Job 11

1 Da svarede Zofar, Naamathiten, og sagde:

Andin Naamatliq Zofar jawaben mundaq dédi: —

2 Skal der ikke svares til de mange Ord? og mon en mundkaad Mand skal beholde Ret?

«Gep mundaq köp tursa, uni jawabsiz qaldurghili bolmas? Sözmen kishi özini aqlisa bolamdu?

3 Skal din Skvalder bringe Folk til at tie? og skal du bespotte, og ingen beskæmme dig?

Séning sepseteliring köpchilikning aghzini tuwaqlisa bolamdu? Sen mazaq qilip sözligendin kéyin, héchkim bu ishni yüzüngge salmisunmu?

4 Thi du sagde: Min Lærdom er klar, og jeg er ren for dine Øjne.

Chünki sen: «Méning eqidilirim saptur, Men sen [Xudaning] aldida pakmen» — déding.

5 Men gid dog Gud vilde tale og oplade sine Læber imod dig!

Ah, Tengri gep qilsidi! Aghzini échip séni eyiblisidi!

6 og at han vilde kundgøre dig Visdoms skjulte Ting! thi i den er dobbelt Kraft; da skulde du vide, at Gud endog eftergiver dig noget af din Misgerning.

Shundaq qilip U danaliqning sirlirini sanga échip bersidi! Chünki danaliq ikki terepliktur! Tengrining gunahingning xéli bir qismini kötüriwétip, ulardin ötidighanliqini obdan bilip qoy!

7 Mon du kan naa til Guds Dybheder? mon du kan naa til den Almægtiges Begrænsning?

Sen Tengrini izdigen teqdirdimu Uni tüptin tonuyalamsen?! Hemmige Qadirning cheksizlikini chüshinip yételemsen?

8 Den er saa høj som Himmelen, hvad vil du gøre? den er dybere end Helvede, hvad kan du vide? (Sheol h7585)

[Bundaq danaliq] asmandin égizdur, [uninggha érishishke] néme amaling bar? U tehtisaradin chongqurdur, sen némini bileleysen? (Sheol h7585)

9 Dens Maal er længere end Jorden, den er bredere end Havet.

Uning uzunluqi yer-zémindin uzundur, Kengliki déngiz-okyanlardin kengdur.

10 Naar han farer frem og lukker til eller forsamler, hvo vil da holde ham tilbage?

U ötüp kétiwétip, ademni qamisa, uni soraqqa chaqirsa, kimmu Uni tosalisun?

11 Thi han kender forfængelige Folk og ser Uretfærdighed; skulde han da ikke agte derpaa?

Chünki U saxta ademlerni obdan bilidu, U tekshürmey turupla aldamchiliqni alliqachan körüp bolghan.

12 Men en uforstandig vil faa Forstand, naar et Vildæsels Føl fødes til Menneske.

«Insan tughulup bir yawa éshekning texiyige aylan’ghuche, Nadan adem dana bolur!».

13 Dersom du bereder dit Hjerte og udstrækker dine Hænder til ham,

Biraq sen bolsang, eger qelbingni toghrilatsang, Qolungni Xudagha qarap sozsang,

14 dersom du kaster Uretfærdigheden, som er i din Haand, langt bort og ikke lader Uret bo i dine Telte,

Qolungdiki qebihlikni özüngdin néri qilsang, Chédirliringda héch yamanliqni turghuzmisangla,

15 da skal du, fri for Lyde, kunne opløfte dit Ansigt og blive fast og ikke frygte.

Sen u chaghda yüzüngni qusursiz kötürüp yürisen, Tewrenmes, qorqunchsiz bolisen;

16 Thi du skal glemme din Møje, du skal komme den i Hu som det Vand, der er løbet forbi.

Japayingni untuysen, Hetta éqip ötüp ketken suni oylighandek ularni esleysen;

17 Og din Levetid skal gaa frem klarere end Middagen, Mørket skal vorde som Morgenen.

Künliring chüshtiki nurdin yoruq bolidu, Séni hazir qarangghuluq basqini bilen, tangdek parlaq bolisen.

18 Og du skal være tryg, thi der er Haab, og du skal spejde omkring dig og sove tryggelig.

Ümiding bar bolghachqa, sen himayige ige bolisen, Sen etrapinggha xatirjem qarap aram élip olturisen.

19 Og du skal lægge dig, og ingen skal forfærde dig; og mange skulle bønfalde for dit Ansigt.

Rast, sen yatqiningda, héchkimning weswesisi bolmaydu, Eksiche nurghunlighan kishiler séning himmitingni izdep kélidu.

20 Men de ugudeliges Øjne skulle hentæres, og deres Tilflugt skal gaa tabt for dem, og deres Haab aandes ud med Livet.

Biraq rezillerning közliri nuridin kétidu, Ulargha qéchishqa héch yol qalmaydu, Ularning ümidi nepisi toxtashtin ibaret bolidu, xalas».