Job 11

1 Da svarede Zofar, Naamathiten, og sagde:

Ano ra ko Topara Naamati; i mea ia,

2 Skal der ikke svares til de mange Ord? og mon en mundkaad Mand skal beholde Ret?

Kaua ranei hei whakautua te tini o nga kupu? A e whakatikaia ranei te tangata ngutu hohoro?

3 Skal din Skvalder bringe Folk til at tie? og skal du bespotte, og ingen beskæmme dig?

Ma au kupu whakapehapeha ranei e nohopuku ai nga tangata? A, ina tawai koe, kaua ranei he tangata e mea i a koe kia whakama?

4 Thi du sagde: Min Lærdom er klar, og jeg er ren for dine Øjne.

E mea ana hoki koe, He tino tika taku whakaako, a he ma ahau ki ou kanohi.

5 Men gid dog Gud vilde tale og oplade sine Læber imod dig!

Aue, me i korero te Atua, me i puaki mai ona ngutu ki te whakahe i a koe!

6 og at han vilde kundgøre dig Visdoms skjulte Ting! thi i den er dobbelt Kraft; da skulde du vide, at Gud endog eftergiver dig noget af din Misgerning.

Me i whakaaturia mai e ia ki a koe nga mea ngaro o te matauranga, te huhua o nga ara o tana mahi! Na kia matau koe, he iti iho i ou he ta te Atua e tango nei i a koe.

7 Mon du kan naa til Guds Dybheder? mon du kan naa til den Almægtiges Begrænsning?

Ina whakatakina e koe, e kitea ranei e koe te Atua? E tino kitea rawatia ranei e koe te Kaha Rawa?

8 Den er saa høj som Himmelen, hvad vil du gøre? den er dybere end Helvede, hvad kan du vide? (Sheol h7585)

Kei te rangi te tiketike; ka pehea koe? Hohonu iho i te reinga; ko te aha e mohiotia e koe? (Sheol h7585)

9 Dens Maal er længere end Jorden, den er bredere end Havet.

Ko tona takoto, roa atu i te whenua, whanui atu i te moana.

10 Naar han farer frem og lukker til eller forsamler, hvo vil da holde ham tilbage?

Ki te mea ka haukotia e ia, ka herehera ranei, ka whakawakia ranei, ma wai ia e arai?

11 Thi han kender forfængelige Folk og ser Uretfærdighed; skulde han da ikke agte derpaa?

E mohio ana hoki ia ki nga tangata teka noa; a e kite ana ia i te he, ahakoa e kore e whakaaroa e ia.

12 Men en uforstandig vil faa Forstand, naar et Vildæsels Føl fødes til Menneske.

Otiia ko te mea whakaarokore nei, ko te tangata kahore rawa ona hinengaro, ae ra, to te tangata rite i tona whanautanga kei te kuao kaihe mohoao.

13 Dersom du bereder dit Hjerte og udstrækker dine Hænder til ham,

Ki te whakatikaia e koe tou ngakau, a ka wherahia ou ringa ki a ia;

14 dersom du kaster Uretfærdigheden, som er i din Haand, langt bort og ikke lader Uret bo i dine Telte,

Ki te mea he he kei tou ringa, whakamataratia atu, kaua hoki te kino e noho ki ou tapenakara;

15 da skal du, fri for Lyde, kunne opløfte dit Ansigt og blive fast og ikke frygte.

He pono ko reira ara ai tou mata, te ai he ira; ae, ka u hoki koe, te ai he wehi:

16 Thi du skal glemme din Møje, du skal komme den i Hu som det Vand, der er løbet forbi.

Tera hoki koe e wareware ki tou mauiui; a e maharatia e koe ano ko nga wai kua rere atu.

17 Og din Levetid skal gaa frem klarere end Middagen, Mørket skal vorde som Morgenen.

A ko tou ora tera e marama ke atu i to te poutumarotanga o ate ra; a ahakoa e pouri ano, ka rite ki te ata.

18 Og du skal være tryg, thi der er Haab, og du skal spejde omkring dig og sove tryggelig.

Ka tatu ou whakaaro, no te mea ka whai tumanakohanga atu; ae, ka rapu koe i tetahi taha ou, i tetahi taha, a ka takoto marire koe.

19 Og du skal lægge dig, og ingen skal forfærde dig; og mange skulle bønfalde for dit Ansigt.

E takoto iho ano koe, te ai he kaiwhakawehi; he tokomaha ano hoki e whai kia paingia e koe.

20 Men de ugudeliges Øjne skulle hentæres, og deres Tilflugt skal gaa tabt for dem, og deres Haab aandes ud med Livet.

Ka poko ia nga kanohi o te hunga kino, kore ake he rerenga mo ratou; ko ta ratou e tumanako atu ai ko te hemonga.