Job 11

1 Da svarede Zofar, Naamathiten, og sagde:

Or, répondant, Sophar, le Naamathite, dit:

2 Skal der ikke svares til de mange Ord? og mon en mundkaad Mand skal beholde Ret?

Est-ce que celui qui dit beaucoup de choses n’écoutera pas aussi? Ou bien un homme verbeux sera-t-il absous?

3 Skal din Skvalder bringe Folk til at tie? og skal du bespotte, og ingen beskæmme dig?

Est-ce pour toi seul que les hommes se tairont? Et lorsque tu auras raillé tous les autres, ne seras-tu réfuté par personne?

4 Thi du sagde: Min Lærdom er klar, og jeg er ren for dine Øjne.

Car tu as dit: Ma parole est pure, et je suis sans tache, ô Dieu, en votre présence.

5 Men gid dog Gud vilde tale og oplade sine Læber imod dig!

Et plût au ciel que Dieu parlât avec toi, et qu’il t’ouvrît ses lèvres,

6 og at han vilde kundgøre dig Visdoms skjulte Ting! thi i den er dobbelt Kraft; da skulde du vide, at Gud endog eftergiver dig noget af din Misgerning.

Pour te découvrir les secrets de sa sagesse, et combien sa loi est multiple! Alors tu comprendrais qu’il exige beaucoup moins de toi que ne mérite ton iniquité.

7 Mon du kan naa til Guds Dybheder? mon du kan naa til den Almægtiges Begrænsning?

Découvriras-tu par hasard les traces de Dieu, et atteindras-tu parfaitement jusqu’au Tout-Puissant?

8 Den er saa høj som Himmelen, hvad vil du gøre? den er dybere end Helvede, hvad kan du vide? (Sheol h7585)

Il est plus élevé que le ciel; que feras-tu donc? Il est plus profond que l’enfer; comment donc le connaîtras-tu? (Sheol h7585)

9 Dens Maal er længere end Jorden, den er bredere end Havet.

Sa mesure est plus longue que la terre et plus large que la mer.

10 Naar han farer frem og lukker til eller forsamler, hvo vil da holde ham tilbage?

S’il renverse toutes choses, ou s’il les confond ensemble, qui le contredira?

11 Thi han kender forfængelige Folk og ser Uretfærdighed; skulde han da ikke agte derpaa?

Car c’est lui qui connaît la vanité des hommes; or, voyant l’iniquité, est-ce qu’il ne la considère point?

12 Men en uforstandig vil faa Forstand, naar et Vildæsels Føl fødes til Menneske.

Un homme vain s’élève jusqu’à l’orgueil, et il se croit libre comme le petit d’un onagre.

13 Dersom du bereder dit Hjerte og udstrækker dine Hænder til ham,

Pour toi, tu as endurci ton cœur, cependant tu as tendu tes mains vers Dieu.

14 dersom du kaster Uretfærdigheden, som er i din Haand, langt bort og ikke lader Uret bo i dine Telte,

Si tu ôtes de toi l’iniquité qui est en ta main, et que l’injustice ne demeure pas dans ton tabernacle,

15 da skal du, fri for Lyde, kunne opløfte dit Ansigt og blive fast og ikke frygte.

Alors, étant sans tache, tu pourras lever ta face; tu seras stable, et tu ne craindras pas;

16 Thi du skal glemme din Møje, du skal komme den i Hu som det Vand, der er løbet forbi.

Tu oublieras même ta misère, et tu t’en souviendras comme des eaux qui se sont écoulées.

17 Og din Levetid skal gaa frem klarere end Middagen, Mørket skal vorde som Morgenen.

Et il s’élèvera pour toi vers le soir comme une lumière éclatante du midi, et lorsque tu te crois consumé, tu te lèveras comme Lucifer.

18 Og du skal være tryg, thi der er Haab, og du skal spejde omkring dig og sove tryggelig.

Et tu auras confiance par l’espérance qui te sera proposée; et même enterré, tu dormiras tranquille.

19 Og du skal lægge dig, og ingen skal forfærde dig; og mange skulle bønfalde for dit Ansigt.

Ainsi tu jouiras du repos, et il n’y aura personne qui t’effrayera; le plus grand nombre même implorera ta face.

20 Men de ugudeliges Øjne skulle hentæres, og deres Tilflugt skal gaa tabt for dem, og deres Haab aandes ud med Livet.

Mais les yeux des impies défailliront; il n’y aura pas de refuge pour eux, et leur espérance deviendra l’abomination de leur âme.