Job 11
1 Da svarede Zofar, Naamathiten, og sagde:
Epi Tsophar, Naamatit la, te reponn:
2 Skal der ikke svares til de mange Ord? og mon en mundkaad Mand skal beholde Ret?
“Èske fòs kantite pawòl sa yo dwe pase san repons? Eske yon nonm pale anpil vin akite?
3 Skal din Skvalder bringe Folk til at tie? og skal du bespotte, og ingen beskæmme dig?
Èske se akoz ògèy ou ke moun ta dwe rete san pale? Lè ou moke, èske nanpwan moun ki pou fè ou wont?
4 Thi du sagde: Min Lærdom er klar, og jeg er ren for dine Øjne.
Paske ou te di ‘Lenstriksyon pa m san fot, e mwen inosan nan zye Ou.’
5 Men gid dog Gud vilde tale og oplade sine Læber imod dig!
Men fòk Bondye ta pale e ouvri bouch Li kont ou,
6 og at han vilde kundgøre dig Visdoms skjulte Ting! thi i den er dobbelt Kraft; da skulde du vide, at Gud endog eftergiver dig noget af din Misgerning.
pou montre ou sekrè a sajès! Paske sajès ki bon gen de bò. Alò, konnen byen ke Bondye pa t egzije tout sa inikite ou merite.
7 Mon du kan naa til Guds Dybheder? mon du kan naa til den Almægtiges Begrænsning?
“Èske ou kab dekouvri pwofondè a Bondye? Èske ou kab twouve lizyè a Toupwisan an?
8 Den er saa høj som Himmelen, hvad vil du gøre? den er dybere end Helvede, hvad kan du vide? (Sheol h7585)
Yo wo tankou syèl la; kisa ou kab fè? Yo pi fon ke sejou lanmò yo, kisa ou kab konnen? (Sheol h7585)
9 Dens Maal er længere end Jorden, den er bredere end Havet.
Mezi li pi long ke latè, e pi laj pase lanmè.
10 Naar han farer frem og lukker til eller forsamler, hvo vil da holde ham tilbage?
Si Li pase pa la, oswa fèmen la nèt, oswa konvoke yon asanble, kilès kap anpeche Li?
11 Thi han kender forfængelige Folk og ser Uretfærdighed; skulde han da ikke agte derpaa?
Paske Li konnen moun ki fò, e Li wè inikite menm san fè ankèt.
12 Men en uforstandig vil faa Forstand, naar et Vildæsels Føl fødes til Menneske.
Yon moun ensanse va vin entèlijan lè pòtre a yon bourik mawon fèt kon yon moun.
13 Dersom du bereder dit Hjerte og udstrækker dine Hænder til ham,
“Si ou ta vle vin bon, dirije kè ou e lonje men ou vè Li.
14 dersom du kaster Uretfærdigheden, som er i din Haand, langt bort og ikke lader Uret bo i dine Telte,
Si se inikite ki nan men ou, mete l byen lwen. Pa kite mechanste demere nan tant pa ou.
15 da skal du, fri for Lyde, kunne opløfte dit Ansigt og blive fast og ikke frygte.
Konsa, anverite, ou ta kab leve figi ou wo san tach. Wi, ou va fidèl nèt e pa oblije gen lakrent.
16 Thi du skal glemme din Møje, du skal komme den i Hu som det Vand, der er løbet forbi.
Konsa ou va bliye twoub ou a. Ou va sonje l tankou dlo ki fin pase. Se konsa ou ta kab sonje li.
17 Og din Levetid skal gaa frem klarere end Middagen, Mørket skal vorde som Morgenen.
Lavi ou va pi klè ke midi; malgre gen fènwa a, lap tankou maten.
18 Og du skal være tryg, thi der er Haab, og du skal spejde omkring dig og sove tryggelig.
Ou va vin gen konfyans, akoz gen espwa. Epi ou va gade toupatou e repoze ou an sekirite.
19 Og du skal lægge dig, og ingen skal forfærde dig; og mange skulle bønfalde for dit Ansigt.
Ou va kouche dòmi e okenn moun pa p deranje ou. Wi, anpil moun va mande favè ou.
20 Men de ugudeliges Øjne skulle hentæres, og deres Tilflugt skal gaa tabt for dem, og deres Haab aandes ud med Livet.
Men zye a mechan yo va gate, e p ap gen chape pou yo. Pou yo, espwa va pou yo kab rann dènye souf yo.”
