Job 11

1 Da svarede Zofar, Naamathiten, og sagde:

Na Naamani Sofar buae se,

2 Skal der ikke svares til de mange Ord? og mon en mundkaad Mand skal beholde Ret?

“Ɛnsɛ sɛ woyi saa nsɛm yi ano ana? Ɛsɛ sɛ wobu saa ɔkasafo yi bem ana?

3 Skal din Skvalder bringe Folk til at tie? og skal du bespotte, og ingen beskæmme dig?

Wo nsɛm hunu no bɛma nnipa ayɛ komm ana? Sɛ wudi fɛw a obiara nka wʼanim ana?

4 Thi du sagde: Min Lærdom er klar, og jeg er ren for dine Øjne.

Woka kyerɛ Onyankopɔn se, ‘Me gyidi ho nni asɛm na meyɛ pɛ wɔ wʼani so.’

5 Men gid dog Gud vilde tale og oplade sine Læber imod dig!

Ao, anka mepɛ sɛ Onyankopɔn kasa, anka ɔnkasa ntia wo

6 og at han vilde kundgøre dig Visdoms skjulte Ting! thi i den er dobbelt Kraft; da skulde du vide, at Gud endog eftergiver dig noget af din Misgerning.

na ommue nyansa mu ahintasɛm so nkyerɛ wo, efisɛ nyansa turodoo yɛ afanu. Hu sɛ Onyankopɔn werɛ afi wo bɔne no bi mpo.

7 Mon du kan naa til Guds Dybheder? mon du kan naa til den Almægtiges Begrænsning?

“Wubetumi ate Onyankopɔn anwonwade ase ana? Wubetumi abɔre ahu nea Otumfo no tumi kɔpem ana?

8 Den er saa høj som Himmelen, hvad vil du gøre? den er dybere end Helvede, hvad kan du vide? (Sheol h7585)

Ɛkorɔn sen ɔsoro, dɛn na wubetumi ayɛ? Emu dɔ sen ɔda ase tɔnn, dɛn na wubetumi ahu? (Sheol h7585)

9 Dens Maal er længere end Jorden, den er bredere end Havet.

Ne nsusuwii mu ware sen asase na ɛtrɛw sen po.

10 Naar han farer frem og lukker til eller forsamler, hvo vil da holde ham tilbage?

“Sɛ ɔba de wo bɛto afiase ansa na osi nkongua a, hena na obetumi asiw no kwan?

11 Thi han kender forfængelige Folk og ser Uretfærdighed; skulde han da ikke agte derpaa?

Ampa ara ohu nnipa nnaadaafo; na sɛ ohu bɔne a, ɔnhyɛ ne nsow ana?

12 Men en uforstandig vil faa Forstand, naar et Vildæsels Føl fødes til Menneske.

Nanso ogyimifo rentumi nyɛ onyansafo da na wɔawo afurum ba sɛ onipa.

13 Dersom du bereder dit Hjerte og udstrækker dine Hænder til ham,

“Na sɛ wode wo koma ma no na wopagyaw wo nsa kyerɛ no,

14 dersom du kaster Uretfærdigheden, som er i din Haand, langt bort og ikke lader Uret bo i dine Telte,

sɛ wugyaa bɔne a wukura no mu na woamma amumɔyɛ antena wo ntamadan mu a

15 da skal du, fri for Lyde, kunne opløfte dit Ansigt og blive fast og ikke frygte.

ɛno de, bɔne nni wo ho, wobɛma wo ti so; wubegyina pintinn a worensuro.

16 Thi du skal glemme din Møje, du skal komme den i Hu som det Vand, der er løbet forbi.

Wo werɛ befi wʼahokyere, na wɔbɛkae no sɛ nsu a asen kɔ.

17 Og din Levetid skal gaa frem klarere end Middagen, Mørket skal vorde som Morgenen.

Abrabɔ bɛhyerɛn asen owigyinae, na sum bɛyɛ sɛ adekyee hann.

18 Og du skal være tryg, thi der er Haab, og du skal spejde omkring dig og sove tryggelig.

Wubenya bammɔ, efisɛ anidaso wɔ hɔ; wobɛhwɛ wo ho ahyia, na wahome asomdwoe mu.

19 Og du skal lægge dig, og ingen skal forfærde dig; og mange skulle bønfalde for dit Ansigt.

Wobɛda ahome, na obi renhunahuna wo, na bebree bɛhwehwɛ mmoa afi wo nkyɛn.

20 Men de ugudeliges Øjne skulle hentæres, og deres Tilflugt skal gaa tabt for dem, og deres Haab aandes ud med Livet.

Amumɔyɛfo ani befura, wɔrentumi nguan; na wɔn anidaso bɛdan owu ahomegu.”