Job 11
1 Da svarede Zofar, Naamathiten, og sagde:
A LAILA olelo aku la o Zopara ka Naamata, i aku la,
2 Skal der ikke svares til de mange Ord? og mon en mundkaad Mand skal beholde Ret?
Aole anei e pono ke pane aku i na huaolelo he nui la? E hoaponoia anei ke kanaka lehelehe wale?
3 Skal din Skvalder bringe Folk til at tie? og skal du bespotte, og ingen beskæmme dig?
E paa anei ka waha o kanaka i kou kaena wale ana? A hoomaewaewa mai oe, aole anei he mea nana oe e hoohilahila aku?
4 Thi du sagde: Min Lærdom er klar, og jeg er ren for dine Øjne.
A ua olelo mai oe, he maemae kuu olelo, A ua hala ole au i kou mau maka.
5 Men gid dog Gud vilde tale og oplade sine Læber imod dig!
Ina paha e olelo mai ke Akua, A e wehe ae i kona lehelehe ia oe;
6 og at han vilde kundgøre dig Visdoms skjulte Ting! thi i den er dobbelt Kraft; da skulde du vide, at Gud endog eftergiver dig noget af din Misgerning.
A e hoike mai oia ia oe i na mea huna o ka naauao, Ua papalua ka maiau! Alaila e ike auanei oe, E hoopoina mai no ke Akua i na hewa ou.
7 Mon du kan naa til Guds Dybheder? mon du kan naa til den Almægtiges Begrænsning?
E loaa anei ia oe ka ke Akua mau mea hohonu? E loaa pololei loa anei ia oe ka Mea mana?
8 Den er saa høj som Himmelen, hvad vil du gøre? den er dybere end Helvede, hvad kan du vide? (Sheol h7585)
Ua kiekie ia e like me ka lani; heaha kau e hana ai? Ua oi kona hohonu i ko ka po; heaha kau e ike ai? (Sheol h7585)
9 Dens Maal er længere end Jorden, den er bredere end Havet.
Ua oi kona loa mamua o ko ka honua, A o ka laula imua o ko ke kai.
10 Naar han farer frem og lukker til eller forsamler, hvo vil da holde ham tilbage?
Ina e hopu mai ia, a hoopaa iho, a hookolokolo, Alaila owai la ka mea e keakea ia ia?
11 Thi han kender forfængelige Folk og ser Uretfærdighed; skulde han da ikke agte derpaa?
No ka mea, ua ike no ia i ka poe hewa, Ua nana mai hoi ia i ka hala; Aole anei ia e ike mai?
12 Men en uforstandig vil faa Forstand, naar et Vildæsels Føl fødes til Menneske.
E ake ke kanaka naaupo i akamai, O ke kanaka i hanau nae me he keiki la a ka hoki hihiu.
13 Dersom du bereder dit Hjerte og udstrækker dine Hænder til ham,
Ina e hoomakaukau oe i kou naau, A e kikoo aku i kou mau lima io na la;
14 dersom du kaster Uretfærdigheden, som er i din Haand, langt bort og ikke lader Uret bo i dine Telte,
Ina he hewa iloko o kou lima, e hoolei loa aku ia; A mai ae e noho ka hewa ma kou mau halelewa.
15 da skal du, fri for Lyde, kunne opløfte dit Ansigt og blive fast og ikke frygte.
Alaila e hoala ae oe i kou maka me ke kina ole; A e ku paa no oe, aole hoi e makau:
16 Thi du skal glemme din Møje, du skal komme den i Hu som det Vand, der er løbet forbi.
No ka mea, e hoopoina no oe i ka ehaeha, A e hoomanao ia mea, e like me ka wai i kahe aku:
17 Og din Levetid skal gaa frem klarere end Middagen, Mørket skal vorde som Morgenen.
A e kupaa kou ola loa ana, e like me ke awakea; Ano ua pouli oe, alaila e like no oe me ke kakahiaka.
18 Og du skal være tryg, thi der er Haab, og du skal spejde omkring dig og sove tryggelig.
A e maluhia oe, no ka mea, he mea no e laua ai ka manao; Ano ua poho ka manao, aka, alaila, e noho maluhia oe.
19 Og du skal lægge dig, og ingen skal forfærde dig; og mange skulle bønfalde for dit Ansigt.
A e moe iho oe ilalo, aohe mea nana oe e hoomakau mai; A nui na mea e hoalohaloha imua ou.
20 Men de ugudeliges Øjne skulle hentæres, og deres Tilflugt skal gaa tabt for dem, og deres Haab aandes ud med Livet.
Aka, e pio na maka o ka poe hewa, A ua nele lakou i ka puuhonua, A o ko lakou manaolana, o ke kuu ana no ia o ka uhane.
