Job 11

1 Da svarede Zofar, Naamathiten, og sagde:

Tsofari, moto ya engumba ya Naama, azwaki maloba mpe alobaki:

2 Skal der ikke svares til de mange Ord? og mon en mundkaad Mand skal beholde Ret?

« Boni, maloba oyo nyonso ekoki solo kozanga eyano? Moto oyo azali koloba alonga na ye, kaka mpo ayebi koloba?

3 Skal din Skvalder bringe Folk til at tie? og skal du bespotte, og ingen beskæmme dig?

Bato bavanda kaka nye likolo ya maloba na yo ya pamba oyo ozali kobimisa? Bapamela yo te soki ozali kosala maseki?

4 Thi du sagde: Min Lærdom er klar, og jeg er ren for dine Øjne.

Ozali koloba na Nzambe: ‹ Makambo oyo nazali koloba ezali ya solo; nazali sembo na miso na Yo. ›

5 Men gid dog Gud vilde tale og oplade sine Læber imod dig!

Oh, tala ndenge nini nazali na posa ete Nzambe aloba, ete afungola monoko na Ye mpo na kopamela yo,

6 og at han vilde kundgøre dig Visdoms skjulte Ting! thi i den er dobbelt Kraft; da skulde du vide, at Gud endog eftergiver dig noget af din Misgerning.

mpe asosolisa yo basekele ya bwanya, pamba te bwanya ya solo ezalaka na bilongi mibale. Yeba likambo oyo: Nzambe abosana masumu na yo ebele.

7 Mon du kan naa til Guds Dybheder? mon du kan naa til den Almægtiges Begrænsning?

Okoki penza kososola mabombami ya Nzambe? Okoki solo kososola bandelo ya Nkolo-Na-Nguya-Nyonso?

8 Den er saa høj som Himmelen, hvad vil du gøre? den er dybere end Helvede, hvad kan du vide? (Sheol h7585)

Bandelo yango eleki Lola na likolo; yo penza okosala nini? Eleki mboka ya bakufi na bozindo; yo penza okoyeba nini? (Sheol h7585)

9 Dens Maal er længere end Jorden, den er bredere end Havet.

Molayi ya bandelo yango eleki mokili na molayi, mpe eleki ebale monene na kopanzana.

10 Naar han farer frem og lukker til eller forsamler, hvo vil da holde ham tilbage?

Soki akotisi yo na boloko mpe asangisi basambisi mpo na kokata likambo, nani akotelemela Ye?

11 Thi han kender forfængelige Folk og ser Uretfærdighed; skulde han da ikke agte derpaa?

Solo, ayebaka bakosi mpe asosolaka mabe na pete.

12 Men en uforstandig vil faa Forstand, naar et Vildæsels Føl fødes til Menneske.

Ndenge mwana ya ane ya zamba ebotaka moto te, ndenge mpe kizengi akokoka te kokoma mayele.

13 Dersom du bereder dit Hjerte og udstrækker dine Hænder til ham,

Nzokande, soki opesi Ye motema na yo mpe osemboli maboko na yo epai na Ye,

14 dersom du kaster Uretfærdigheden, som er i din Haand, langt bort og ikke lader Uret bo i dine Telte,

soki olongoli lisumu oyo ezali na loboko na yo mpe opekisi mabe kovanda kati na ndako na yo,

15 da skal du, fri for Lyde, kunne opløfte dit Ansigt og blive fast og ikke frygte.

okotombola elongi na yo na soni te, okotelema ngwi mpe okobanga eloko te;

16 Thi du skal glemme din Møje, du skal komme den i Hu som det Vand, der er løbet forbi.

pamba te okobosana pasi na yo, okokoma kokanisa yango kaka lokola mayi oyo esili kotiola.

17 Og din Levetid skal gaa frem klarere end Middagen, Mørket skal vorde som Morgenen.

Bomoi na yo ekongenga lokola pole ya moyi oyo engengaka na midi, mpe butu na yo ekokoma lokola tongo.

18 Og du skal være tryg, thi der er Haab, og du skal spejde omkring dig og sove tryggelig.

Okozala na kimia, pamba te elikya ezali, okotala zingazinga na yo mpe okozwa bopemi na yo na kimia,

19 Og du skal lægge dig, og ingen skal forfærde dig; og mange skulle bønfalde for dit Ansigt.

okolala pongi, mpe okomona moto moko te kobangisa yo lisusu, mpe bato ebele bakoya kosenga ngolu na yo.

20 Men de ugudeliges Øjne skulle hentæres, og deres Tilflugt skal gaa tabt for dem, og deres Haab aandes ud med Livet.

Kasi miso ya bato mabe ekokufa, mpe bakozanga ekimelo, bakotikala na elikya se moko: kufa. »