20 Han berøver de sikre Talere Mælet, tager Forstanden fra de gamle.
han røver de dygtige Mælet og tager de gamles Sans;
21 Han udøser Vanære over Fyrsterne og løser de stærkes Bælte.
han udøser Haan over Fyrster og løser de stærkes Bælte;
22 Han aabenbarer de dybe Ting af Mørket og udfører Dødens Skygge til Lyset.
han drager det skjulte frem af Mørket og bringer Mulmet for Lyset,
23 Han formerer Folkene og lader dem gaa til Grunde; han udbreder Folkene og bortfører dem.
gør Folkene store og lægger dem øde, udvider Folkeslags Grænser og fører dem atter bort;
24 Han borttager Forstand fra Folkets Øverster i Landet og lader dem fare vild i det øde, hvor ingen Vej er.
han tager Jordens Høvdingers Vid og lader dem rave i vejløst Øde;
25 De famle i Mørke, hvor intet Lys er, og han bringer dem til at fare vild som den drukne.
de famler i Mørke uden Lys og raver omkring som drukne.
