Job 11
1 Da svarede Zofar, Naamathiten, og sagde:
respondens autem Sophar Naamathites dixit
2 Skal der ikke svares til de mange Ord? og mon en mundkaad Mand skal beholde Ret?
numquid qui multa loquitur non et audiet aut vir verbosus iustificabitur
3 Skal din Skvalder bringe Folk til at tie? og skal du bespotte, og ingen beskæmme dig?
tibi soli tacebunt homines et cum ceteros inriseris a nullo confutaberis
4 Thi du sagde: Min Lærdom er klar, og jeg er ren for dine Øjne.
dixisti enim purus est sermo meus et mundus sum in conspectu tuo
5 Men gid dog Gud vilde tale og oplade sine Læber imod dig!
atque utinam Deus loqueretur tecum et aperiret labia sua tibi
6 og at han vilde kundgøre dig Visdoms skjulte Ting! thi i den er dobbelt Kraft; da skulde du vide, at Gud endog eftergiver dig noget af din Misgerning.
ut ostenderet tibi secreta sapientiae et quod multiplex esset lex eius et intellegeres quod multo minora exigaris a Deo quam meretur iniquitas tua
7 Mon du kan naa til Guds Dybheder? mon du kan naa til den Almægtiges Begrænsning?
forsitan vestigia Dei conprehendes et usque ad perfectum Omnipotentem repperies
8 Den er saa høj som Himmelen, hvad vil du gøre? den er dybere end Helvede, hvad kan du vide? (Sheol h7585)
excelsior caelo est et quid facies profundior inferno et unde cognosces (Sheol h7585)
9 Dens Maal er længere end Jorden, den er bredere end Havet.
longior terrae mensura eius et latior mari
10 Naar han farer frem og lukker til eller forsamler, hvo vil da holde ham tilbage?
si subverterit omnia vel in unum coartaverit quis contradicet ei
11 Thi han kender forfængelige Folk og ser Uretfærdighed; skulde han da ikke agte derpaa?
ipse enim novit hominum vanitatem et videns iniquitatem nonne considerat
12 Men en uforstandig vil faa Forstand, naar et Vildæsels Føl fødes til Menneske.
vir vanus in superbiam erigitur et tamquam pullum onagri se liberum natum putat
13 Dersom du bereder dit Hjerte og udstrækker dine Hænder til ham,
tu autem firmasti cor tuum et expandisti ad eum manus tuas
14 dersom du kaster Uretfærdigheden, som er i din Haand, langt bort og ikke lader Uret bo i dine Telte,
si iniquitatem quod est in manu tua abstuleris a te et non manserit in tabernaculo tuo iniustitia
15 da skal du, fri for Lyde, kunne opløfte dit Ansigt og blive fast og ikke frygte.
tum levare poteris faciem tuam absque macula et eris stabilis et non timebis
16 Thi du skal glemme din Møje, du skal komme den i Hu som det Vand, der er løbet forbi.
miseriae quoque oblivisceris et quasi aquarum quae praeterierint recordaberis
17 Og din Levetid skal gaa frem klarere end Middagen, Mørket skal vorde som Morgenen.
et quasi meridianus fulgor consurget tibi ad vesperam et cum te consumptum putaveris orieris ut lucifer
18 Og du skal være tryg, thi der er Haab, og du skal spejde omkring dig og sove tryggelig.
et habebis fiduciam proposita tibi spe et defossus securus dormies
19 Og du skal lægge dig, og ingen skal forfærde dig; og mange skulle bønfalde for dit Ansigt.
requiesces et non erit qui te exterreat et deprecabuntur faciem tuam plurimi
20 Men de ugudeliges Øjne skulle hentæres, og deres Tilflugt skal gaa tabt for dem, og deres Haab aandes ud med Livet.
oculi autem impiorum deficient et effugium peribit ab eis et spes eorum abominatio animae
