Job 11

1 Da svarede Zofar, Naamathiten, og sagde:

Or Sophar le Minéen, prenant la parole, dit:

2 Skal der ikke svares til de mange Ord? og mon en mundkaad Mand skal beholde Ret?

Celui qui parle tant, à son tour écoutera: l'homme verbeux semble-t-il juste? Le fils de la femme qui vit peu est béni.

3 Skal din Skvalder bringe Folk til at tie? og skal du bespotte, og ingen beskæmme dig?

Ne te répands pas en longs discours, puisque nul ne plaide contre toi.

4 Thi du sagde: Min Lærdom er klar, og jeg er ren for dine Øjne.

Surtout, garde-toi de dire: Je suis pur dans mes œuvres; je suis irréprochable devant Dieu.

5 Men gid dog Gud vilde tale og oplade sine Læber imod dig!

Car par quel moyen le Seigneur pourrait-il te répondre et ouvrir les lèvres en même temps que toi?

6 og at han vilde kundgøre dig Visdoms skjulte Ting! thi i den er dobbelt Kraft; da skulde du vide, at Gud endog eftergiver dig noget af din Misgerning.

Ensuite il te donnera la force du sage deux fois plus que ne l'ont ceux qui te ressemblent; tu reconnaîtras alors que le Seigneur t'a rétribué justement, selon tes péchés.

7 Mon du kan naa til Guds Dybheder? mon du kan naa til den Almægtiges Begrænsning?

Découvriras-tu les traces du Seigneur? Es-tu parvenu jusqu'aux dernières limites de ce que le Tout-Puissant a créé?

8 Den er saa høj som Himmelen, hvad vil du gøre? den er dybere end Helvede, hvad kan du vide? (Sheol h7585)

Le ciel est haut, que feras-tu? L'abîme est profond, que feras-tu? (Sheol h7585)

9 Dens Maal er længere end Jorden, den er bredere end Havet.

Les dimensions de la terre, l'étendue des mers ne te sont-elles pas inconnues?

10 Naar han farer frem og lukker til eller forsamler, hvo vil da holde ham tilbage?

S'il plaît au Seigneur de bouleverser toutes ces choses, qui lui dira: Qu'avez-vous fait?

11 Thi han kender forfængelige Folk og ser Uretfærdighed; skulde han da ikke agte derpaa?

Seul il connaît les œuvres des déréglés; s'il voit des choses vaines, il ne tiendra point de n'en rien savoir.

12 Men en uforstandig vil faa Forstand, naar et Vildæsels Føl fødes til Menneske.

L'homme nage au hasard s'il n'a d'autres guides que des raisonnements; le mortel né de la femme est isolé comme l'âne sauvage.

13 Dersom du bereder dit Hjerte og udstrækker dine Hænder til ham,

Si tu as purifié ton cœur, élève tes mains vers Dieu.

14 dersom du kaster Uretfærdigheden, som er i din Haand, langt bort og ikke lader Uret bo i dine Telte,

Si tes mains sont chargées de quelque iniquité, hâte-toi de la rejeter au loin; elle ne doit point passer la nuit dans ta demeure.

15 da skal du, fri for Lyde, kunne opløfte dit Ansigt og blive fast og ikke frygte.

Alors ton visage brillera comme une onde pure; tu ôteras tes vêtements sordides, et tu n'éprouveras plus de crainte.

16 Thi du skal glemme din Møje, du skal komme den i Hu som det Vand, der er løbet forbi.

Tu oublieras tes souffrances; elles auront passé comme une vapeur, et ta raison sera raffermie.

17 Og din Levetid skal gaa frem klarere end Middagen, Mørket skal vorde som Morgenen.

Ta prière ressemblera à l'étoile qui annonce l'aurore; ta vie se lèvera au Midi.

18 Og du skal være tryg, thi der er Haab, og du skal spejde omkring dig og sove tryggelig.

Tu seras plein de confiance, parce que l'espérance ne t'aura pas abandonné; de tes soucis, de tes peines naîtra la paix.

19 Og du skal lægge dig, og ingen skal forfærde dig; og mange skulle bønfalde for dit Ansigt.

Tu jouiras du repos et n'auras plus d'ennemis; la foule inconstante des hommes te reviendra.

20 Men de ugudeliges Øjne skulle hentæres, og deres Tilflugt skal gaa tabt for dem, og deres Haab aandes ud med Livet.

Cependant le salut délaissera les impies; leur espoir sera leur perte, et leurs yeux fondront en larmes.